Chefen for Social Omsorg giver orientering.
Seniorrådet ønsker orientering omkring følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Steen Dall - Hansen gav følgende orientering på mødet:
Økonomi:
I øjeblikket sker der en tilpasning af budgettet. Der sker et omskifte, idet den tidligere Ældremilliard nedlægges, og opgaverne overgår til Værdighedsmilliarden. Ansøgningen til Værdighedsmilliarden er afsendt til Sundheds- og Ældreministeriet.
Desuden sker der også en tilpasning på følgende områder:
Handicap:
Handicapområdet er et område, der arbejdes meget med lige nu. Der var interessentmøde onsdag den 9. marts 2016 på Eltronic i Hedensted, hvor ca. 65 deltagere kom med input til handicapområdet og den kommende handicappolitik for Hedensted Kommune. Desuden skal der udarbejdes en masterplan for hele handicapområdet.
Bofællesskaberne Åbo og Egespring skal opdateres. Dette sker via anlægsinvesteringer.
Andet:
Sygeplejen er presset, hvilket også kan mærkes på medarbejderne. Udvalget for Social Omsorg ønsker en analyse af, hvad der ligger til grund for det øgede pres på sygeplejeområdet.
Myndighedsafdelingen i Velfærdsrådgivningen har svært ved at følge med arbejdsopgaverne i forhold til rehabiliteringsindsatsen.
Svar på Seniorrådets spørgsmål omkring antallet af de opslåede stillinger i Social Omsorg:
Seniorrådet fik en redegørelse omkring status på området.
Orientering taget til efterretning.
Fraværende: Elin Kristensen og Kirsten Bitsch Kristensen.