Dagsordener og referater

Beslutningstema

Den 1. januar 2020 trådte de nye regler i kraft vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. De nye regler i serviceloven omfatter voksne med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, hvad enten det skyldes handicap eller demens. Dog er der forskel på, hvilke regler der gælder for den ene og den anden målgruppe. Demenskoordinator Marianne Røjgaard orienterer på mødet om de nye regler for seniorområdet.

Administrationen indstiller,

Beslutning

Film om reglerne for brug af magt - formål, målgruppe og indhold vises. Filmen findes på Socialstyrelsens hjemmeside.

"Håndbog om regler om brug af magt - overfor voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne" udleveres.

Demenskoordinator Marianne Røjgaard orienterer om de nye ændringer i magtanvendelsesloven, herunder at loven er inddelt i kapitler og målgrupperne er beskrevet. Desuden er der kommet øgede beføjelser i forhold til mennesker med demens.

Nedenfor vises oversigt over kapitel 24 i Serviceloven om regler i forhold til magtanvendelse, der gælder fælles for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne:

"Magtanvendelse kan kun anvendes over for borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder borgere, hvor en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må kun ske for at sikre borgerens omsorg, værdighed og tryghed eller for at tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.

Det er magtanvendelse, når borgeren ikke frivilligt medvirker til foranstaltningen. Det vil sige, hvis borgeren direkte modsætter sig foranstaltningen, forholder sig passivt eller ikke er i stand til at give informeret samtykke.

Al magtanvendelse skal registreres og indberettes til myndighederne. Det vil sige både magtanvendelse, der er foretaget på baggrund af en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen og magtanvendelse, der er foretaget af personalet uden forudgående afgørelse.

Før der foretages magtanvendelse, skal alle muligheder for at opnå borgerens frivillige medvirken være afprøvet. Magtanvendelse skal desuden altid stå i et rimeligt forhold til det, der ønskes opnået (proportionalitetsprincippet).

Hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skal man anvende disse (mindsteindgrebsprincippet). Magtanvendelse skal altid foretages så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, så der ikke forvoldes unødige krænkelser eller ulempe (skånsomhedsprincippet)".

Magtanvendelse er den sidste udvej og er kun en mulighed, hvis det viser sig umuligt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats. Der skal udarbejdes en forebyggende handleplan i forhold til, at der er foretaget en magtanvendelse.

Der er en opmærksomhed på borgere, der kan ende i en "gråzone" eksempelvis borgere i Voksenhandicap som udvikler demens.

Magtanvendelser registreres af personalet, der har foretaget indgrebet og det indberettes til personalelederen. Praksis justeres, så fremtidige magtanvendelser kan forebygges.

Hvis der indberettes en magtanvendelse for en hændelse i en dagvagt og samme hændelse sker for samme borger i en aftenvagt skal der ikke indberettes endnu en magtanvendelsen, men det skal registreres på et bilagsskema med oplysning om bl.a. hvem, der har foretaget magtanvendelsen, hvornår det er sket samt antal gange. Oversigten skal indsendes den sidste dag i hver måned til den behandlende myndighed (Michael I. Bendixen/ Marianne Røjgaard).

Det er personalet der i udvalgte tilfælde træffer afgørelse om, der skal foretages en magtanvendelse, hvilket kræver faglig refleksion og sætter store krav til deres vurderinger.

Drøftelse af om tiden der bruges til registrering kunne bruges mere hensigtsmæssig ude hos borgeren. Marianne Røjgaard påpeger, at det er lovmæssigt bestemt og det er et arbejdsvilkår, at der skal foretages indberetninger/ registreringer og at det er vigtigt for at kunne se og følge udviklingen i forhold til, om man er på rette vej med handleplanerne/ om der gøres nok for at forebygge mod flere magtindgreb, hvis handleplanen ikke virker, hvilke tiltag skal så iværksættes osv.

Tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger der ikke er et magtindgreb og kan anvendes hvis borgeren ikke modsætter sig: bl.a. ind- og udgangsalarmer, anfalds alarmer, sengecensorer samt sporings- og pejlingssystemer/ GPS.  

En underskrevet Fremtidsfuldmagt træder kun i kraft, hvis borgeren ikke går imod en beslutning.

Der spørges ind til hvad der fysisk må gøres i forhold til borgere der går fra stedet: der kan sættes forsænkere på døre og vinduer, bevægelsescensorer og anvendelse af GPS.

Der afholdes på nuværende tidspunkt neuropædagogisk sygeplejeworkshops hvor der undervises i at kunne handle i akutte situationer i forhold til meget komplekse borgere. Dette tiltag skal understøtte forebyggelse af magtanvendelse i kommunen.

Det svinger antalsmæssigt rigtig meget, hvor mange magtanvendelser vi modtager hver måned - i 2019 modtog vi ca. 150 i alt.

Drøftelse af udfordringen med de mange forskellige medarbejdere der kommer ude hos den enkelte borger. Dette tages med som et punkt til dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg den 4. maj 2020.

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende: Poul Ole Pedersen.