Der gives orientering omkring følgende:
| at | orienteringen tages til efterretning. |
Formands-/næstformandsmødet afholdt den 23. januar 2017 i Viborg.
Formanden for Seniorrådet orienterede om dagen, hvor bl.a. arbejdet i Sundhedskoordinationsudvalget og samspillet mellem kommunerne og almen praksis blev drøftet. Eksempelvis skal blodprøvetagning, som relaterer sig til behandling på sygehusene, foretages på sygehusene. Disse kan ikke længere foretages hos de almen praktiserende læger. Derudover blev deltagerne præsenteret for 8 nationale mål, som skal medvirke til at ensrette kommunernes arbejde:
De 8 mål er:
1. Bedre sammenhægende patientforløb
2. Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
3. Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
4. Behandling af høj kvalitet
5. Hurtig udredning og behandling
6. Øget patientinddragelse
7. Flere sunde leveår
8. Mere effektivt sundhedsvæsen
Region Midt består af 19 kommuner, hvor der er etableret fem klyngesamarbejder. Disse arbejder også med at skabe større sammenhæng og ensretning af arbejdet og i den forbindelse har Region Midt fået del i nogle SATS puljemidler, som skal bruges til at iværksætte dette. Hedensted Kommune er en del af Horsensklyngen. Hospitalsenheden Horsens vil i samarbejde med Hedensted, Skanderborg og Odder kommune, udvikle en samarbejdsmodel, hvor overgangen mellem indlæggelse og udskrivelse kvalitetssikres med henblik på at undgå forebyggelige genindlæggelser og øge livskvaliteten for den ældre medicinske patient efter hospitalsindlæggelse.
Det skal ske ved at fokusere, intensivere og sikre opfølgning i den kendte kritiske periode umiddelbart efter udskrivelsen.
Samarbejdsmodellen bygger på 5 fokusområder:
• Udskrivningskonference i hjemmet mellem relevante deltagere
• Fysisk opfølgning på identificerede indsatser indenfor 24 timer
• Udskrivelse fra hospitalet før klokken 12.00
• Adgang til specialiseret rådgivning i 7 dage efter udskrivelse
• Mulighed for virtuel kommunikation ved behov
Følge-hjem funktionen udgår fra medicinsk afsnit P6 til intern medicinske og geriatriske patienter over 75 år.
På udskrivelsesdagen, sørger "følge hjem medarbejderen" for:
• Følge patienten hjem (praktisk gennemførelse)
• Sikre at patienten kommer godt hjem, føler sig tryg, og er kompenseret for sine basale behov.
• Nøje gennemgang af medicin i hjemmet
• Vurdering af patientens helhedssituation i hjemmet inkl. kognitiv vurdering.
• Vurdering af patientens evne til at klare sig i hjemmet og ved behov kontakte kommunen (herunder sikre sig at borgeren har mad og drikke i hjemmet)
• Vurdere behov for optimal ernæring/væskeindtag
• Faldforebyggelse (herunder sikre sig at hjemmet er sikkert eks. ingen løse tæpper eller møbler der kan snubles over).
• Arrangerer en konference den efterfølgende dag
På dag 2, sørger "følge hjem medarbejderen" for et opfølgende besøg i hjemmet, hvor kommunen samt pårørende, eller andre relevante deltager.
Der vil kunne etableres telemedicinsk adgang eller telefonisk kontakt til specialiseret rådgivning op til 7 dage efter udskrivelsen for borgere, pårørende, kommune og almen praksis.
Der er ansat en sygeplejerske i funktionen og indkøbt bil samt koordineret funktionen med kommunen, indsatsen forventes at påbegynde den 1. februar 2017.
Desuden orienterede formanden om, at Anker Andersen var indstillet til valg i DANSKE ÆLDRERÅDS bestyrelse på vegne af Seniorrådet i Hedensted, og at han var blevet valgt som anden stedfortræder.
Derudover orienterede formanden om, at Anker Andersen og Solveig Petersen havde meldt sig til at deltage i repræsentantskabsmødet i DANSKE ÆLDRERÅD den 24. april 2017.
Opfølgning på DANSKE ÆLDRERÅDS temadag den 23. februar i Viborg, hvor dagens tema var "Tilsyn i ældreplejen".
Seniorrådsmedlem Solveig Petersen deltog som den eneste fra Seniorrådet i Hedensted Kommune og kunne berette følgende:
Tirsdag den 25. april afholder DANSKE ÆLDRE RÅD ældrepolitisk konference på Hotel Nyborg Strand med temaet "Værdighed - hvad er det?"
Fra Seniorrådet i Hedensted Kommune deltager - Anker Andersen, Solveig Petersen, Minna Olesen og Jens Peter Rasmussen.
Der er 11 seminarer fordelt under 5 hovedemner. Hver deltager skal vælge to seminarer som de ønsker at deltage i. Ønskerne meldes tilbage til formanden for Seniorrådet pr. mail, og hun sørger for at melde deltagerne til hos DANSKE ÆLDRERÅD.
HOVEDEMNE: Livskvalitet.
A: Hvilke faktorer er afgørende for ældre menneskers trivsel?
Hvordan er trivslen blandt ældre medborgere, og hvilke faktorer påvirker den? Antallet af ældre mennesker stiger markant i de kommende årtier, hvorfor gruppen af ældre i fremtiden må forventes at lægge beslag på en stigende andel af vores samlede økonomiske ressourcer. Det kunne let give anledning til såkaldt alderisme. Alderisme handler om at have negative holdninger til andre mennesker baseret på deres alder. I stigende grad ser vi forslag som bl.a. at takstbetalingen for kommunerne ved hospitalsindlæggelse, bør være aldersbaseret. Er det et udtryk for alderisme? Hvordan sikrer vi, at de ældre trives uden samtidig at skabe en kløft mellem ældre og yngre mennesker?
Lars Larsen, Professor MSO i udviklingspsykologi, særligt Gerontopsykologi ved Psykologisk Institut, Århus Universitet og chef i Center for Livskvalitet i Sundhed og Omsorg, Århus Kommune.
B: ’Livskvalitet på hjul’ - Alle har ret til vind i håret!
’Cykling uden alder’ bygger på generøsitet og venlighed. Der cykles langsomt i respekt for andre og miljøet. Langsom cykling er et grundprincip, som sikrer, at cykel-piloter og passagerer fornemmer verden omkring dem, er til stede i nuet, og får mulighed for at være i kontakt med dem, de møder og det, de ser. Forbipasserende får ligeledes mulighed for at være nysgerrige og lære deres ældre naboer samt ’Cykling uden alder’ at kende. ’Cykling uden alder’ skaber nye, givende og meningsfulde relationer mellem generationer, blandt ældre, mellem cykel-piloter og passagerer, plejepersonale og familiemedlemmer. På den måde skabes bedre naboskaber og lokalsamfund for alle. Ældre-/seniorråd kan på seminaret få gode ideer til, hvordan utraditionel, men betydningsfuld livskvalitet for ældre, let skabes lokalt og med frivilliges indsats bag.
Dorthe Olander, projektleder, Cykling uden alder, København.
HOVEDEMNE: Ældres selvbestemmelse og medbestemmelse.
C: Hvordan bevares det sociale liv for plejehjemmets beboere?
Else kommer på plejehjem og glæder sig til at snakke om sit liv med andre ældre. Det sker bare ikke. Konsekvensen bliver, at hendes sociale liv ophører. I de sidste år af livet oplever mange mennesker, hvordan deres krop kommer i vejen, når ønsket er at tage del i verden omkring sig. Kroppen kan isolere ældre i hjemmet eller boligen på plejecenteret, og den isolerer mange ældre fra sociale fællesskaber. Hvordan kan plejepersonalet imødegå ’den sociale død’, der kan ramme ældre mennesker i Danmark? I oplægget sætter Jens Kofod ansigter på den vigtige historie om ensomhed og social død, som gamle mennesker er forhindret i selv at fortælle. Ældre-/seniorrådene kan tage viden fra seminaret med som inspiration og forslag til at bekæmpe ensomhed og social isolation på de lokale plejehjem.
Jens Kofod, Chefkonsulent, ph.d., Professionshøjskolen Metropol.
D: Et trygt og værdigt liv med demens – Hvordan skabes demensvenlige kommuner?
Alle 98 kommuner opfordres til at blive demensvenlige kommuner. Hør om tilblivelsen af en af landets første demensvenlige kommuner. At være demensvenlig indebærer bl.a., at der vedtages en demensstrategi. Demensstrategien bør omfatte politikker for indsatsen til borgeren og dennes pårørende bl.a. aflastningstilbud, rådgivningsmuligheder m.m., samt pleje- og behandlingsindsats til mennesket med demens. Også politikker for de fysiske rammer, f.eks. demensplejecentre, demensvenlige boliger, aktivitets- og træningsfaciliteter skal med. Det offentlige rum bør også tænkes med og indrettes mere demensvenligt. I Hillerød Kommune er de demensvenlige tiltag langt fremme, og her vides en del om, hvad der virker og hvilke gode initiativer, som allerede har vist sig konstruktive i én kommune. Oplægsholderen videndeler gerne til inspiration for ældre-/seniorråd i andre kommuner.
Vibeke Abel, direktør for Job, Social og Sundhed, Hillerød Kommune.
HOVEDEMNE: En værdig død.
E: En værdig sidste tid? – Men vi dør stadig ikke, hvor vi ønsker!
Kun fem procent af danskerne ønsker at ende deres dage på hospitalet, men det sker for ca. halvdelen af alle. Næsten 70 procent ønsker at dø i eget hjem, men det sker kun for under en fjerdedel. Der er altså stort misforhold mellem ønsker og virkelighed. Ønsket om at dø i vante omgivelser, hænger måske sammen med at have mere kontrol, og have de bedste muligheder for at leve tæt på det tidligere, levede og sygdomsfrie liv. Men det bliver ofte vanskeligt at bo hjemme, hvis der er brug for meget pleje og mange hjælpemidler, eller hvis det er svært at symptomlindre. I den regionale sundhedsindsats er der bl.a. kommet flere hospicepladser, og kommunerne skal overtage flere komplekse og palliative plejeforløb. Spørgsmål, der rejses, er, om Danmark har den fornødne hospicekapacitet, og om kommunerne har de rigtige- og faglige palliationskompetencer, der sikrer etisk omsorg ved livets afslutning – og/eller til en værdig sidste tid i eget hjem?
Helle Ussing Timm, magister i kultursociologi, ph.d. i sundhedsvidenskab. REHPA - Videncen-ter for Rehabilitering og Palliation.
F: Pårørende i orkanens øje og vidne til værdigheden i den sidste tid!
Oplæggets hovedanliggende er de medmenneskelige og etiske perspektiver som pårørende til en døende har. Mødet med døden medfører ofte angst og lidelse, men kan overraske ved og-så at være forbundet med livsglæde, afklarethed og en ny opmærksomhed på meningsgivende forhold i livet. De positive aspekter afhænger dog af de personer, som tager vare på den døende, og på de rammer, som samfundet tilbyder den døende og dennes pårørende. At være pårørende i den sidste tid er noget mange har svært ved at tale om, og oplevelser fra den sidste tid kan blive siddende meget længe i én. Menneskeligheden og værdigheden er svære størrelser, uanset om døden sker i hjemmet, på plejehjem eller på hospital. Det er utroligt vigtigt, at personalet er godt klædt på ikke bare til at passe den døende, men også til at tage hånd om de pårørende - at lytte og turde tage de svære samtaler.
Marie Lenstrup, formand for foreningen Pårørende i Danmark.
HOVEDEMNE: Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.
G: ’Værdig omsorg for ældre – Hvordan kan vi gøre de rigtige ting rigtigt?’
Kommunerne overtager i stigende grad opgaver, som hidtil blev løst på hospitalerne. Patienterne bliver udskrevet langt tidligere. Antallet af ældre og borgere med kroniske lidelser vokser. Løsning af kommunens sundhedsopgaver forudsætter, at ansatte har den nyeste viden, uddannelse og de rette kompetencer inden for bl.a. kroniske sygdomme, akutsygepleje, geriatri og palliativ pleje. Kommunerne har et særligt incitament til at undgå hospitalsindlæggelser, når den kommunale medfinansiering af det samlede sundhedsvæsen øges. Der er derfor god grund til at kommunerne opruster de nære sundhedstilbud, og oplægsholderen kommer med sine bud på, hvordan man så lige gør det?
Grete Bækgaard Thomsen, Sundhedschef, Lemvig Kommune.
H: Vær – ’I SIKRE HÆNDER’ – i den kommunale ældrepleje
Borgerne skal have den rigtige pleje på det rigtige tidspunkt. Der er indført systematiske, sikre arbejdsgange, som åbent involverer beboere og pårørende for at skabe en god dialog om, hvad der betyder noget for den enkelte. Dette borgerfokus sikres via medarbejdernes videndeling. ’I sikre hænder’ er et projekt, som forbedrer patientsikkerheden i den kommunale ældrepleje ved at reducere antallet af tryksår, fald, medicinfejl m.m. Fem kommuner deltager i projektet, og hver kommune har valgt tre enheder inden for ældreplejen som deltagere. Projektet løber frem til udgangen af 2016, og har allerede vist, at det kan lade sig gøre at reducere/udrydde tryksår og alvorlige medicinfejl. Erfaringer skal deles til flere kommuner, og andre kommuner kan nu ansøge om at blive en del af ’I sikre hænder’.
Lene Holst Merrild, forstander på Døgnrehabilitering og Ellen Fogh Andersen, forstander på Kastanjehave plejecenter, Frederiksberg Kommune.
I: ’Geriatri i døren’ - hospitalsbehandling med værdighed!
Ved ankomst til akutmodtagelsen på hospitalet, modtages patienten af en geriatrisk sygeplejerske, vurderes af fysio- og ergoterapeut og tilses af en geriatrisk læge. Projektet ”Geriatri i døren” går ud på at sikre en værdig og korrekt behandlings- og plejeplan for den ældre borger. Derudover ønskes at reducere de samlede indlæggelsesdage, eller helt undgå indlæggelsen. Det kan ske ved at udskrive den ældre borger direkte fra akutmodtagelsen med en plan for behandling, og/eller et ambulant opfølgningsforløb. Hør om projektets resultater, og hvordan hospitalet samarbejder med den ældres pårørende og hjemkommune.
Mette Foldager, udviklingssygeplejerske, Geriatrisk Afdeling G, Svendborg og Lenette Beer Hummelgaard, sygeplejerske i ”Geriatri i døren”.
HOVEDEMNE: Mad og ernæring.
J: Anna skræller kartoflerne, Børge varmer saucen, og her dufter dejligt af flæskesteg!
Grundtanken for leve-bo miljøerne er at skabe et aktivt liv i den enkelte bo-enhed/afdeling med fokus på hjemlighed, hverdagsliv og den enkeltes liv. Endvidere er der indført ”det gode måltid” som skaber rammer for hverdagsliv med fokus på den socialpædagogiske tankegang. Nu kan beboerne tilberede mad fra bunden på afdelingen, hvis de ønsker det. Dagen efter er aktiviteten måske en tur i haven, mens maden alligevel bliver klar til at sætte på middagsbordet. Det er beboernes forskellige vaner, behov og ressourcer, som skal præge hverdagen. Daglige gøremål som rengøring, tøjvask og måltider udføres nu i så vid udstrækning som mulig i nærheden af og sammen med beboerne. Hør om forudsætninger, indsatsen, resultaterne og visionerne.
Ellen Lyngsø, Økonoma, leder af Madservice Viborg, projektleder på projektet.
K: Værdigt og nødvendigt fokus for ældres sundhed - Ordentlig, god mad og ernæring!
Det er godt nyt for ældre på plejehjem og i eget hjem, at Værdighedsmilliarden støtter, at ældre får god og nærende kost. Hvis ernæringstilstanden ikke er i orden, så bliver forsøg på kommunal genoptræning, rehabilitering og motivation meget svær, eller helt umulig. Det er naturligt at ældre tager 5-10 kg på i vægt. Derfor ses et ikke-planlagt vægttab sjældent hos raske ældre, men er derimod særdeles udbredt blandt ældre på sygehus, i hjemmepleje og i plejebolig. Hvis man i en længere periode spiser for lidt og bliver underernæret, medfører det nedsat fysik aktivitet og evne til at klare sig selv i dagligdagen med deraf øget behov for f.eks. hjemmehjælp og hjælp til personlig pleje. Dertil kommer også nedsat livskvalitet og trivsel samt langt større risiko for at blive syg og dø. Der er kommunalt potentiale i at forebygge underernæring, og oplægget giver nogle bud på områder, som med fordel kan overvejes for at opnå dette.
Mie Lauwersen, Klinisk diætist, Kost & Ernæringsforbundet.
Orienteringen taget til efterreting.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.