Velfærdsteknologikonsulent - og værdighedskoordinator Helle Thambo Andersen kommer og giver status på implementeringen af det nye omsorgssystem Cura.
at | orientering tages til efterretning. |
Velfærdsteknologikonsulent - og værdighedskoordinator Helle Thambo Andersen gav status på Cura og fremviste omsorgssystemets funktioner for Seniorrådet.
Orienteringen taget til efterretning.
Godkendelse af dagsordenen for den 7. marts 2018.
Dagsordenen godkendes med følgende bemærkninger.
Der bliver spurgt om pkt. 64 fra mødet den 07.02.2018 ikke skulle have været på dagens dagsorden. Punktets indhold blev drøftet på Seniorrådets temadag den 20. februar 2018, så derfor er det ikke på dagens dagsorden.
Næstformanden for Seniorrådet vil gerne bede om 10 minutter til at give en orientering fra Danske Ældreråds temadag for nyvalgte, som blev afholdt i Viborg den 28. februar 2018.
Godkendelse af referatet fra den 7. februar 2018.
Referatet godkendt uden bemærkninger.
Godkendelse af Seniorrådets forretningsorden.
Seniorrådet drøftede Seniorrådets forretningsorden. Forretningsordenen beskriver, hvordan Seniorrådet arbejder internt.
Chefen for Social Omsorg giver orientering. Herunder ønsker Seniorrådet en orientering om følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Punktet udsat til næste møde.
Næste møde afholdes onsdag den 18. april 2018.
Seniorrådsmedlem Bent Petersen kommer kl. 10.30 på næste møde den 18. april 2018.
Der er et fortsat ønske om, at overgangen fra enkeltydelser til pakker bliver drøftet, i forhold til, om der er indregnet en besparelse i processen.
Der gøres opmærksom på, at der er mange positive historier indenfor ældreområdet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at også de gode historier bliver fortalt og ikke kun de negative.
I forbindelse med omorganiseringen har der på et enkelt plejecenter været underen over, at frivillige og andre udefrakommende ikke var blevet orienteret om, at der er kommet en ny leder på plejecentret.
Orienteringen taget til efterretning.
Formanden for Seniorrådet giver orientering om følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Ældre Sagens koordinationsudvalg har rettet henvendelse til Seniorrådet. De vil gerne have etableret et fællesmøde med Seniorrådet og chefen for Social Omsorg
Punktet sættes på til næste møde, når chefen for Social Omsorg er tilstede. Der stilles spørgsmål til, hvorvidt det bør drøftes om andre organisationer også skal inviteres for eksempel patientforeninger og pensionistorganisationer.
Hvem af Seniorrådets medlemmer har kontakten til de lokale plejecentre?
Orienteringen taget til efterretning.
Den 20. februar 2018 afholdt Seniorrådet temadag på Løsning Plejecenter, hvor de internt drøftede forskellige temaer. Om eftermiddagen var der orientering ved ledere og medarbejdere om følgende emner:
Der laves en opsamling på dagen.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Punktet udsættes til næste møde.
På Seniorrådets temadag den 20. februar 2018 på Løsning Plejecenter blev det besluttet, at det på hvert møde skal drøftes, hvilket temaer Seniorrådet gerne vil beskæftige sig med på de kommende møder.
Dette drøftes på mødet.
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Følgende blev forslået som tema til et af Seniorrådets kommende møder:
Drøftelsen taget til efterretning.
Der gives orientering om følgende:
at | orienteringen tages til efterretning |
Regionsældrerådet - den regionale sparring om ældrepolitikken
Den seneste opgørelse viser, at regionerne bruger ca. 114 mia. på sundhed, hvoraf sygehusene tegner sig for de 85 mia. (2015-priser). Samarbejdet og sammenhængen mellem sygehusvæsenet og den kommunale sygepleje forstærkes i disse år, og Folketinget har netop fra i år pålagt kommunerne større og mere komplekse sundhedsopgaver, som ikke mindst har stor betydning på ældreområdet. Ældrerådenes fokus på, hvad der sker i regionerne, får dermed større og større betydning. Det er derfor både naturligt og nødvendigt, at ældrerådene interesserer sig for det regionale niveau. Derfor er der i hver af de fem regioner etableret et regionsældreråd, valgt af de respektive regioners ældreråd, og på dette seminar får du indblik i, hvordan regionsældrerådene arbejder for at klæde medlemmerne bedre på til arbejdet i de lokale råd og for at få indflydelse på de regionale beslutninger.
Anker Andersen, formand for Regionsældrerådet i Region Midtjylland, medlem i Hedensted Seniorråd
Skal der stilles krav til de demensvenlige kommuner?
Mange kommuner vil gerne være demensvenlige, men hvad skal der til, for at demensvenligheden har substans, og ikke bare bliver et mærkat uden reel betydning? Den nye nationale demenshandlingsplan indeholder tre konkrete mål om en nedgang i forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens på 50 procent, bedre udredning med en ambition om at 80 procent af dem, der udredes, får en specifik demensdiagnose, samt skabelsen af 98 demensvenlige kommuner. I Sønderborg Kommune har man vedtaget politikker på demensområdet, der blandt andet indeholder forslag til, hvordan demenspatienter og pårørende inddrages i beslutningerne på demensområdet, og forslag til, hvordan kommunen vil sikre trygge og sammenhængende forløb for demenspatienter og pårørende, fx ved fast tilknyttede demenskoordinatorer fra kommunens kompetencecenter for demens.
Betina Schmidt Jørgensen, demenskoordinator i kompetencecenter for demens i Sønderborg
En værdig død – hvad er det?
Alle kan blive enige om at ønske sig et værdigt liv og en værdig død. Begrebet værdighed er vanskeligt helt at forstå, fordi det på den ene side anvendes flittigt i almindeligt sprogbrug, men på den anden side er svært at definere. Et nogenlunde klart indtryk af værdighedsbegrebet og dets indhold får betydning for diskussionen om livskvalitet, rettigheder og etik, især når vi taler om forhold ved livets afslutning. Hvad er en værdig død? Hvor ønsker vi at dø, og hvor dør vi reelt? I Danmark er der igennem de seneste 25 år etableret mange hospicepladser, palliative teams, og kommunerne overtager flere komplekse og palliative plejeforløb fra hospitalerne. Spørgsmålet er, om der er den fornødne kapacitet, og tilstrækkelige kompetence til at varetage indsatsen ved livets afslutning? På dette seminar kan du høre Lisbet Due Madsens svar på disse spørgsmål, samt høre om hendes 30 år lange erfaring med omsorgen for døende og hendes bud på ”en værdig død”.
Lisbet Due Madsen, hospiceleder Arresødal Hospice i Frederiksværk
Som pårørende skal man passe på sig selv, mens man passer på andre
Op mod 750.000 danskere er pårørende til et menneske, som står dem nært, og som de hjælper på den ene eller anden måde. De fleste pårørende hjælper med glæde. For mange er det dog en stor opgave, som, selvom den er meningsfuld, også er krævende og opslidende. Balancen mellem at være pårørende eller pludselig stå i rollen som praktisk og faglig hjælp, kan ofte være hårfin. De pårørende skal nu skrives ind i kommunernes værdighedspolitik, bl.a. for at definere og afgrænse rollen som pårørende. I Hillerød kommune har man allerede taget fat om politik og indsatser, og har ansat en pårørendekonsulent. Jette Holbek Holm indvier os i pårørendekonsulentens funktion og i de tiltag, kommunen tilbyder pårørende til kronisk syge borgere.
Jette Holbek Holm, pårørendekonsulent i Hillerød Kommune
Hvordan vil fremtidens ældre bo – og hvad er konsekvenserne?
Med et stigende antal ældre borgere i kommunerne, nogle raske længere, andre med mere komplekse sygdomsprofiler, og alle med stor variation i behov og ønsker for deres boligsituation, er det relevant at spørge: Hvor skal vi bygge, hvor og hvordan vil vi bo, når vi er ældre? Det kan være svært at forudse, og det kan koste kommunerne mange bekymringer og penge at fejlvurdere behovet for antal og hvilke typer plejeboliger, som fremtidens ældre har behov for og ønsker sig. Forskellige modeller, som for eksempel friplejehjem, selvejende plejehjem, almene plejecentre m.fl. skaber forskellige muligheder, men hvorfor vælge det ene frem for et andet, og hvori består egentlig fordele og forskelle? Paul Erik Weidemann indvier os i disse spørgsmål, ud fra den betragtning, at ældre i plejecentre skal kunne forfølge deres drømme og leve livet – hele livet.
Paul Erik Weidemann, direktør i den erhvervsdrivende fond, OK-Fo
Udmøntning af midler på ældreområdet
På de seneste års finanslove er der afsat en del penge til initiativer på ældreområdet, der skal udmøntes i kommunerne. I 2016 blev der eksempelvis afsat en værdighedsmilliard, i 2017 blev der afsat millioner til køkkener på plejehjem og til klippekort til plejehjemsbeboerne, og i den seneste finanslov for 2018 er der bl.a. afsat 500 mio. kr. årligt til en bedre bemanding i ældreplejen samt permanente midler til kommunernes indsats i forhold til en styrket pårørendeindsats og arbejdet med en værdig død. På seminaret gennemgås, hvordan en række af de forskellige initiativer udmøntes. Hvad er tankerne bag de forskellige måder, som midlerne fordeles på, hvilke krav skal kommunerne opfylde for at få del i midlerne, og hvad er kravene til afrapportering og regnskab? Og er der nogle forhold, som kunne være af særlig relevans for ældrerådets arbejde i den enkelte kommune?
Søren Svane, chefkonsulent, Afdelingen for Ældreområdet og det Nære, Sammenhængende Sundhedsvæsen, Sundheds– og Ældreministeriet
Spidskompetence i ældre - unik ældreomsorg i Danmark?
I Danmark kan og gør vi noget på ældreområdet, som er så unikt, at man gerne vil kopiere det i udlandet. Historisk har vi en lang tradition for at tage os af de mest sårbare i vores samfund og investere i menneskers individuelle liv. Løbende gennem årene er ældreomsorgen og ældres vilkår, således tilpasset udvikling, nye metoder er taget i brug og tendensen i Danmark bygger nu på en standardisering af plejen, ’fælles sprog’, kvalitetsstandarder, ’frit valg’, rehabilitering m.m. Alt dette er indført for at give en præcis beskrivelse af serviceniveau, såsom at sikre ensartede afgørelser om hjælp til ældre med samme behov og at give ældre borgere kendskab til deres rettigheder og frihed til at vælge. I de senere år har fokus været på kvalitet i ældreplejen og at det følelsesmæssige arbejde, som medarbejdere udfører, netop er en kernekvalitet i omsorgen. Men betyder dette, at den detaljerede styring af systemet er med til at udhule den følelsesmæssige - og empatiske del af omsorgsarbejdet? Hør Tine Rostgaard fortælle om historiske og nutidige overvejelser omkring ældreomsorgen i Danmark.
Tine Rostgaard, professor i komparativ social- og velfærdspolitik, Det nationale forsknings- og analyse-center for velfærd, VIVE
Onsdag den 4. april 2018 afholder Danske Ældreråd formands-/næstformandsmøde i Viborg. Her deltager både formand og næstformand.
Orienteringen taget til efterretning.
Næste møde afholdes onsdag den 18. april 2018.
Det besluttes at følgende emner skal drøftes på mødet den 18. april 2018.
Ingen bemærkninger.
Evaluering af mødet den 7. marts 2018.
Et godt møde, med en god dialog og mange gode drøftelser. Der skal dog mere fokus på tiden i forhold til at overholde den.