Chefen for Social Omsorg giver orientering om følgende:
Seniorrådet ønsker en orientering om følgende:
at orienteringen tages til efterretning.
Status på budget 2021
Budgettet er ikke vedtaget endnu. Det er på 2. behandling på Byrådet i aften onsdag den 7. oktober 2020. Der er to store poster i Social Omsorg, herunder stigende udgifter på voksenhandicapområdet, hvor man ved at der vil være øgede udgifter for 12,5 mio. kr. i 2021.
I selve budgetaftale er der taget nogle øvrige ting med, herunder blandt andet:
Anlæg – Social Omsorg
Anlægsmæssigt har Social Omsorg ikke så meget med i forhold til budget 2021. Det drejer sig om et nyt vindfang og et cykelskur ved Sundhedshuset. Derudover bliver det
muligt at samle alle de udekørende gruppe i den vestlige del af kommunen på Møllebo Plejehjem.
Demensplejehjem og behovet for flere plejehjempladser
I 2022/2023 er der afsat penge til demensplejehjemmet, herunder også finansiering af udearealer og inventar.
Når demensplejehjemmet kommer løsner det op for behovet for plejeboliger. Der kan ikke udvides på Birkelund i Juelsminde, så der skal der findes en løsning. Dette bliver
forventeligt i 2026/27. Det afhænger dog også af, hvordan pladserne på Løsning Plejehjem skal bruges fremadrettet. Derfor er der også mange parametre der kan og spiller ind, når der tales om fremtidige pladser på kommunens plejehjem.
Fri – og privat plejehjem
Mulighed for etablering af fri - og privat plejehjem er ikke en ny tanke. Det har også tidligere været drøftet. Kommunen kan ikke forhindre, at der etableres private – eller friplejehjem, men der skal også være et behov og et reelt kundegrundlag, og det vil dem, der gerne vil have etableret et fri – eller privat plejehjem gerne sikre sig.
Status på corona situationen i Hedensted Kommune
Hedensted Kommune er steget i incidenstal. Den 6. oktober var tallet 41 og lige nu falder tallene på landsplan lidt. Tallet 41 dækker over 19 smittede over de sidste 7 dage. Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke henvendt sig til kommunen med påbud om nye lokale restriktioner. Dette blandt andet fordi smittetilfældene ligger spredt i kommunen. Ved incidenstal over 20 modtages der dagligt mails fra Styrelsen for Patientsikkerhed med alders fraktil og postnumre.
I forhold til Covid-19 lige nu overvejes det, hvordan man skal forholde sig til de forskellige aktiviteter i de åbne aktiviteter og derfor er lederne afventende.
På baggrund af udviklingen og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen anvender alle medarbejdere nu masker eller heldækkende visir ved samtlige procedurer inden for 2 meters afstand af borgeren. Samtidig opfordres besøgende og brugere af kommunens sundhedstilbud til at bære mundbind.
I forhold til lukning af plejehjem og bosteder i forbindelse med Covid-19, er det kun styrelsen der kan lukke disse.
Demensplejehjem
Styregruppen var samlet onsdag den 30. september 2020.
Fredag den 25. september var der præsentation af de fem projekter.
Projekterne blev drøftet i styregruppen, og der bliver i dag onsdag den 7. oktober sendt besked til entreprenørerne med svar. Efterfølgende vil der være en standstill-periode på 10 dage, hvor det skal gøres synligt, hvad der ligger til grund for valget (bedømmelsesrapport) med plus og minusser ved de forskellige projekter. Formålet med standstill- perioden er, at give tilbudsgiverne mulighed for at indgive en klage, før kontrakten bliver underskrevet.
Efter standstill-perioden kommer kontraheringsperioden, hvor kontrakten gennemgås og ændringer tilføjes med videre.
Det kan ikke afsløres, hvilket projekt der er valgt førend efter standstill-perioden.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Bent Petersen.