Leder af Mad & Måltider, Jane Vase, giver en generel orientering om Mad & Måltider.
Seniorrådet har stillet nogle spørgsmål, som de ønsker svar på, herunder:
at orienteringen tages til efterretning.
Leder af Mad & Måltider, Jane Vase gav en generel orientering om Mad & Måltider.
I Mad & Måltider er der ti køkkener, et ernæringsteam bestående af to diætister, (den ene varetager opgaverne på plejehjemmene og den anden hos de hjemmeboende) samt en mad- og måltidskoordinator.
Diætisten som varetager opgaverne på plejehjemmene kører i et rul, således at det sikres, at hun kommer rundt på alle plejehjemmene.
Mange af de borgere, som kommer på plejehjem er i en dårlig forfatning ernæringsmæssigt, og derfor bliver alle borgere, der flytter på plejehjem tilbudt en ernæringsscreening, således der kan udarbejdes en individuel kostplan tilpasset den enkelte borgers behov. Pårørende kan også inddrages i drøftelsen af ernæring.
Mad & Måltider har også udarbejdet et kostkort, således at pleje- og køkkenpersonalet har samme viden og information at arbejde ud fra, hvilket giver større fokus på de individuelle ting hos den enkelte borger.
Der er generelt meget fokus på utilsigtet vægttab, og årsagerne til vægttab kan være mange, herunder depression, ureguleret diabetes, dysfagi, dårlig tandtilstand. Derfor er der også et bredt samarbejde med andre faggrupper, som er tæt på borgerne, for at forsøge at mindske utilsigtet vægttab.
Diætisten, som varetager opgaverne omkring de hjemmeboende, har også utilsigtet vægttab som den primære opgave. Diætisten får typisk henvendelser fra visitationen, sygeplejen, hjemmeplejen, rehab-teamet, Kom godt hjem teamet, sygehuset og chaufførerne fra Madservice. Men der kan også komme bekymringshenvendelser fra pårørende, naboer, privat praktiserende læger og andre.
Diætisten kan også råde og vejlede borgere, som bliver udskrevet fra sygehuset med en ernæringsplan blandt i forhold til, hvilke supplementsmuligheder der er til kosten ud over madservice.
Området i forhold til sondemad er et voksende område, og diætisterne vejleder også inden for dette blandt andet i forhold til, hvad er det rigtige produkt for den enkelte borger.
På plejehjemmene betaler man 11 kr. i døgnet, hvis man får sondemad. Lægen kan ordinere en grøn recept, men alle får tilskud til sondemad. På plejehjem er borgeren ikke en del af kostpakke, hvis vedkommende udelukkende får sondemad, men flere kombinerer også almindeligt mad med sondemad, som supplement. Dertil kommer ernæringsdrikke, som også er et godt supplement til småspisende og som kan tilkøbes i madservice. På nuværende tidspunkt arbejdes der på, at diætisterne selv kan få lov til at udskrive grønne recepter i forhold til ernæringsdrikke.
Dysfagikost herunder gratinkost har været et indsatsområde på plejehjemmene, også ud fra det faktum, at 75% af alle beboere på plejehjem har tygge- /synkebesvær. I Hedensted Kommune er der omkring 15-20 beboere på plejehjemmene, der får gratinkost.
Gratinkost er svært at lave, men en spændende proces, som starter op i Løsning i 2021. I gratinkost er det muligt at bruge smagsforstærkere, således at smagen kommer ind i maden og dermed smagsmæssigt ligner det borgeren kender. Konsistensen og udseendet på maden er en større udfordring, og det er noget af det, der vil blive arbejdet med eksempelvis ved brug af forme.
Seniorrådet spørger ind til reglerne og holdningerne omkring økologi og kødfridage. Møllebo og Øster Snede Plejehjem har et bronzemærke i økologi, hvilket betyder, at mellem 30-60 % af de anvendte fødevarer er økologiske.
Overordnet gøres der ikke så meget i økologi, da der også skal være politisk opbakning til det. Der er ikke kødløse dage på kommunens plejehjem.
For de svageste borgere er det en virkelig god service, at maden bliver leveret hverdag. Der er nogen gange ventelister på det varme mad, da der kun er en vis kapacitet. En af udfordringerne er, at maden senest skal være bragt ude kl. 13.00 og tidligst må leveres omkring kl. 11.00.
Madservice er et fantastik tilbud, men kan ikke gøre det alene. Det sociale og fællesskabet omkring måltiderne betyder også rigtig meget.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Minna Olesen, Solveig Petersen, Poul Ole Pedersen, Bent Petersen og Inge Christensen.
Godkendelse af dagsordenen for den 11. november 2020.
Godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Minna Olesen, Solveig Petersen, Poul Ole Pedersen og Inge Christensen.
Godkendelse af referatet fra den 7. oktober 2020.
Godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Minna Olesen, Solveig Petersen, Poul Ole Pedersen og Inge Christensen.
Chefen for Social Omsorg giver orientering om følgende:
Seniorrådet ønsker en orientering om følgende:
at orienteringen tages til efterretning.
Budget 2021 for ældreområdet
Chefen for Social Omsorg gennemgik detaljeret budgettet for ældreområdet for 2021.
Status på høringssvar til praksisplanen for Region Midt
Praksisplanen er til politisk kommentering ind til den 30. november. Seniorrådet må også meget komme med deres kommentarer til praksisplanen. Seniorrådet har især en opmærksomhed på, at der kan ske en opgaveglidning fra almen praksis til sygeplejen.
Chefen for Social Omsorg orienterede om, at PLO (Praktiserende Lægers Organisation) i Region Midt har lavet en udmelding, hvor de ikke anbefaler lægepraksisserne i regionen at udskrive dosispakket medicin, hvilket har betydet, at Lægehuset i Hedensted udfaser ordningen. Baggrunden for PLO's udmelding skal findes i, at der ikke foreligger en lønaftale for de praktiserende læger i forhold til at ordinere dosispakket medicin.
Systemisk test af plejepersonale - herunder også Sundhedsbussen
Plejepersonalet har været igennem første runde i uge 44 og 45. Selve testningen foregår i sundhedsbussen.
Er restriktionerne på kommunens plejehjem forskellige?
Kommunen har ikke selv beføjelser til at lave besøgsrestriktioner, det er kun Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan det. På plejehjemmene arbejdes der ud fra et forsigtighedsprincip, og det er den enkelte leder, der vurderer om og hvad der kan lade sig gøre, da der er mange parametre, der har indflydelse på tingene.
I forhold til caféerne er der åbnet op for de visterede borgere. Der er kun visiterede borgere på Møllebo-, Nederbylund - og Nedergården Plejehjem.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Minna Olesen, Solveig Petersen, Poul Ole Pedersen, Bent Petersen og Inge Christensen.
Ingen bemærkninger.
Fraværende: Minna Olesen, Solveig Petersen, Poul Ole Pedersen, Bent Petersen og Inge Christensen.
Formanden og næstformanden for Seniorrådet giver orientering om følgende:
at orienteringen tages til efterretning.
Seniorrådets eventuelle bidrag til idébanken som opfølgning på Ældretopmødet 2020, der blev afholdt i København den 30. september og 1. oktober 2020
Seniorrådet vil gerne bidrage med følgende til idébanken som vigtige emner:
I forhold til konkrete idéer som løsningsforslag, tænker Seniorrådet, at der kunne tænkes nye faggrupper ind i opgaveløsningen på plejehjemmene. Her tænkes der især på pædagoger, som kunne være givende sparringspartnere.
I forhold til hvem kan hjælpe med og gennemføre en ændring, så er den umiddelbare tanke etablering af et kommunalt pilotprojekt med politisk opbakning.
Rådighedsbeløb for beboere på plejehjem
Det skal vedtages om Seniorrådet skal gå videre med idéen om at få fastsat et vejledende rådighedsbeløb for plejehjemsbeboere. Punktet sættes på til næste møde den 2. december 2020.
Udsættelse af frivilligfesten
Der er kommet en mail fra chefen for Social Omsorg, hvor Seniorrådet opfordres til at kigge på, hvornår festen forventeligt kan gennemføres, eller Seniorrådet tænker, at de frivilliges indsats skal anerkendes på en anden måde. Seniorrådets anbefaling er, at frivilligfesten udsættes indtil det er forsvarligt at afholde arrangementet igen.
Status på møderne vedrørende respekt- og omsorgsfuld pleje
Arbejdsgruppen har afholdt det første møde, hvor det blev meget tydeligt, at man gerne vil have indsigt i, hvad lederens jobbeskrivelse er. Det blev besluttet at fremrykke dialogen med lederne. Lederne kan først samles den 23.11.2020, men det er for nuværende sat på pause på grund af coronarestriktioner.
I forhold til dialogen med bruger-/pårørenderådene var der ikke ret mange tilmeldt.
Status på Pårørendepolitikken
Der har været møde i arbejdsgruppen, hvor medlemmerne blev præsenteret for et foreløbigt udkast, som arbejdsgruppen har kommenteret på. Kommentarerne bliver indskrevet, og efterfølgende sendt til høring i blandt andet Seniorrådet.
Noget af det der blev drøftet i arbejdsgruppen var blandt andet den delte problematik på handicapområdet, hvor overgangen fra barn til voksen fylder rigtig meget, men også udfordringerne i forhold til, når den handicappede fylder 18 år og dermed er myndig. Selvom vedkommende fylder 18 år, er udfordringerne fortsat de samme. Derfor mener arbejdsgruppen også, at det er meget vigtigt at få præciseret blandt andet:
Ovenstående er gældende både for voksenhandicap – og ældreområdet.
Når høringen, i forhold til Pårørendepolitikken, er afsluttet mødes arbejdsgruppen igen, hvorefter politikken sendes til politisk behandling.
Status på informationsmødet vedrørende seniorbofællesskaber
Mødet blev aflyst med kort varsel og der afholdes møde i arbejdsgruppen den 20. februar 2021, hvor det besluttes, om man vil gå videre med afholdelse af mødet i maj 2021. Fokus er omlagt til inspiration til seniorbofællesskab. Der gøres opmærksom på, at mødedatoen ikke skal være sammenfaldende med en dag, hvor der afholdes udvalgsmøde.
§18 midlerne dækkede udgifterne til annonceringen.
Mødedatoen for seniorrådsmødet den 13. januar 2021 ændres til den 20. januar 2021
Godkendt.
Status efter 24. november efter 4 ugers karantæne
Der er ingen der ved, hvordan det kommer til at se ud på den anden side af januar 2021.
Kommende dialogmøder med Udvalget for Social Omsorg - den 12. april 2021 og 6. september 2021
Seniorrådet mener, at der var uhensigtsmæssigt at have så mange punkter dagsordenen til forrige dialogmøde. Et til to hovedfokuspunkter vil være optimalt, således der tid til kvalificeret drøftelse.
Datoerne for dialogmøderne godkendes.
Næstformanden har afgivet høringssvar til den nye affaldsordning. Svaret fra forvaltningen er, at de indkomne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i den kommende affaldsordning.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Minna Olesen, Solveig Petersen, Poul Ole Pedersen og Inge Christensen.
Seniorrådet skal drøfte, hvilke faglige emner og ældrepolitiske områder de ønsker at koncentrere sig om i 2021.
Næstformanden har tidligere fremsendt et internt notat som oplæg til debatten.
at drøftelsen tages til efterretning.
Resultatet af drøftelsen blev, at Seniorrådet blandt vil have fokus på følgende:
Fokusområder kan løbende tilføjes og punktet sættes på dagsordenen til mødet den 2. december 2020, således at dem der var fraværende i på dagens møde også kan fremkomme med deres forslag.
Drøftelsen taget til efterretning.
Fraværende: Minna Olesen, Solveig Petersen, Poul Ole Pedersen og Inge Christensen.
Næstformanden for Seniorrådet giver en orientering om Seniorrådets økonomi.
at orienteringen tages til efterretning.
Seniorrådets budget for 2020 er ikke brugt, hvorfor Seniorrådet gerne vil have henlagt de ubrugte midler til valget i 2021. Seniorrådet kontakter forvaltningen.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Minna Olesen, Solveig Petersen, Poul Ole Pedersen og Inge Christensen.
Formanden og næstformanden giver orientering om seneste nyt fra Danske Ældreråd:
at orienteringen tages til efterretning.
Medlemmerne af Seniorrådet har modtaget nyhedsbrevet og referatet fra Danske Ældreråd, herunder blandt andet med information om:
Region Sjælland er startet med at undervise i sundheds-dansk i folkeskolerne
Brugen af lægemiddelet Keytruda, viser sig at kunne forlænge lungekræftspatienters liv med op til 7 måneder
Vigtigheden af hjernetræning ved akut indlæggelse
Danske Ældreråd overvejer på nuværende tidspunkt, hvordan konferencer, møder med videre kan afholdes fremadrettet. Der er planer om at få lave en flere årig plan med emner og fokuspunkter.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Minna Olesen, Solveig Petersen, Poul Ole Pedersen og Inge Christensen.
Næste møde afholdes den 2. december 2020 på Kildebjerget, i hallen, Sanatorievej 1, 7140 Stouby.
På mødet den 2. december 2020 sættes følgende punkter på dagsordenen:
Fraværende: Minna Olesen, Solveig Petersen, Poul Ole Pedersen og Inge Christensen.
Formanden har deltaget i et foredrag hos CareWare, som var virkelig spændende. De afholder mange forskellige oplæg, som man kan deltage i. De kommende oplæg kan findes på deres hjemmeside.
Et af Seniorrådets medlemmer har deltage i et af Ældre Sagens møder i Tørring, da de gerne ville høre om Seniorrådet og deres arbejde.
Fraværende: Minna Olesen, Solveig Petersen, Poul Ole Pedersen og Inge Christensen.
Det har været et godt møde, med en godt oplæg fra kostfaglig leder Jane Vase og en god redegørelse fra chefen for Social Omsorg i forhold til budget 2021 på ældreområdet.
Fraværende: Minna Olesen, Solveig Petersen, Poul Ole Pedersen og Inge Christensen