De fire bænke, som Seniorrådet var blevet lovet, er nu sat op i Torup området i Hedensted, nær Bøgely Plejehjem. Det er nogle flotte bænke, de er velplaceret og bliver flittigt brugt.
Formanden informerede om, at Region Midt har vedtaget en samarbejdsaftale vedrørende IV behandling (intravenøs behandling) i hjemkommunerne. Regionen betaler en del af omkostningerne. IV behandling har været en mulighed i Hedensted Kommune gennem længere tid, og derfor er Seniorrådet interesseret i at vide, hvad den nye samarbejdsaftale betyder for Hedensted Kommune økonomisk. Herunder om man vil udbygge IV behandlingen i kommunen eller om der kommer andre tiltag. Spørgsmålet sættes på dagsordenen til næste møde den 10. juni 2020.
Seniorrådet har oplever, at der har været meget få klager fra pårørende i forhold til besøgsrestriktionerne på plejehjemmene.
Fraværende:
Solveig Petersen
Poul Ole Pedersen
Inge Christensen