Godkendelse af dagsordenen for den 8. maj 2019.
Dagsordenen godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Solveig Petersen.
Godkendelse af referatet fra den 3. april 2019.
Referatet godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Solveig Petersen.
Chefen for Social Omsorg giver orientering om:
Derudover ønsker Seniorrådet en orientering om følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Demensbyggeri – opsamling på udvalgsmødet i forhold til demensbyggeriet.
Udvalget for Social Omsorg drøftede på udvalgsmødet den 6. maj, placeringen af demensplejehjemmet, valg af boligselskab samt finanseringen af servicearealer. Udvalgets indstilling er fremsendt til Byrådet. Udvalgets indstilling i forhold til placering af demensplejehjemmet blev ved Rugmarken på Daugårdvej.
Valget af det boligselskab som skal være bygherre vælger udvalget selv. Udvalget har valgt at gå videre om samarbejdet med Østjysk Boligselskab af 1976. Der er flere parametre, der har været afgørende for valget. Østjysk Boligselskab har teamet op med en arkitekt, der tidligere har bygget demensvenlige boliger, selskabet ser med faglige øjne på byggeriet og Hedensted Kommune har allerede et rigtig godt samarbejde med boligselskabet. Pedelfunktionen har også været en vigtig parameter, og Østjysk Boligselskab vil have en pedel tilknyttet demensplejehjemmet.
I forhold til ejerforholdet af servicearealerne, er indstillingen, at kommunen selv finansierer dette og bliver ejer af servicearealerne.
Tilbagebetaling til borgere ved akutpladser fra september til 18. december 2019
Ved opstart af akutpladserne er der blevet opkrævet betaling for kost i perioden fra september til 18. december 2018. Opkrævningerne er stoppet, og de borgere der har betalt for kost i perioden har fået refunderet deres omkostninger.
Brandforhold på plejehjem
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i samarbejde med Niras lavet en undersøgelse blandt alle kommuner – om der var dispenseret i forhold til brandforhold.
I Hedensted Kommune har der været iværksat en klarlægning, hvor alle plejehjem er blevet gennemgået og på nuværende tidspunkt lever Hedensted Kommune ikke til fuld op til brandkravene. På enkelte plejehjem er det nogle mindre ting, der skal udbedres og på Kirkedal Plejehjem, Kildevældet Plejehjem og en afdeling på Birkelund Plejehjem, skal der opsættes sprinkleranlæg. Der bliver en forhandling med boligselskabet omkring finanseringen af sprinkleranlæggene.
Kommunens egne tilsyn jf. §151 i Serviceloven
Kommunen er forpligtet på at føre tilsyn, jf. § 151 i Serviceloven, med udførelse af de kommunale opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 i Lov om Social Service. Der er udarbejdet et udspil til en ny tilsynspolitik for Social Omsorg, som skal i høring ved Seniorrådet. Punktet sættes på dagsordenen til næste seniorrådsmøde.
Afrapportering om seniorbofællesskaber
Rapporterne bekræfter det billede, der er i forvejen om, at der er stor interesse for seniorbofællesskaber. Ministeriernes analyser lægger op til, at kommuner støtter op om etablering af seniorbofællesskaber. I Hedensted Kommune bliver der arbejdet med dette i flere henseender. Herunder gennem lokalplaner og opsøgende arbejde med henblik på etablering af Bovieran, som er et svensk seniorbolig koncept. Her har kommunen forespugt om de kunne tænke at etablerer sig i Hedensted Kommune.
I Hedensted Kommune er der flere steder, at der er noget der minder om seniorbofællesskaber og på nuværende tidspunkt er der muligvis noget lignende på vej i Hedensted by.
Nyt fra Fællesindkøb Midt
René orienterede om nyt fra Fællesindkøb Midt.
Derudover ønsker Seniorrådet en orientering om følgende:
Status på hvor mange borgere i Hedensted Kommune, der visiteres til en ældre- eller plejebolig i andre kommuner
Fordelingen ser ud som følgende og er opgjort uge 15 2109:
Borgere der er flyttet fra kommunen og til andre kommer (dvs. andre kommuner får refusion) | |
I alt (ældre- og plejeboliger) | 49 |
Status på hvor mange udefrakommende borgere, der visiteres til en ældre- eller plejebolig i Hedensted Kommune
Borgere der er tilflyttet fra andre kommuner (dvs. Hedensted Kommune får refusion) | |
Ældrebolig | 19 |
Plejebolig | 33 |
I alt | 52 |
Er det omkostningsneutralt for Hedensted Kommune at omdanne ældreboliger til plejebolig?
Det er ikke nødvendigvis omkostningsneutralt at omdanne ældreboliger til plejeboliger, da der er flere ting der spiller ind, så som øget behov for pleje.
Lige nu kigges der i, ledergruppen, på om omdannelse af ældreboliger til plejeboliger kunne være en løsning i forhold til manglen på plejeboliger. Umiddelbart er det ikke en optimal løsning og derfor kigges der på andre typer af løsninger.
Opsamling på dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg
Placering af demensplejehjem fyldte meget på mødet.
Den kommunale indsats mod ensomhed blev også drøftet på dialogmødet, herunder Den Social Dimension. Seniorrådet vil gerne have en orientering fra leder for Den Social Dimension - Karin Deickmann Gregersen - på august mødet.
I forhold til budget 2020 havde Seniorrådet efter dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg følgende ønsker:
Chefen for Social Omsorg orienterede om, at klippekortsordningen er lagt fast ind i budgetterne og at det ikke er et krav, at kommunerne har akutstuer. Derimod er det et krav, at kommunerne har en akutfunktion.
Seniorrådet kunne overveje at sætte fokus på følgende områder i forhold til budget 2020 - Den Social Dimension, demensaflaster, demenskoordinator, dysfagidiætist og it – koordinator, som alle finansieres via Værdighedsmillilarden, som udløber ultimo 2019.
Seniorrådets forslag til budget 2020 skal være klar til juni mødet. Lillian Andersen og Anker Andersen udarbejder et udkast med ønsker til budget 2020, som rundsendes til de øvrige medlemmer til kommentarer.
Seniorrådet ønsker et øget fokus på samskabelse, da der deri er et stort potentiale. Der er allerede kræfter i kommunen som landsdistriktskoordinator, aktivitetsmedarbejdere, frivilligkoordinator med flere, der er med til at fremme samskabelse, men flere tiltag kunne måske rykke endnu mere.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Solveig Petersen.
Et andet af Seniorrådets medlemmer havde fået en forespørgsel fra en pårørende i forhold til blodprøvetagning. Den pårørende undrede sig over, at borgeren skulle køres til sygehuset eller egen læge for at få taget blodprøver, da pårørende troede, at disse kunne tages lokalt på plejehjemmet. Da blodprøvetagning er en regionsopgave, kan og må sygeplejerskerne i kommunen ikke tage prøverne.
Fraværende: Solveig Petersen.
Formanden og næstformanden for Seniorrådet giver orientering om følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Fastsættelse af ny dato for fællesmødet med foreningerne i Hedensted Kommune, som har seniorerne som målgruppe. Samt drøftelse af strategi og indhold på mødet.
Det er aftalt, at der afholdes et fællesmøde med foreningerne efter, at budgettet for 2020 er vedtaget. Foreløbig forslag til mødedato for fællesmøde med foreninger fastsættes til den mandag den 21.10.2019 kl. 19.00 – på Bøgely. Den tidligere arbejdsgruppe fortsætter arbejdet med planlægning af mødet. Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer: Poul Ole, Anker Andersen og Lillian Andersen.
Status på FN´s Internationale Ældredag den 1. oktober 2019.
På nogle plejehjem har de spurgt ind til, hvad teamet og programmet er for dagen. Seniorrådet vil ikke bestemme temaet, og hvordan dagen skal forløbe på de enkelte plejehjem, men vil gerne være behjælpelige med planlægningen og afviklingen. Løsning og Birkelund Plejehjem har allerede lavet et program for dagen, og der er også noget i støbeskeen på Nederbylund, Møllebo og Kirkedal Plejehjem.
Det lader til, at det er en god ide, at dagen markeres på de enkelte plejehjem og derfor etableres der ikke et fællesarrangement for hele kommunen.
Mødedatoen den 9. oktober skal flyttes, da Danske Ældreråd afholder temadag i Viborg den dag
Seniorrådsmødet flyttes til onsdag den 2. oktober 2019.
Frivilligfesten den 10. oktober
Afholdes i Juelsminde Hallen fra 17.00 -21.00.
Hedensted Avis.
Seniorrådet drøftede udfordringerne ved at skrive en klumme i lokalavisen, da en klumme helst skal skrive med kant og personlighed. Denne kombination kan være svær, når der skrives på vegne af Seniorrådet, og derfor kan det være svært at finde balancen og formen for Seniorrådets indlæg.
Fraværende: Solveig Petersen.
Seniorrådet skal lave en opsamling på dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg.
Dialogmøde den 6. maj med Udvalget for Social Omsorg er sammensat:
kl. 16.00 - 16.45: Dialogmøde Handicapråd og Udvalget for Social Omsorg
kl. 16.45 - 17.15: Dialogmøde Handicapråd, Seniorråd og Udvalget for Social Omsorg
kl. 17.15 - 18.00: Dialogmøde Seniorråd og Udvalget for Social Omsorg
Det fælles dialogmøde kl. 16.45 - 17.15 mellem Handicapråd, Seniorråd og Udvalget for Social Omsorg vil være en drøftelse af behov for pårørende politik.
Seniorrådet bedes komme med forslag til punkter til drøftelse på dialogmødet kl. 17.15 - 18.00.
Et punkt bliver drøftelse af demensplejehjem og indstilling til Byrådet med placering.
Seniorrådet besluttede på deres møde den 3. april, at de ønskede at drøfte følgende emner med Udvalget for Social Omsorg:
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Fraværende: Solveig Petersen.
Poul Ole Pedersen og Henning Rasmussen præsenterer deres tanker om Seniorrådets mission, vision, strategier og handleplaner for de øvrige medlemmer af Seniorrådet.
Udkastet til ovenstående er tidligere fremsendt til medlemmerne af Seniorrådet pr. mail.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Fraværende: Solveig Petersen.
Der gives orientering om følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Opsamling på Danske Ældreråds ældrepolitiske konference i Nyborg den 30. april 2019
Hvad er på spil, når kommunerne vil samskabe med borgerne?
Anne Tortzen, grundlægger og leder af Center for Borgerdialog, ph.d. og ekspert i borgerinddragelse
og samskabelse
Oplægsholderen snakkede meget om samskabelse og fremlagde gode eksempler på, hvordan man kan komme i gang. Meget af det der sker i Hedensted Kommune har karakter af samskabelse.
Fra inddragelse til deltagelse i din kommune – sådan bliver du en god samskaber
Nis Grønager Madsen, forfatter, foredragsholder og konsulent
Ikke lige den rette oplægsholder. Fokus i oplægget var lagt forkert og oplægget var udsvævende. Oplægsholderen nævnte, at ordet og betegnelsen ensom ikke er optimalt at bruge, overfor borgere, da det skaber distance. Det er mere hensigtsmæssigt og imødekommende at rettede fokus mod, hvad den enkelte borger kan bidrag med, således fokus ændres til noget positivt, selvom det udspringer af ensomhed.
Når ældre og skolebørn lærer af hinanden
Belinda Hornshøj, skolelærer og projektleder, Gundi Halfmann, plejecenterleder, Herning Kommune
Meget inspirerende oplæg, som handlede om skoelbørn der besøger beboerne på et plejehjem. Selve oplægget skal nok opleves for helt at forstå det, men der er ingen tvivl om, at tiltaget er win win for både de ældre og børnene. I Hedensted Kommune er der flere steder lignende tiltag, hvor skolenbørn og børnehavebørn kommer på besøg på plejehjemmene.
Når sproget og ordet har magten
Jonas Jacobsen, leder i Kirkens Korshær, Ålborg og Brønderslev
Oplægget handlede i høj grad om, at antallet af hjemløse er hastigt stigenden.
Næste møde afholdes den 12. juni 2019.
På næste møde sættes følgende på dagsordenen:
Fraværende: Solveig Petersen.
Ingen bemærkninger.
Fraværende: Solveig Petersen og Anker Andersen.
Drøftelsen efter punkt 97, af hvorvidt Seniorrådet skal drøfte personsager er klar. Seniorrådet drøfter ikke konkrete personsager, men samtidig skal der være mulighed for at fremkomme med en personsag, hvis der tegner sig en tendens eller et overordnet eller generelt perspektiv i forhold til sagens indhold. Det kan være svært at vide, hvor den viden et medlem ligger inde med skal adresseres, og derfor er det vigtigt, at chefen får en orientering herom, således han kan bringe det videre til rette sted.
Det er dejligt, at tidsplanen bliver overholdt.
Et godt møde.
Fraværende: Solveig Petersen og Anker Andersen.