Formanden for Seniorrådet giver en opfølgning fra pårørendekonferencen, som blev afholdt på Hotel Nyborg Strand den 26. maj 2016, hvor dagens tema var "Pårørende i dag og i fremtiden".'
Som yderligere uddybende materiale er dagens program samt slides fra dagens power points vedhæftet som bilag.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Formanden samt næstformanden for Seniorrådet gav en opfølgning på pårørendekonferencen. Begge havde deltaget i forskellige workshops, hvor især frivillige og pårørende var i fokus.
I forhold til de frivillige var der blandt andet fokus på, om de kunne hjælpe de pårørende til demente. Spørgsmålet om, hvornår man er hjælpsom, og hvornår man er frivillig blev også debatteret.
Omkring de pårørende var der særligt fokus på inddragelsen og samarbejdet mellem pårørende, medarbejdere og øvrige instanser, som sygehuse, praktiserende læger m.fl., samt på at skabe et godt samspil mellem disse uden, at de pårørende bliver gidsel i dette. Forståelsen for og vigtigheden i at de pårørende kan bidrage med rigtig megen brugbar viden omkring borgerne, var også i fokus. Dermed også sagt, at forventningsafstemning er alt afgørende i forhold til samspillet og dermed for, om de pårørende bliver en medspiller eller en modspiller.
Det var en virkelig god og givende konference, som der var stor interesse for. Deltagerantallet blev på baggrund af efterspørgslen udvidet med 100 deltagere.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Minna Olesen og Steen Dall-Hansen.
Christina Bjerking og Thomas Frank deltog i mødet.