Chefkonsulent Heidi Jul Nielsen kommer og giver en orientering vedrørende de pakker, som borgerne visiteres til efter overgangen fra enkelt ydelser til pakker.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Chefkonsulent Heidi Jul Nielsen orienterede om pakkerne. Seniorrådet har tidligere spurgt ind til, om der er indlagt en besparelse i den nye pakkeordning og det understreges, at der ikke har været tale en spare øvelse i forbindelse med konverteringen fra ydelser til pakker.
Der arbejdes meget målrettet med at bruge borgernes funktionsevne tilstand. Funktionsevnetilstanden vurderes ud fra 30 tilstande, herunder fysiske og kognitive. Der tages stadigvæk højde for den individuelle konkrete vurdering.
Nogle af formålene med omlægning fra ydelser til pakker er at give borgerne mere frihed og medbestemmelse på indhold og planlægning samt sikre fokus på rehabilitering, et ensartet seviceniveau og mindre bureaukrati . Desuden er det vigtigt, at borgerne kan have tillid til, at den hjælp de tilbydes ikke afhænger af den enkelte visitator, men vurderes ud fra fastsatte objektive kriterier.
Der stilles skarpt på rehabilitering og om borgerne kan trænes til et bedre funktionsniveau. Heri kan der ligge en økonomisk gevinst. Desuden kan også ligge en gevinst i den nye måde at visitere på.
Seniorrådet spurgte ind til, hvordan proceduren er, såfremt der skal ske en ændring i pakkerne. Som udgangspunkt kommer der altid en visitator ud, når der skal ændres i pakkerne. Der kan være akutte tilfælde, hvor der kan visiteres uden, at visitator kommer i hjemmet.
I forhold til medarbejderne har den nye tilgang, hvor borgerne er medbestemmende, været udfordrende for nogle, da de har været vant til at udføre arbejdet efter en tjekliste. Andre trives med den nye tilgang, da de gerne vil den dialogbaserede tilgang til opgaveløsning. Generelt opleves gennemslaget af de mange forandringer meget forskelligt i organisationen.
Der er indgået aftale med to leverandører, som borgere, der er visiteret til tøjvask, kan vælge imellem. De to vaskerier er Berendsen og De Forenende Dampvaskerier.
Der er udsendt et borgerbrev samt informationsmateriale fra de to vaskerier til samtlige borgere, der er visiteret til tøjvask. Det udsendte materiale blev udleveret til medlemmerne af Seniorrådet.
Proceduren er, at når borgeren har valgt en leverandør, kommer leverandøren ud og besøger den enkelte borger. Begge vaskeriordninger tager højde for borgere, som har udfordringer og som kan have behov for et andet vaskeinterval, end det som fremgår af informationsmaterialet. Der vil derfor fortsat kunne tages hensyn til individuelle behov. Desuden er der mulighed for, at der kan tildeles et tillæg til vaskeripakken, hvis man f.eks. ikke selv kan lægge tøjet på plads eller kan huske at tøjet skal pakkes f.eks. om mandagen. I sådanne tilfælde kan medarbejderne i driften være behjælpelige med at løse sådanne opgaver, såfremt borgeren er visiteret til vaskeripakken.
Medarbejderne i driften samt privatleverandørerne opfordres til at minde borgerne om at tage stilling og give besked om deres valg inden for tilbagemeldingsfristen. Borgerne har til den 24. april til at tage stilling til, om de vil benytte sig af den nye vaskeriordning.
Såfremt borgerne ønsker det, er kommunen behjælpelige med at oprettet betalingen via PBS, således den kører automatisk.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Bent Petersen.