Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-18 Sagsbehandler: Diana Sørensen Kjær
Beslutning
Et af Seniorrådets medlemmer afleverede, på vegne af nogle borgere, et brev og en underskriftsindsamling, til chefen for Social Omsorg. I brevet gør de pårørende opmærksom på deres bekymringer omkring taxakørslen i forbindelsen med, at det er et nyt selskab, der overtager kørslen med blandt andet demente borgere. Generelt oplevet Seniorrådet bekymringer hos borgerne omkring kørselsordningerne efter, at taxakørslen har været i udbud. Det besluttes at inviterer kørselskoordinator Lars Oksbjerre til at komme og give en orientering på juni mødet.
På Løsning Plejehjem er der etableret et busudvalg, som vil arbejde med om, det kan betale sig at få sin egen bus med egen chauffør.
Formand og næstformand har været inviteret til at komme og fortælle om Seniorrådets arbejde i Bjerre Lokalarkiv.
Et af Seniorrådets medlemmer berettede om problemer med kommunikation og telefonnumre i forhold til en borger, der havde behov for hjælp fra kommunen. Borgerens situation understreger vigtigheden af, at det er de rigtige telefonnumre medarbejderne udlevere til borgerne, og at formålet med besøget er helt klart.
Et andet af Seniorrådets medlemmer havde fået en forespørgsel fra en pårørende i forhold til blodprøvetagning. Den pårørende undrede sig over, at borgeren skulle køres til sygehuset eller egen læge for at få taget blodprøver, da pårørende troede, at disse kunne tages lokalt på plejehjemmet. Da blodprøvetagning er en regionsopgave, kan og må sygeplejerskerne i kommunen ikke tage prøverne.
Fraværende: Solveig Petersen.