Chefen for Social Omsorg giver orientering. Herunder ønsker Seniorrådet en orientering om følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Status på nattevagtsdækning på kommunens plejecentre
Der foreligger ikke nogen evaluering af den nuværende ordning. Der er uvist, hvorvidt der kommer en evaluering senere. Baggrund for spørgsmålet er, at Seniorrådet har fået en henvendelse fra en borger. Chefen for Social Omsorg er ikke bekendt med, at der har været nogle uhensigtsmæssige situationer. Udgangspunktet er, at bemandingsrammen kan brydes og der kan sættes ekstra vagt på, såfremt dette vurderes at være nødvendigt.
I forbindelse med FN’s Internationale Ældredag den 1.oktober 2018 publiceres resultaterne fra borgermøderne. Resultatet bekendtgøres kl. 19.00 – 21.00.
Efterfølgende ser processen for Værdighedspolitkkken ud som følgende:
Alle borgere får mulighed for at komme med kommentarer vedrørende Værdighedspolitikken via mail.
Status på mødet med Ældre Sagen
Seniorrådet drøftede, hvordan mødet skal gribes an og hvordan samarbejdsfladen er i forhold til Ældre Sagen. Det giver ikke så meget mening at drøfte de emner, som Ældre Sagen har lavet et udspil om, da de allerede er drøftet. Seniorrådets forslag er, at de sammen med Ældre Sagen drøfter rollefordelingen samt mulige samarbejdsrelationer. Herunder hvordan Seniorrådet og Ældre Sagen kan samarbejde til gavn for deres fælles målgruppe - de ældre. Formanden udarbejderet udkast til en dagsorden til mødet med Ældre Sagen. Desuden vil chefen for Social Omsorg give en orientering vedrørende de punkter som Ældre Sagen har fremlagt.
Mødet afholdes den 6. september fra kl. 13.00 -14.00 i mødelokale 1 i Huset, Ny Skolegade 4, 8723 Løsning.
Andet
Heidi Lindberg Jensen er blevet ansat som leder af Voksenhandicap pr. 1. august 2018.
Social Omsorg lykkes godt med genopretningsplanen.
I forbindelse med senioranalysen, som er en tilfredshedsanalyse af de kommunale opgaver samt en undersøgelse af, hvilke ønsker man som ældre har, udsendes der spørgeskemaer til en række borgere. Herunder borgere i eget hjem, som modtager hjælp fra kommunen, til plejecentrene (den første pårørende) og til borgere der kommer i Sundhedshuset i forbindelse med genoptræning.
Desuden sendes der, via e-boks, spørgeskemaer ud til de 45 -55 årige, hvor de kan tilkendegive deres tanker omkring det at blive ældre.
Resultatet af undersøgelserne præsenteres i Udvalget for tværgående politik den 22. november 2018. Efterfølgende præsenteres den for Seniorrådet.
Den 1. oktober afholdes der fælles dialogmøde med Handicaprådet, Seniorrådet og Udvalget for Social Omsorg. Mødet afholdes fra kl. 16.15 -17.15 i kantinen på Hedensted Rådhus
Den 10. oktober afholdes der dialogmøde med Seniorrådet og Udvalget for Social Omsorg. Mødet afholdes fra kl. 08.00 -10.00 i mødelokale 1 i Huset, Ny Skolegade 4, 8723 Løsning.
Orienteringen taget til efterretning.