Seniorrådet skal drøfte den videre planlægning af, hvordan dagen skal markeres i Hedensted Kommune.
FN's Internationale Ældredag markeres hvert år den 1. oktober. Dagen sætter fokus på ældres, civilsamfundets, FN-organisationers og medlemsstaternes indsats for at sætte ældre menneskers vilkår på den internationale dagsorden. Hvert år har sit særlige tema. I år er temaet "Tag kampen op mod alders-diskrimination".
Seniorrådet i Hedensted Kommune har tidligere besluttet, at dagen markeres fredag den 30. september 2016, da FN's Internationale Ældredag falder på en lørdag.
Teamet for FN's Internationale Ældredag er tidligere blevet drøftet og her besluttede Seniorrådet, at det ville sætte fokus på pårørende til demente frem for alders-diskrimination.
at | orienteringen tages til efterretning. |
På baggrund af, at Seniorrådet har valgt at sætte fokus på pårørende til demente i forbindelse med FN's Internationale Ældre dag, har rådet søgt midler til honorering af oplægsholderen - Rita Knudsen fra dokumentaren "Da Aage forsvandt". Der er blevet bevilliget 3000 kr. fra §18 midlerne. Der er også midler til annoncering i såvel Hedensted Avisen samt Tørring Folkeblad. Arrangementet afholdes på Bøgely Plejecenter i Hedensted og prisen for at deltage er 50 kr. Dette dækker deltagelse i dagen samt sild og snaps, kaffe og brød.
Oplægsholderen Rita Knudsen har et stort ønske om, at ansatte, som arbejder med demente, får mulighed for at høre hendes foredrag. Derfor skal der også sendes en invitation ud til kommunens plejepersonale. Formanden for Seniorrådet udarbejder en invitation, som videreformidles til distriktslederne i Hedensted Kommune.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Elin Kristensen, Minna Olesen og Anker Andersen.