Chefen for Social Omsorg giver orientering. Herunder:
Desuden ønsker Seniorrådet at drøfte følgende:
at | orienteringen samt drøftelserne tages til efterretning. |
Akutpladser på Løsning Plejecenter
Der er forventet opstart i september måned og det løber over en 2 årig projektperiode. I forbindelse med etableringen af de to akutpladser, nedlægges der to korttidspladser i projektperioden. Akutpladserne etableres for at undgå indlæggelser og der vil være sygeplejerskedækning 24 timer i døgnet.
§17,4 Udvalgets ophør
I forbindelse med budgetvedtagelse for år 2017 vedtog Byrådet en genopretningsplan for Social Omsorg, som i år 2019 skulle bringe balance mellem budget og regnskab.
På byrådsmøde den 28. februar 2018 vedtog Byrådet en justeret genopretningsplan, hvor forventningen er, at der i år 2020 bringes balance mellem budget og regnskab.
Genopretningsplanen indeholder en række forudsætninger til reduktion af udgifterne. I 2017 er det lykkedes at reducerer omkostningerne med 5,1 mio. kr. I 2018 skal der reduceres med 12 mio.kr. Der er store forventninger til den rehabiliterende indsats samt omlægningen fra enkelt ydelser til pakker, men effekterne heraf kan ikke ses endnu, da resultaterne af disse indsatser først effektures senere.
Værdighedspolitikken, Den gode alderdom samt mulige kommende borgermøder
Seniorrådet vil meget gerne inddrages i udarbejdelsen af Værdighedspolitikken. Desuden ønsker de også at inddrage borgerne, således at borgernes tanker og ideer også kommer frem og indtænkes i udarbejdelsen af politikken. Chefen for Social Omsorg bakker op og synes, at det er en god idé med borgerinddragelse. Dog skal der skal laves en overordnet plan, så der skabes en sammenhængende proces. Der fremsættes forslag om, at Pårørendepolitikken også kunne bliver en del af processen. Arbejdsgruppens videre arbejde med Pårørendepolitikken udsættes til efter sommerferien. Eventuelt etableres der et møde inden sommerferie, hvor der udarbejdes en plan for den videre proces med Pårørendepolitikken. Desuden undersøges det, om formandskabet i Seniorrådet og chefen for Social Omsorg kan mødes for at lave en procesplan for arbejdet omkring Værdighedspolitikken, Pårørendepolitikken, borgermøderne og FN’s Internationale Ældredag. Der gøres opmærksom på, at der den 22. september 2018 er international demensdag og at Frivilligfesten afholdes torsdag i uge 41 2018.
Beredskabet omkring hjælpemidler ved udskrivning fra sygehusene om fredagen
Der køres ud med hjælpemidler alle hverdage. Der er stor forskel på hjælpemidler, da nogle skal bruges af personalet og andre af borgeren selv. Ved nogle hjælpemidler kræves det, at personalet kommer på besøg i hjemmet for at vurdere, om det pågældende hjælpemiddel kan bruges i hjemmet. Ved andre kan der bevilliges direkte via Velfærdsrådgivningen uden, at personalet skal ud og kigge i hjemmet. Eksempelvis ved nye borgere skal der også i visse tilfælde laves APV inden, der kan visiteres til et hjælpemiddel. Ved akutbehov uden for normal arbejdstid, forefindes det nogle nøddepoter, hvor personalet har mulighed for at hente visse hjælpemidler.
Status på kvalitetsstandarder for den kommunale akutfunktion
Status er, at Hedensted Kommune er på plads. Sygeplejerskerne har de kompetencer, som der kræves for at kunne varetage opgaverne i akutfunktionen.
Ældre Sagens koordinationsudvalg har rettet henvendelse til Seniorrådet. De vil gerne have etableret et fællesmøde med Seniorrådet og chefen for Social Omsorg. Er det noget der skal der skal arbejdes videre med?
Chefen for Social Omsorg vil gerne mødes med Ældresagens Koordinationsudvalg. Formanden for Seniorrådet kontakter koordinationsudvalget og undersøger, hvad de gerne vil mødes om. Seniorrådet udtrykket bekymring for, om det kan blive et problem, at de andre organisationer målrettet seniorer ikke inviteres – er der så tale om favorisering?
Til Seniorrådets orientering planlægges det at afholde et fællesmøde, ligesom det der blev afholdt sidste år, mellem ledere, aktivitetsmedarbejder og repræsentanter fra lokalafdelingernes Social Humanitære Udvalg. Mødet forventes afholdt i efteråret.
Påtænkes det at søge nogle af de nye puljer fra Sundhedsstyrelsen:
Det påtænkes at søge Fællesskabspuljen. Derudover søges der blandt andet en pulje vedrørende ernæring samt en der omhandler trivsel for medarbejderne.
Orienteringen taget til efterretning.