Seniorrådet ønsker at drøfte moderniseringen af plejecentrene i Hedensted Kommune - herunder:
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Seniorrådet drøftede sammen med chefen for Social Omsorg følgende:
Hvor kommer midlerne til modernisering af plejecentrene fra?
Der er tale om bygninger, som ikke er kommunale, men ejet af boligselskaberne. Derfor er det den enkelte boligforening, der er forpligtiget til at foretage ombygningerne i samarbejde med lejeren. Boligselskabet har ansvaret for at vedligeholde bygningerne, udenoms-arealer mv. I forhold til indretning, møblering, interiør mv. så finansieres det via plejecentrenes eget budget.
Hvem er målgruppen for moderniseringerne og hvem er de til gavn for?
Når plejecentrene moderniseres er målgruppen og de mennesker det er til gavn for, de samme, det vil sige beboerne, de frivillige på plejecentret, besøgende og personalet.
Er moderniseringerne til gavn for de demente og tages der hensyn til dem i processen?
Udgangspunktet er, at de små demensenheder på plejecentrene moderniseres efter de behov beboerne har, og at der tages hensyn til beboerne i processen.
En begrundelse for at ganggelænderne i gangarealerne er fjernet på plejecentrene
Seniorrådet orienterede om, at de havde hørt, at grunden til, at ganggelænderne er blevet fjernet er, at de virkede for institutionspræget, og at beboerne kom til at gå skævt, når de brugte dem. Seniorrådet mener, at det er et stort tab, at de er blevet fjernet og er bekymrede for, at beboernes frihed minimeres, da de beboere som tidligere har kunnet færdes via ganggelænderne, nu ikke længere er i stand til at komme rundt på egen hånd. Seniorrådet mener, at det vil være hensigtsmæssigt at inddrage beboer/pårørenderådene, når der foretages ændringer på plejecentrene.
Drøftelsen taget til efterretning.
Fraværende: Lillian Andersen.