Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-18 Sagsbehandler: Diana Sørensen Kjær
Beslutningstema
Der gives orientering om følgende:
- Valg af formand til Danske Ældreråd
- Opsamling på repræsentantskabsmødet i Nyborg den 29. april 2019
- Opsamling på Danske Ældreråds ældrepolitiske konference i Nyborg den 30. april 2019
- Herunder fokuspunkter, både fra hovedoplægget samt seminarerne, som Seniorrådet kan arbejde videre med
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Valg af formande til Danske Ældreråd
Følgende kandidater stillede op til valget som formand for Danske Ældreråd:
- Mogens Rasmussen
- Per Boysen
- Jørn Getterman
Det blev den tidligere næstformand Mogens Rasmussen der blev valgt som formand.
Opsamling på repræsentantskabsmødet i Nyborg den 29. april 2019
På repræsentantskabsmødet blev talt om ordentlighed, og om hvordan man behandler og omtaler hinanden. Der blev holdt et oplæg om ”Det ordentlige menneske”, og begejstringen for oplægget var stor.
Der blev fremlagt en forslag om nedsættelse af et medieudvalg, så Danske Ældreråd kan komme mere i medierne. Det bliver på frivillig basis, da der ikke er økonomi til aflønning.
Der blev talt meget om tilsyn.
Danske Ældreråd har udarbejder et holdningspapir, og det kunne måske være noget som Seniorrådet også kunne bruge i deres arbejde. På dagens seniorrådsmøde fremkom der et forslag om at sætte nogle af Danske Ældreråds fokusområder på Seniorrådets dagsorden løbende.
Opsamling på Danske Ældreråds ældrepolitiske konference i Nyborg den 30. april 2019
- Herunder fokuspunkter, både fra hovedoplægget samt seminarerne, som Seniorrådet kan arbejde videre med
Hvad er på spil, når kommunerne vil samskabe med borgerne?
Anne Tortzen, grundlægger og leder af Center for Borgerdialog, ph.d. og ekspert i borgerinddragelse
og samskabelse
Oplægsholderen snakkede meget om samskabelse og fremlagde gode eksempler på, hvordan man kan komme i gang. Meget af det der sker i Hedensted Kommune har karakter af samskabelse.
Fra inddragelse til deltagelse i din kommune – sådan bliver du en god samskaber
Nis Grønager Madsen, forfatter, foredragsholder og konsulent
Ikke lige den rette oplægsholder. Fokus i oplægget var lagt forkert og oplægget var udsvævende. Oplægsholderen nævnte, at ordet og betegnelsen ensom ikke er optimalt at bruge, overfor borgere, da det skaber distance. Det er mere hensigtsmæssigt og imødekommende at rettede fokus mod, hvad den enkelte borger kan bidrag med, således fokus ændres til noget positivt, selvom det udspringer af ensomhed.
Når ældre og skolebørn lærer af hinanden
Belinda Hornshøj, skolelærer og projektleder, Gundi Halfmann, plejecenterleder, Herning Kommune
Meget inspirerende oplæg, som handlede om skoelbørn der besøger beboerne på et plejehjem. Selve oplægget skal nok opleves for helt at forstå det, men der er ingen tvivl om, at tiltaget er win win for både de ældre og børnene. I Hedensted Kommune er der flere steder lignende tiltag, hvor skolenbørn og børnehavebørn kommer på besøg på plejehjemmene.
Når sproget og ordet har magten
Jonas Jacobsen, leder i Kirkens Korshær, Ålborg og Brønderslev
Oplægget handlede i høj grad om, at antallet af hjemløse er hastigt stigenden.
Altid til stede! Om drivkraften bag det frivillige engagement i Røde Kors
Marie-Louise Gotholdt, national chef, Røde Kors
Oplægsholderen fortalte generelt om Røde Kors' arbejder, men der var en af deltagerne i forsamlingen, der satte meget fokus organiseringen i Røde Kors og det ændrede fokus. Oplægsholederen fortalte at ca. 50 % af dem, som meldte sig til at være frivillig i Røde Kors ikke blev det alligevel. Fortalte om deres arbejde.
Når patienter og pårørende sikrer brugerens behov i sundhedsvæsnet
Mette Munch-Petersen, projektleder ViBIS, Det nationale videnscenter for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet
Det er vigtigt, som borger og pårørende, hele tiden at være gearet til at vide,hvad sundhedsvæsnet laver. Der laves mange tiltag for at sikre inddragelse af borgere og pårørende, men ofte gør travlhed, at inddragelsen ikke sker. Intentionerne er gode nok, men virkeligheden er ofte en anden.
Opnå bedre integration og ældreaktivering på én gang + Rapport fra Elderlearn
Andreas Reventlow og Nicklas Stenfeldt, stiftere af Elderlearn
Oplægget handlede om at bedre integration og ældreaktivering på engang. Et virkelig godt og inspirende oplæg, og hvor tanken bag kunne gøre gavn mange steder.
Afbureaukratisering giver fokus på kerneopgaven
Pia Baumgarten, projektleder i Senior og Rehabilitering, Haderslev Kommune
Et virkelig dårligt seminar, som ikke gav nogen mening. Oplægsholderen havde en forventning om, at der kom nogle foreslag og idéer fra deltagerne til, hvordan der kunne afbureaukratiseres. Så derfor var der ikke rigtig nogen der fik noget ud af det, da deltagerne havde en forventning om, at det var dem der skulle have forslag og idéer med hjem i forhold til afbureaukratisering.
Generelt var der der mange gode oplæg på konferencen.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Solveig Petersen.