Godkendelse af dagsordenen for den 13. oktober 2021.
Dagsordenen godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Solveig Petersen.
Godkendelse af referatet fra den 15. september 2021.
Referatet godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Solveig Petersen.
Chefen for Social Omsorg giver orientering. Desuden kan Seniorrådet ønske en orientering om specifikke emner.
Chefen for Social Omsorg giver orientering om følgende:
Seniorrådet ønsker en orientering om følgende:
at orienteringen tages til efterretning.
Udmøntning af Sommer og Erhvervspakke
Regeringen har tidligt i sommeren 2021 afsat penge til styrkelse af fysisk og mental rehabilitering og kulturtilbud til sårbare ældre og til personer med handicap. I Hedensted Kommune udmønter det sig blandt andet i 16 arrangementer med Palsgård Sommerspil samt en koncert med Kandis den 3. december. Frivillige inviteres også til festen den 3. december.
Hvad er konsekvenserne af budgetvedtagelsen for budget 2022
Chefen for Social Omsorg gennemgik konsekvenserne af budgetforliget for Social Omsorg. Fordelingen af pluselementerne er kort beskrevet nedenstående:
· Øget bevilling på seniorområdet på 2,2 mill. kr i forhold til demografitilskrivning
· Der afsættes flere penge til elevområdet. Der gøres meget for at få voksenelever ind. På nuværende tidspunkt er ca. 50 % af eleverne i Hedensted Kommune voksenelever
· Der afsættes 2,9 mill. kr. i forhold til øgede dokumentationskrav, herunder til hardware, software og efteruddannelse
· Der er afsat penge til bedre bemanding 4,3 mill. kr. Er overgået fra særtilskudspulje til bloktilskud
· Der er afsat penge til forebyggende hjemmebesøg, da der kommer flere ældre i kommunen. Der tilbydes besøg til 75 årige samt +65 årige, der er blevet enlige. Dertil kommer en opnormering af ”Kom godt hjem Teamet”, baseret på at der kommer flere udskrivelser – i alt 0,7 mill. kr.
· Der afsættes 0,8 mill. kr. i forhold til genoptræning af Covid-19 patienter samt en styrket indsat i forhold til dysfagi (mennesker med synkebesvær)
· Der er afsat 1 mill. kr. til seniorområdet i forhold til den aktuelle efterspørgsel efter frit valgs tilbud under §83
· Der afsættes 0,8 mill. kr årligt til partnerskabet ”Røgfri fremtid”, med henblik på at reducerer antallet af rygere i Hedensted Kommune
· Den Sociale Dimension tilgodeses med 0,9 mill. kr. i 2022. Hvordan pengene tænkes anvendt er ikke besluttet endnu
· Der afsættes 0,9 mill. kr. til styrkelse af demensindsatsen i 2022
· Derudover er der afsat penge til sygeplejersker, som skal have fokus på borgere med psykiatriske udfordringer. Dette sker som en udløber af nærpsykiatri aftalen
· Der er også afsat penge til et serviceetjek af demografimodellerne på seniorområdet samt et servicetjek af kvalitetsstandarderne for visitationskriterierne for tildeling af plejehjempladser
· Desuden vil der være en opmærksomhed på opfølgning i forhold til Sundhedspolitikken
I forhold til budgetforliget er der også nogle budgetreduktioner. Reduktionerne er gældende for hele kommunen, hvilket betyder, at Social Omsorg skal "bidrage" en vis andel i forhold til fordelingsnøgler, der er ved at blive udarbejdet.
Reduktionerne kan ses nedenstående:
· Reduktion af udgifter i forhold til brugen af eksterne konsulenter, svarende til 1,5 mill. kr.
· Reduktion af udgifter til kørsel, ved øget brug af digitale møder, svarende til 1,5 mill. kr.
· Reduktion i lønudgifterne ved stillingsledighed svarende til 1 mill. kr.
· Reduktion i vikarudgifterne på 2 mill. kr.
· Konkurrenceudsættelse af opgaver svarende til 3 mill. kr.
Seniorrådet spørger indtil, om der er indregnet penge til flere teamledere på plejehjem således, at der bliver en teamleder på hvert plejehjem. Det er der ikke.
Status på arbejdet med styrkende fællesskaber
Den 20. august blev der afholdt temadag i Hornsyld, hvor der blev etableret tre arbejdsgrupper, som arbejder i tre spor. Alle grupperne har afholdt deres første møde, og der afholdes møde igen i arbejdsgrupperne i uge 43+ 44.
Der afholdes tre møder i alt i arbejdsgrupperne, og der samles op i januar 2022.
Øvrige punkter
Arbejdskraft
Der sættes massivt ind på rekruttering, men der skal også sættes ind i forhold til at kigge på, hvordan opgaverne kan løses på andre måder.
På nuværende tidspunkt forsøger man at få fat i dem, der tidligere har arbejdet som podere hos eksempelvis Falck.
Der er iværksat et nyt initiativ ”Job hos os” i et forsøg på at tiltrække arbejdskraft. Her vil folk, der er interesseret i et job i Social Omsorg, kunne ringe ind og fortælle, hvilken form for job de er interesseret i. Efterfølgende vil vedkommende blive kontaktet af en leder inden for et par dage for en nærmere dialog. Telefonen er åben alle hverdage.
I forhold til at tiltrække arbejdskraft, forsøger man nu også at gøre jobopslagene mere lækre og sigende. Dette gøres ved, at der laves nye film og tegninger. Der til kommer, at det forsøges at højne kvaliteten i tekstindholdet, således det rammer de forskellige målgrupper mere præcist.
Der kommer til at være en mere struktureret tilgang til rekruttering. Blandt andet er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på, hvordan er løn og arbejdsvilkår i vores nabokommuner. Baggrunden for dette er blandt andet, at der er nogle gisninger om nogle vilkår i nabokommunerne, som Hedensted Kommune gerne vil have afklaret.
Der kigges ikke kun på rekruttering, men også fastholdelse, og om der er noget, der kan gøres anderledes.
Seniorrådet spørger ind til, om man har overvejet at ansætte skoleelever på plejehjemmene i såkaldte spirer-jobs, hvor unge laver forskellige aktiviteter med de ældre. Spirer-job starter også i Hedensted Kommune. Der vil snarest blive opslag ved Birkelund.
Velfærdsteknologisk uge
Der har samlet set været ca. 300 besøgende de fem steder i løbet af ugen. Der er stor tilfredshed med fremmødet, især taget i betragtning af, at det er første gang, at det er blevet afholdt.
Ugen skal nu evalueres, men der er planer om at gentage ugen.
Ældrepolitisk topmøde
Tal fra Ældre Sagens undersøgelse viser, at Hedensted Kommune har reduceret med næste 81 % i plejen, hvilket ikke er korrekt. Der er sket ændringer eksempelvis i forhold til tøjvask, hvor tøjet nu sendes på vaskeri samt indkøb, hvor der ikke længere købes ind for borgeren, men hvor medarbejderne er behjælpelige med at bestille dagligvarer hjem.
Der er også reduceret således, at der i dag visiteres til rengøring a 20 min og 45 min hver 14. dag. Disse samlede reduktioner giver ikke en reduktion på 81%.
Små teams i hjemmeplejen
Formanden for Seniorrådet fortæller, at VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har lavet en undersøgelse af små selvstyrende teams. Undersøgelsen viser, at der kan spares mange ressourcer ved at tage udgangspunktet i det enkelte menneske.
I Hedensted Kommune er der en grundstamme på ca. 12 medarbejdere i hvert team. Ind i tankegangen om små teams, er det vigtigt at huske på, at forståelsen af små teams ikke er det samme i alle kommuner. I store kommuner er små teams af ca. 25 medarbejdere.
På nuværende tidspunkt samarbejder Social Omsorg med Fremfærd, som er et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked om af udvikle velfærdssamfundets kerneopgaver, om et projekt ”Nærvær i omsorg”, hvor der blandt andet kigges på små teams.
Frit valg leverandør
Chefen for Social Omsorg fortæller, at det frie valg allerede er en mulighed i Hedensted Kommune i dag. Borgerne kan selv vælge, om de gerne vil have en privat leverandør eller kommunen til at løse opgaven. Der er mulighed for tilkøb af flere ydelser hos flere af de private leverandører, hvilket ikke er en mulighed, hvis man vælger kommunen til at løse opgaven.
Der kigges også på, om der skal eksperimenteres med, at eksempelvis friske pensionister, der gerne vil gøre rent, vil kunne varetage opgaven ved 3-4 borgere og få løn for det. Parallellen og inspirationen til denne form for opgaveløsning kunne findes i den nuværende ledsagerordningen på handicapområdet.
Berits Hjemmepleje
Seniorrådet spørger ind til, om Hedensted Kommune har udfordringer med Berits Hjemmepleje. Chefen for Social Omsorg orienterer om, at der er lavet uanmeldte tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed både i Horsens og Hedensted Kommune. I Hedensted Kommune afventer man tilsynsrapporten, og når den foreligger mødes Hedensted Kommune med Berits Hjemmepleje.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Solveig Petersen.
Fraværende: Solveig Petersen.
Orientering ved formand og næstformand.
Formanden og næstformanden orienterer om følgende:
at orienteringen tages til efterretning.
Status efter mødet den 22. september i arbejdsgruppen omkring respekt - og omsorgsfuld pleje
Formanden gave status på arbejdet i arbejdsgruppen.
Status fra deltagerne i arbejdsgruppen vedrørende det ældrepolitiske topmøde, som afholdes i samarbejde med Ældre Sagen
Alle partier stiller med en repræsentant på mødet, hvilket er meget positivt.
Seniorrådet har et stort ønske om at få deres eget logo, som kan bruges, når der skal laves trykt materiale, opslag med videre.
Seniorrådets høringssvar til Sundhedspolitikken
Punktet er overført fra Udvalget for Social Omsorg og drøftes som et selvstændigt punkt.
Styrkende fællesskaber
Formanden er inviteret til at indgå i en af arbejdsgrupperne, som er etableret i forbindelse med arbejdet omkring ”Styrkende fællesskaber”. Formanden deltager i arbejdesgruppen ”Dem der har brug for megen støtte for at kunne indgå i et fællesskab”. I arbejdsgruppen sidder der også medarbejdere fra Den Sociale Dimension og de forebyggende medarbejdere. Derudover er der også repræsentanter fra Ældre Sagen.
Noget af det der er kommet frem i forbindelse med arbejdet, er forskellen på servicekasserne på plejehjemmene.
Derudover er der kommet forskellige udsagn om, at man savner mere samspil mellem de frivillige og medarbejderne. Der er en stor fælles interesse for, at samspillet øges. Formanden er inviteret til at deltage et lille formøde med Den Sociale Dimension fra den vestlige del af kommunen.
Noget andet der også er kommet frem er, at der er mange felter, hvor man lapper over hinanden, når man kigger på det arbejde som Den Social Dimension og de frivillige varetager.
Der afholdes statusmøde for arbejdsgrupperne i ”Styrkende Fællesskaber” den 17. november i Hornsyld.
Seniorrådet spørger ind til, om der kunne være et læringsperspektiv i at kigge på de steder, hvor samspillet mellem Den Sociale Dimension og de frivillige fungerer optimalt, og bringe de erfaringer i spil de steder, hvor man ønsker et forbedret og øget samspil.
Seniorrådet budget
Der blev overført penge fra budget 2020 til brug i forbindelse med valg til Seniorrådet 2021. De overførte penge er ikke brugt endnu. Kunne Seniorrådet overveje at bruge nogle af pengene til en annonce i aviserne i ugen op til Seniorrådsvalget?
Hvis der er penge i overskud, når det nuværende Seniorråd afslutter deres periode, kunne Seniorrådet så overveje at overføre de overskydende penge til det nye Seniorråd, så de kan bruges i forbindelse med introduktion af det nye Seniorråd?
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Solveig Petersen.
Orientering om valg til Seniorrådet
at orienteringen tages til efterretning.
Der er i alt 11 kandidater, som stiller op til seniorrådsvalget 2021. Det er positivt, at kandidaterne har mange forskellige interesser og kvalifikationer.
Kandidaterne er godkendt.
Valgmaterialet til seniorrådsvalget udsendes mellem den 3. - 10. november 2021. Returnering af stemmesedlerne kan ske mellem den 10. - 28. november 2021.
Noget tyder på, at seniorrådsvalget er mere promoveret i år end tidligere, hvilket er positivt.
Der skal afleveres et forslag til konstituering for det nye Seniorråd.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Solveig Petersen.
Evaluering af mødet vedrørende seniorbofællesskaber.
Seniorrådet skal evaluere mødet vedrørende seniorbofællesskaber, som blev afholdt den 12. oktober 2021.
at drøftelsen tages til efterretning.
Der var ca. 70 deltagere til mødet. Det var et rigtig godt møde med en god oplægsholder samt stor interesse og spørgelyst. Desværre var pressen ikke tilstede.
På mødet blev der efterlyst et overblik over ledige arealer til byggeri af seniorboliger. Her blev der opfordret til at kigge på kommunens hjemmeside under lokalplaner.
Der var enighed om, at Seniorrådet og andre ældreorganisationer bliver nød til at holde politikkerne op på, at der skal være brugbare løsninger i forhold til seniorbofællesskaber. Herunder lokalplaner og velplacerede grundstykker.
Næstformanden kontakter pressen med henblik på at få en artikel i lokalaviserne om mødet vedrørende seniorbofællesskaber.
Drøftelsen taget til efterretning.
Fraværende: Solveig Petersen.
Inspirationskatalog til det kommende Seniorråd.
Seniorrådet drøfter det rundsendte inspirationskatalog og vedtager den endelige formulering.
at drøftelsen tages til efterretning.
Inge Christensen har lavet et flot oplæg til det kommende Seniorråd.
Det besluttes, at Sundhedspolitikken skal tilføjes under de politikker, der er anbefales at læse.
Inspirationskataloget overdrages til de nyvalgte medlemmer af Seniorrådet. Det overrækkes til de nye medlemmer, når der har været optælling.
Fraværende: Solveig Petersen.
Orientering om sidste nyt fra Danske Ældreråd.
Formanden og næstformanden giver en orientering om sidste nyt fra Danske Ældreråd, herunder:
1. Hvad ønsker Seniorrådet af almen praksis?
2. Hvilken rolle ser Seniorrådet at almen praksis har i fremtidens sundhedsvæsen?
3. Har Regionsældrerådet ønsker til fokusområder for almen praksis?
at orienteringen tages til efterretning.
Tilbagemelding fra formands-/næstformandsmødet i Viborg den 28. september 2021
Formanden og næstformanden gav en tilbagemelding fra formands-/næstformandsmødet i Viborg.
Der er kommet en invitation fra Regionsældrerådet i Midtjylland, som afholder det sidste møde den 29. november 2021. Ingen fra Seniorrådet deltager.
Deltagere til den ældrepolitiske konference i Nyborg den 25. oktober 2021
Følgende medlemmer af Seniorrådet deltager i konferencen: Lillian Andersen, Minna Olesen, Solveig Petersen, Bent Petersen og Anker Andersen. Der arrangeres samkørsel.
På mødet i regionsældrerådet den 16. august fik deltagerne følgende spørgsmål fra formanden for PLO i Midtjylland, Henrik Idriss Kise fra Sorring, som næstformanden gerne vil have, at Seniorrådet også drøfter fra deres perspektiv, hvorfor Seniorrådet er indskrevet i spørgsmålene i stedet for Regionsældrerådet:
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Solveig Petersen og Bent Petersen.
Næste møde afholdes onsdag den 10. november i Rådhussalen, Juelsminde Rådhus, Tofteskovvej 4, 7130 Juelsminde.
På mødet onsdag den 10. november sættes følgende punkter på dagsordenen:
Fraværende: Solveig Petersen og Bent Petersen.
Formanden for Seniorrådet er inviteret til Nederbylund Plejehjem mandag den 18. oktober 2021 fra kl. 10.00 -11.00, hvor hun skal fortælle social- ældreminister Astrid Kragh omkring arbejdet med ”Styrkende Fællesskaber”.
Fraværende: Solveig Petersen og Bent Petersen.
Det har været et rigtig godt møde med god dialog og en god orientering fra chefen for Social Omsorg.
Fraværende: Solveig Petersen og Bent Petersen.
Høring af Sundhedspolitik.
Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en tværgående Sundhedspolitik for Hedensted Kommune.
En tværgående administrativ arbejdsgruppe har udarbejdet forslag til Sundhedspolitik: "Sammen skaber vi det gode og sunde liv". Foreløbige oplæg har to gange tidligere været drøftet med Byrådet ved dialogmøder.
Sundhedspolitikken: "Sammen skaber vi det gode og sunde liv" indeholder:
Efter politisk godkendelse af Sundhedspolitikken skal de enkelte udvalgsområder udarbejde en handleplan på, hvordan der konkret skal arbejdes med opfyldelse af sundhedspolitikkens mål.
Sundhedspolitikken sendes i høring ved Seniorråd, Handicapråd og MED-systemet frem til den 14. oktober 2021.
Der vil være 2. behandling i udvalgene med høringssvar den 1. november 2021.
Administrationen indstiller, 9. august 2021, pkt. 68:
at forslag til Sundhedspolitik sendes i høring.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 9. august 2021, pkt. 68:
Indstilling godkendt.
at der udarbejdes høringssvar til Sundhedspolitikken.
Formanden har udsendt et udkast til høring af Sundhedspolitikken til de øvrige medlemmer af Seniorrådet.
Seniorrådet har følgende bemærkninger til høring af Sundhedspolitikken:
Formanden tilføjer Seniorrådets kommentarer og fremsender det tilrettede høringssvar.
Fraværende: Solveig Petersen og Bent Petersen.