Sygeplejefaglig udviklingskonsulent, Gunnel Pedersen, kommer og giver en orientering om risikobaserede tilsyn i Hedensted Kommune. Seniorrådet ønsker blandt andet en orientering om følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Sygeplejefaglig udviklingskonsulent, Gunnel Pedersen orienterede om de forskellige tilsyn, som kan tilgå kommunen. Oplægget samt diverse supplerende informationsmaterialer er vedhæftet som bilag.
Orienteringen taget til efterretning.
Godkendelse af dagsordenen for den 14. november 2018
Godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Inge Christensen.
Godkendelse af referatet fra den 10. oktober 2018.
Godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Inge Christensen.
Chefen for Social Omsorg giver orientering om følgende:
Seniorrådet ønsker derudover en orientering om følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Punktet "Orientering ved chefen for Social Omsorg blev fremlagt af Jenny Bjerking, leder af Velfærdsrådgivningen.
Anvendelse af værdighedspuljen i 2019
I forhold til Værdighedsmilliarden så skal der ansøges på ny og denne proces er i gang. I forhold til demens, så er der politisk fokus på dygtiggørelse af personalet.
Seniorrådet spurgte ind til, om de pårørende er bekendte med, at der er mulighed for at få hjælp fra kommunens demensaflaster. Dette rejste også spørgsmålet om, hvorvidt en demensaflaster er nok til at dække behovet for aflastning. I forlængelse heraf opfordrede Seniorrådet til, at der sættes mere fokus på de pårørende. Her kunne uddannelse af de pårørende være en mulighed. Det er også vigtigt, at de pårørende bliver gjort opmærksomme på, at kommunen også tilbyder andre aflastningstilbud end demensaflasteren, da denne primært arbejder om aftenen og i weekenden.
Et af Seniorrådets medlemmer gjorde opmærksom på, at der kommer en kommunalt tilbud til pårørende - ”Lær at tackle hverdagen som pårørende”.
Skærmløsninger er ikke en del af Værdighedsmilliarden og det skal besluttes, om der skal laves merinvesteringer eller udvikles på det vi har.
Seniorrådet spurgte desuden ind til om Social Omsorg har planer om at søge midler fra Sundhedsstyrelsens Videnscenter for værdig ældrepleje, hvor der kan ansøges om midler til praksisnære læringsforløb om værdighed i ældreplejen.
Værdighedskoordinator – og velfærdsteknologikonsulent Helle Thambo Andersen har opsagt sin stilling i Hedensted Kommune. Ansættelsesprocessen er igangsat og man håber på at få stillingen genbesat pr. 1. januar 2019
Det politisk arbejde med sundhedspolitik
Der kigges på at få en fælles sundhedspolitik for hele Hedensted Kommune. Arbejdet og processen er forankret i Udvalget for Tværgående Politik. På nuværende tidspunkt arbejdes der på et kommissorium, som skal godkendes i Byrådet. Det egentlig arbejde pågår i det nye år.
Udover ovenstående ønskede Seniorrådet en orientering om følgende:
Status på rekruttering af SOSU medarbejdere i Hedensted Kommune
Der er kamp om de dygtige medarbejdere og det er korrekt, at der er en del stillingsopslag inden for SOSU- området. Det område, hvor det er sværest at rekruttere nye medarbejdere til, er til SOSU-assistent stillingerne.
Helt konkret arbejdes der, i forhold til rekruttering, på:
Seniorrådet spurgte ind til, om der arbejdes med fratrædelsessamtaler, da dette kunne være en mulighed for at få indblik i, hvorfor medarbejderne forlader arbejdspladsen. Det forslag bringes med videre.
I forhold til fastholdelse af eleverne, så kan en af udfordringerne være, at nogle af dem forskrækkes i forhold til tiden og mængden af opgaverne. Derfor kan det første møde med dagligdagen få dem til at fravælge uddannelsen. I forlængelse heraf er det vigtigt at pointerer, at eleverne ikke indgår som fuldtid i normeringen.
Seniorrådet undrede sig over, at der ikke snakkes rehabilitering ind i SOSU – uddannelserne. Dette sker først i praktikken.
Desuden spurgte de ind til, om det har betydning for rekrutteringen, at mange af jobbene er deltidsstilllinger. Fakta er, at langt fra alle er interesserede i fuldtid. Mange SOSU ’er har selv et ønske om en deltidsstilling for at få tingene til at hænge sammen, når der også er weekendarbejde og eventuel i skiftende vagter.
Seniorrådet gør opmærksom på, at Horsens Kommune har rekrutteret skoleelever til at lave aktiviteter med beboerne på plejehjemmene. Kunne dette samt eventuelt erhvervspraktik være en mulighed i Hedensted Kommune i forhold til at tiltrække unge til faget og kommunen?
Kvalitetsstandarder - Vil Byrådet og Udvalget for Social Omsorg foreslå at kvalitetsstandarderne fra foråret 2018 forsat skal være gældende i 2019 eller kan det forventes at der kommer nye?
Der bliver ikke ændret i serviceniveauet fra 2018 -2019. Selve kvalitetsstandarderne ændres ikke, men der kigges på dem i forhold til redigering, herunder om der er noget der kan formuleres anderledes, om der er noget der skal indskrivning, hvis der er kommet ny lovgivning med videre.
Status på økonomien for indførelse af omsorgssystemet Cura
Der har været engangsomkostninger for 1,2 mio kr. inklusiv indkøb af hardware. Selve omkostningen ved driften er steget med 200.000 kr. årligt, men dette er en udgift, som alligevel ville være pågået, da der skulle tilkøbes et modul i forhold til FSIII, hvis CSC fortsat var leverandør på vores omsorgssystem.
Den undervisningen, som pågår lige nu i forhold til Cura, er primært finansieret via VEU godtgørelse og midler fra Den Kommunale Kompetence Fond. Tryk – træk kommunikationen, som der også undervises i, er lagt ind i Cura undervisningen, da der både er tale om et kompetence- samt kommunikationsløft.
Der er stor tilfredshed med de orienteringer, som gives til Seniorrådet.
I forhold til Værdighedspolitikken skal der ikke indsendes noget til Udvalget for Social Omsorg. På mødet den 12. december sættes Værdighedspolitikken på dagsordenen, så den kan drøftes sammen med de kommentarer, der er kommet via hjemmesiden.
Et af Seniorrådets medlemmer har tilbudt sin hjælp i forbindelse med, at Coolsport er startet op i Hedensted Centret.
Formanden har været på temadag, hvor der blandt andet var fokus på, at uddannelsesstederne, som uddanner sundhedspersonale, ikke ind tænker rehabilitering som en del af undervisningen. Det er et område, der er opmærksomhed på.
Formanden har deltaget i et seminar, hvor Holbæk og Bispebjerg Sygehus fortalte om den gode udskrivning, som tager udgangspunkt i et kommunalt og regionalt projektsamarbejde. Det vil sige der skelnes ikke mellem kommunal og regional økonomi, da begge parter bidrager med midler til, at den gode udskrivning lykkes.
Formanden giver orientering om følgende:
Følgende datoer er fremsat som mulige mødedatoer i forhold til seniorrådsmøder:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Mødet den 9. januar 2019 ændres til den 16. januar 2019.
Mødet den 9. august 2019 ændres til den 14. august 2019.
Det besluttes at udvide møderne med en time således, der er plads til drøftelser. Samtidig ændres mødetidspunktet, således møderne afholdes fra kl. 08.00 - 12.00.
Mødedatoerne for dialogmøderne med Udvalget for Social Omsorg er fastsat til:
Mandag den 6. maj 2019 fra kl. 16.00 - 17.00
Mandag den 14. august 2019 fra kl. 16.00 - 17.00
Der fremsættes forslag om, at Seniorrådets interne arbejdsdag afholdes den 18. februar 2019 fra kl. 08.30 -13.00. Inge Christensen undersøger om det er muligt at booke caféen på Løsning Plejehjem.
Hvis Seniorrådets medlemmer har nogle bemærkninger til den fremsendte senioranalyse, skal disse fremsendes til formanden senest den 21. november og gerne den 20. november. Formanden sammen skriver bemærkningerne og tager dem, når Udvalget for Tværfaglig Politik mødes den 22. november 2018.
Orienteringen taget til efterretning.
Udvalget har den 7. november udarbejdet en foreløbig plan for afholdelse af arbejdsdagen, som er sendt til de øvrige medlemmer af Seniorrådet. Der har været mulighed for at melde tilbage på udvalgets forslag inden den 9. november. På dagens møde skal Seniorrådet drøfte planen og der skal fastsættes en dato samt en tidsrammen for dagen. Den endelige plan og opgavefordeling fastlægges på mødet den 12. december 2018.
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Punktet udsat til næste møde.
Næstformanden forelægger en foreløbig plan for afvikling af et møde med repræsentanter fra de frivillige foreninger, råd og organisationer, der yder en indsats på ældreområdet. Tidspunktet for mødet samt hvilke foreninger og organisationer, der skal inviteres, aftales på mødet. Seniorrådet skal drøfte mødets indhold og der skal nedsættes et udvalg, der har ansvaret for den endelige planlægning af mødet.
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Punktet udsat til næste møde.
Der gives orientering om følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Næstformanden orienterede om, at Sundhedsaftalen kommer i høring i januar og februar måned i 2019. Danske Ældreråd vil senere på året komme med nogle anbefalinger til, hvilke fokuspunktert ældrerådene kunne være opmærksomme på i arbejdet med sundhedsaftalerne og i deres høringssvar.
Overblik over kommende konferencer og temadage i Danske Ældreråd:
Det aftales, at hvert medlem af Seniorrådet skal have to til tre fokuspunkter med retur fra de seminarer/workshops, de deltager i forbindelse med konferencer
Orienteringen taget til efterretning.
Næste møde afholdes den 12. december 2018.
På næste møde skal følgende punkter på dagsordenen:
Ingen bemærkninger.
Det har været et godt møde med god og brugbar information fra oplægsholderen. Det er godt, at der er plads til forskellige vinkler på tingene og at der er en god dialog, hvor forskellige behov tilgodeses.
Der er en generel tilfredshed med, at det er blevet besluttet at udvide seniorrådsmøderne med en time således, at mødetidspunktet i 2019 kommer til at ligge fra kl. 08.00 -12.00.
Drøftelse af synspunkter til forslag om strukturen for tilbud til demente borgere.
Byrådet besluttede ved budgetvedtagelse for år 2019 at afsætte 10,5 mio. kr. i anlægsbudgettet i år 2020 til byggeri for et nyt demensplejehjem. Der er ligeledes afsat 16,2 mio. kr. til drift fra år 2021. Forudsætningerne er et demensplejehjem med 53 plejeboliger, 7 aflastningspladser og demensdaghjem med 20 pladser. Der vil derudover være en satellit (skærmet afdeling) på et andet plejehjem med 7 boliger, og to demensdaghjem på andre plejehjem.
Administrativt er forslaget, at der bygges et demensplejehjem med 60 plejeboliger, 7 aflastningspladser og demensdaghjem med 20 pladser. Der vil derudover være to demensdagshjem på andre plejehjem.
Det betyder i forhold til den afsatte økonomi i budgettet, at
Når den nærmere planlægning er overstået, vil der blive fremsendt en opdateret sagsfremstilling blandt andet med henblik på stillingtagen til de samlede økonomiske konsekvenser.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for Social Omsorg startede i foråret 2017 en række temadrøftelser om demens, og der har været besøg ved andre kommuner sammen med Seniorrådet, og udvalget har haft møder med Seniorrådet om demensstrategi og struktur for tilbud til demente borgere.
Den 26. september blev vedhæftede oplæg holdt for Byrådet ved temadrøftelsen.
I budgettet for år 2019 vedtog Byrådet at afsætte 0,5 mio. kr. til det videre arbejde med byggeri af et demensplejehjem. For at kunne målrette det arbejde, når der skal indkøbes eksterne rådgivere, findes placering og drøftes med boligselskaber, så vil det være hensigtsmæssigt med et politisk beslutning om omfanget af demensplejehjemmet.
Administrativt foreslås, at strukturen for tilbuddene til demente bliver et demensplejehjem med 60 plejeboliger, 7 aflastningspladser og 20 demensdaghjemspladser. Der vil der ud over være to demensdaghjem på andre plejehjem.
Det videre arbejde vil afdække muligheder for placering, indhold, udformning mv.
Udvalgets indstilling sendes i høring i Seniorrådet og Område MED Social Omsorg. Høringssvarene kommer på udvalgets næste møde, hvorefter udvalget laver en indstilling til Byrådet.
Administrationen indstiller, 5. november 2018, pkt. 101:
at forslaget med et demensplejehjem med 60 plejeboliger, 7 aflastningspladser og 20 demensdagshjemspladser, og 2 demensdaghjem på andre plejehjem sendes i høring ved Seniorråd og Område MED Social Omsorg.
Udvalget for Social Omsorg, 5. november 2018, pkt. 101:
Udvalget ønsker Seniorrådets og Område MED's synspunkter på 2 mulige strukturer for tilbud til demente borgere.
at | synspunkter til de 2 mulige strukturer for tilbud til demente borgere drøftes og sendes til Udvalget for Social Omsorg. |
Der nedsættes en arbejdsgruppe, bestående af Minna Olesen, Solveig Petersen og Inge Christensen, til at arbejde med synspunkterne. Arbejdsgruppen udarbejder et udkast, som rundsendes til de øvrige medlemmer af Seniorrådet til kommentarer. Det endelige dokument med synspunkter skal indsendes til Jane Ravn Peters senest den 27. november 2018.