Dagsordener og referater

Beslutningstema

Orientering ved leder af Velfærdsrådgivningen – Jenny Bjerking - vedrørende overgangen fra Voksenhandicap til seniordelen i Social Omsorg.

Det som Seniorrådet blandt andet ønsker en orientering om er:

• Hvilke ændringer sker der i overgangen fra Voksenhandicap til Senior – f.eks. er det støtteordninger og ydelser, der forsvinder eller mistes ved overgangen?
• Er der mulighed for at genansøge om nogle af støtteordningerne og ydelserne?

Administrationen indstiller,

Beslutning

Jenny Bjerking - leder af Velfærdsrådgivningen - orienterede om overgangen fra voksenhandicap til seniordelen i Social Omsorg.

Der er som udgangspunkt tre bestemmelser, hvor der sker en ændring, når en borger overgår fra voksenhandicap til seniordelen:

• Servicelovens §100, der omhandler tilskud til handicappede, som har merudgifter i forbindelse med deres handicap. Dette tilskud ophører ved udgangen af den måned, hvor borgeren overgår til folkepension. Grundlaget for dette er, at tilskuddet er tænkt som et supplement til dem, der er i den arbejdsdygtige alder.

• Muligheden for beskyttet beskæftigelse ophører ligeledes i forbindelse med pensionsalderen. Borgeren kan overgå til aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens §104.

• Borgere som er tilknyttet ledsagerordningen, Servicelovens §97, inden de fylder 67 år, kan opretholde ordningen, når de overgår til folkepension,. Dette gælder dog kun så længe, at de selv kognitivt er i stand til at gøre brug af ordningen. Det vil sige, at bliver en borger eksempelvis dement, vil ordningen skulle revurderes for at se, om indsatsen fortsat er den rigtige løsning for borgeren.

     Hvis en borger ikke er tilknyttet ledsagerordningen, inden vedkommende fylder 67 år, kan der ikke ansøges om ordningen efterfølgende.

Bortset fra ovenstående, er overgangen fra voksenhandicap og til seniordelen meget glidende og individuel. Visitatorerne følger borgerne tæt i overgangsperioden og megen af den viden og information om borgerne, som personalet har brug for, for at gøre overgangen så let så mulig, kommer også i takt med, at personalet løbende foretager revurderinger af borgernes psykiske og fysiske funktionsevne.

Ses der på det faglige, så er det dybest set de samme bestemmelser, der ligger til grund for såvel den pædagogiske som sundhedsfaglige indsats. Der er ingen klare snitflader og bestemmelserne taler meget ind i hinanden i forhold til, om det er det pædagogiske - eller sundhedsfaglige personale, der skal varetage opgaven. Mange borgere har brug for en kombination af de pædagogiske - og sundhedsfaglige indsatser. For eksempel bliver den social pædagogiske indsats ikke frataget borgeren, blot fordi denne fylder 67 år. Der tages altid udgangspunkt i såvel kognitive, psykiske, fysiske parametre samt borgerens behov. Derfor vil alderen heller ikke være et argument i sig selv i forhold til, at der kommer ændringer i borgernes ordninger.

Orienteringen taget til efterretning.