Chefen for Social Omsorg giver orientering. Desuden kan Seniorrådet ønske en orientering om specifikke emner.
Chefen for Social Omsorg giver orientering om følgende:
Seniorrådet ønsker en orientering om følgende:
at orienteringen tages til efterretning.
COVID-19
Kører stadigvæk på fuld skrue. Der er styr på det sammenlignet med andre lande.
Lige nu køres der i 2 spor, test og vaccination.
Desuden åbnes der mere op, eksempelvis forventes det, at der må møde op mod 20 personaler ind til et møde. Derudover kigges der ind i, at aktiviteterne på plejehjemmene øges på grund af, at mange er vaccineret. De frivillige vil blive inviteret ind til kaffe og kage for at få lavet en fælles forventningsafstemning mellem plejehjemmene og de frivillig om, hvilke aktiviteter der kan iværksættes.
Orientering om punkter fra udvalgsmødet den 12. april
Overførsler af uforbrugte midler fra 2020 overføres til 2021 på de forskellige områder. Der kan være specifikke planer for de overførte midler, men det er ikke noget der skal redegøres for.
Seniorrådet har tidligere forespurgt om de kunne få deres uforbrugte midler overført, men afventer fortsat svar. Chefen for Social Omsorg følger op på dette.
Seniorrådet har afgivet to høringssvar i forhold til kvalitetsstandarder for kørsel og svarfrister. Seniorrådets høringssvar er taget til indtægt og fortsætter til Byrådet.
Seniorrådet undrer sig over, at der er ikke nogen kommentarer til kørselstiden i henhold til kvalitetsstandarderne for kørsel.
Kørselskontoret har også selv bragt det på banen, men det kan være svært at gøre køretiderne kortere, da det tager tid at få liftet borgerne ind i busserne samtidig med, at
geografien også kan være en udfordring. I dag er en kørsel på max. 70-80 minutter. Chefen for Social Omsorg undersøger, hvordan det står til på seniorområdet, da tallene også afspejler eksempelvis kørsel på skoleområdet.
Yngre borgere med demens
Det er besluttet at øge indsatsen til hjemmeboende yngre borgere / borgere med demens i tidlig stadie. Det er en meget forskellig artet gruppe, og det vil være forskellige aktiviteter, de kan deltage i, hvilket indsatsen skal være med til at tage hånd om.
Tilbuddet skal udbydes fra Møllebo Plejehjem, og der ansættes en demenskonsulent mere samt medarbejder mere til at være på stedet. Demenskonsulent skal blandt være med til at fungerer som brobygger til tilbuddet på Møllebo Plejehjem.
Demensdaghjemmet på Møllebo kan også inddrages i forhold til at indgå i og understøtte tilbuddet. Desuden skal det undersøges, hvilke behov de pårørende har, da de pårørende også har mulighed for at deltage.
Der bliver tale om 10 ugers forløb i foråret og efteråret.
Sundhedspolitik
Sundhedspolitikken er for og på tværs af hele kommunen. Andre aktører er også tænkt ind, da sundhed ikke kun er en kommunal opgave. Det er vigtigt, at der både kigges på den sociale, mentale og fysiske sundhed, da disse skal komplementere hinanden hele tiden for at have en vedvarende effekt på sundheden.
Sundhedspolitikken skal konkret komme med nogle langsigtede målsætninger, og hvert kerneområde udvælger nogle målsætninger, som de skal understøtte og lave handleplaner på.
I forhold til målsætningerne tages der blandt andet udgangspunkt i to undersøgelser ”Hvordan har du det?” og ”Ungeundersøgelsen”.
Seniorrådet kommer også til at indgå i processen, men der er usikkerhed om tidsplanen. Forventningen er, at det bliver efter sommerferien.
Seniorrådet spørger ind til, om det har været med i overvejelserne, eksempelvis at tilbyde gratis motion til ældre, og om der er lavet businesscase på sundhedsindsatser.
Pt. er der ikke forslag om gratis motion til ældre.
Der er mange, der har arbejdet med businesscases for sundhedsindsatser, men der er primært to problemstillinger ind i det. Ofte tilfalder de besparelser, der eventuelt vil være det regionale område, selvom det er kommunen, der har foretaget investeringen. Det vil sige, at det er andre, der får gevinsten af den kommunale indsats. Desuden er der ofte en lang tilbageløbstid på indsatserne.
Så for borgerne, og ud fra en samfundsmæssig betragtning, er det en god ide med indsatser som eksempelvis gratis motion, men der er et paradoks i forhold til incitamenterne til at agere ind i sundhedspolitiske område.
Orientering om initiativer i forhold til Respekt - og Omsorgsfuld pleje
Styregruppen er sat i stå på nuværende tidspunkt, men forventes at starte op igen i juni. Arbejdet omkring respekt-og omsorgsfuld pleje har dog ikke ligget stille. Plejehjemmene er gået ind i et samarbejdet med Komponent omkring forråelse blandt plejepersonale. Derudover er hjemmeplejen gået ind i et forløb med 7 andre kommuner omkring at mindske antallet af medarbejdere i borgers eget hjem. Dette er et forløb under KL.
Opdatering af demografi for kapacitet på plejeboliger.
Der kigges på, hvornår det er hensigtsmæssigt at gå i gang med et nyt plejehjemsbyggeri i Juelsminde. Desuden kigges der også på behovet i Hedensted området.
Drøftelsen kommer på næste udvalgsmøde i Social Omsorg.
Ledelse på plejehjem.
Der er afsat 1 million kroner til styrkelse af den ledelsesmæssige struktur på plejehjemmene. Det betyder, at
der ansættes teamledere på de store plejehjem samt de plejehjem, hvor lederen har ledelsesansvaret for to plejehjem.
I første omgang søges der 4 teamledere. Meningen er, at der på sigt skal være en teamleder på alle plejehjem.
Dialogmøde med udvalget
Der er forslag om, at mødet afholdes den 31. maj 2021. Det vil være rart, hvis dialogmødet mellem Seniorrådet og Udvalget for Social Omsorg kunne afholdes inden udvalgsmødet i juni.
Orientering taget til efterretning.