Formanden for Seniorrådet ønsker en drøftelse af følgende punkter:
| at | orienteringen tages til efterretning. |
Orientering omkring Danske Ældreråds formand-/næstformandsmøde, som blev afholdt i Viborg den 23. august 2016.
Blandt dagens emner blev følgende diskuteret:
Orientering omkring Regions Ældrerådet formand-/næstformandsmøde den 12. september 2016.
Anja Thoft Bach, chef for akuttilbud og rehabilitering i Aarhus Kommune, holdt et spændende oplæg omkring akutpladser og akutteams, hvor blandt andet følgende emner blev belyst:
Danske Ældreråds konference i Vingsted den 9. november 2016, har fokus på tilgængelighed og ulighed blandt ældre med dagens overordnede tema - "Er det helt skævt?". På konferencen deltager samtlige medlemmer af Seniorrådet med undtagelse af formanden. Deltagerne skal tilmelde sig to af dagens seminarer og tilmeldingen foregår til formanden for Seniorrådet Lillian Andersen.
Dagens seminarer er:
1. Sundhed og trivsel er noget vi skaber sammen
Ulighed i sundhed går på tværs – både inden for kommunen og i samskabelsen med borgeren. Ensomhed og social isolation er lige så farligt for vores sundhed som at ryge 15 cigaretter om dagen. Derfor arbejder Sund By Netværket på, at både politikere og faggrupper gør op med den traditionelle silotænkning, og begynder at tænke sundhed på tværs. Ulighed i sundhed skabes ofte andre steder end i sundhedsvæsenet – det er bare dér, problemet ender. Derfor er man nødt til at tænke sundhed ind i alle politikker. Det handler om at behandle mennesker forskelligt og tage udgangspunkt i den enkeltes behov. Otto Ohrt, formand for Sund By Netværket
2. Et historisk blik på ældreplejen Relationen mellem borger og hjælper i ældreplejen har de sidste 50 år gennemgået en markant ændring. Det samme gælder for arbejdsvilkår, værdier og faglighed på området. Hvad betyder de ansattes opfattelse af og tilgang til den enkelte borger for den individuelle pleje? Hvordan har borgerens rolle udviklet sig i ældreplejen? Er det i dagens ældrepleje muligt at rumme forskelligheden blandt de ældre med de standarder, som de ansatte skal følge i deres daglige arbejde? Ida-Elisabeth Andersen og Dorrit Pedersen, forfattere til bogen ”Ældreplejen gennem to generationer”
3. Svage og stærke ældre – er det en fair opdeling? Begreber som stærke og svage eller sårbare og ikke-sårbare ældre bruges af fagpersoner i hjemmeplejen til at beskrive ressourcer og livssituationer. Er det rimeligt at opdele ældre i sådanne grupper eller virker det stigmatiserende? Hvis opdeling i grupper er nødvendig, er det så de rette betegnelser der benyttes eller vil andre betegnelser give større mening og et mere nuanceret syn på ældre? Lone Grøn, Seniorprojektleder, antropolog, ph.d., KORA
4. Hvordan opspores ældre i sårbare livssituationer og tilbydes en forebyggende indsats? En lovændring betyder, at forebyggende hjemmebesøg fra i år er blevet ændret og målrettet mennesker mellem 65 og 79 år, der er i en særlig vanskelig livssituation, fordi de f.eks. har mistet en ægtefælle, er isoleret i særlig grad eller er blevet udskrevet fra hospital. Den nye udfordring er, hvordan de forebyggende medarbejdere finder og tilbyder en forebyggende indsats til borgere, som måske aldrig har haft kontakt til kommune eller sundhedsvæsen? Hvilke muligheder har ældre-/seniorråd for at støtte op om og udbrede viden om den nye type af forebyggende hjemmebesøg? Anne Dorthe Prisak, formand for SUFO (landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg), forebyggelseskonsulent, Aarhus Kommune
5. Trafik og tilgængelighed Borgere, der bor i et område uden gode kørselsordninger, er ilde stedt, hvis kørekortet ikke kan generhverves. Et tilbagevendende spørgsmål er, hvordan kommunen tilrettelægger kørselsordninger mest fordelagtigt for borgerne? Varde Kommune har taget udfordringen op og har reorganiseret kørselsordningerne efter en større kortlægning af området. Helle Marquertsen fortæller om indsatsen og perspektiverer den i forhold til udviklingen på landsplan. Samtidig giver hun et bud på, hvad der er i støbeskeen på området i fremtiden. Helle Marquertsen, Borgerservicechef, Varde Kommune
6. Alle vil i oldekolle, men hvem har muligheden? De fleste er besnærede af tanken om at leve i et bofællesskab som ældre, et såkaldt oldekolle. Boformen giver mulighed for fællesskab, men også for at trække sig tilbage i sin private bolig. For mange mennesker er der langt fra tanke til handling, og det viser sig, at det som regel er de mest ihærdige eller formuende, som flytter i oldekolle. Hvordan kan det være? Hvilke muligheder og begrænsninger findes der for at flytte ind? Hvordan kan ældre-/seniorråd arbejde for, at ældre borgere - uanset ressourcer - får mulighed for at flytte i oldekolle, hvis det er det, de ønsker? Per Schulze, Arkitekt, programchef, Rum for Alle, Realdania
Orienteringen taget til efterretning.