Drøftelse af dialogmødet den 6. september med Udvalget for Social Omsorg.
at drøftelsen tages til efterretning.
Det var et godt møde og der blev givet udtryk for, at samarbejdet med Udvalget for Social Omsorg fungerer godt – der er en fælles VI holdning. Der er en opfattelse af, at Udvalget for Social Omsorg lytter til, hvad Seniorrådet siger, men der er ikke fornemmelse af, at der bliver handlet i forhold til de ideer og forslag, som Seniorrådet kommer med.
På mødet var der en drøftelse af ideer i forhold til modtagelse af et nyt Seniorråd. Dette var Udvalget for Social Omsorg meget interesseret i. Inge Christensen og Lillan Andersen har kigget på det og ridset noget af det op, som blev præsenteret på mødet.
· Hvem er jeg?
· Hvad kan jeg?
· Hvad vil jeg?
· Hvorfor har jeg valgt at stille op til Seniorrådet?
· Hvilke menneskelige kompetencer bringer jeg med ind i Seniorrådet?
· Hvilke værdier vil jeg videreføre i mit arbejde i Seniorrådet?
I forhold til rollen som kontaktperson på de forskellig plejehjem, kan denne ordning også overdrages til det nye Seniorråd. Det har dog været svært at være kontaktperson i forhold til Den Social Dimension og følge med i, hvad der sker på området. Derfor er der brug for, at Seniorrådets roller som kontaktperson til plejehjemmene og Den Sociale Dimension legaliseres.
En anbefaling, som noget af det første, i forhold til det nye Seniorråd, er at få etableret et fællesmøde, hvor de nye medlemmer kan lære hinanden at kende og hvor der kommer nogle oplægsholdere, som kan bidrage med viden om Social Omsorg og det der arbejdes med.
Ovenstående er ment som inspiration til det nye Seniorråd i forhold til, hvilke ting der er væsentlige at vide noget om.
Inge Christensen renskriver og emnet sættes på som punkt på dagsordenen den 13. oktober.
Drøftelsen taget til efterretning.