Christina Bjerking - distriktsleder for Midt - og Birthe Thorborg Larsen - områdeleder for Løsning Plejecenter - kommer og giver en orientering omkring korttidsafsnittet på Løsning Plejecenter.
Seniorrådet har fremsat nedenstående punkter til drøftelse:
· Hvilke borgere kommer på korttid?
· Hvordan er modtagelse på korttid for borgeren og samarbejde med sygehus og praktiserende læge?
· Hvordan er informationsniveauet til borgere og pårørende – gensidig forventningsafstemning?
· Er der mulighed for oprettelse af et lille depot/lager, hvor pårørende/borgerne kan købe de mest nødvendige plejeartikler i akutte situationer?
· Seniorrådets medlemmer oplever henvendelser fra borgere og pårørende vedrørende ophold på korttid. Får korttid også henvendelser fra borgere og pårørende?
at | orientering tages til efterretning. |
Distriktsleder Christina Bjerking og områdeleder Birthe Thorborg Larsen orienterede om korttidsafsnittet på Løsning Plejecenter.
Korttidspladserne er beliggende på Løsning Plejecenter og afdelingen består af 19 stuer. Pladserne er beregnet til midlertidige ophold, hvor der er behov for døgndækket pleje. Opholdets varighed kan variere og strækker sig fra en uge og op til 3 måneder. Beboerne på kortidsopholdet er ofte borgere, som er udskrevet fra sygehusene, men også terminale og demente borgere samt borgere fra problematiske hjem kan blive bevilliget et kortidsophold. Det sidste års tid har travlheden og de hurtigere udskrivninger fra sygehusene kunne mærkes, idet de borgere, som får ophold på korttidsafsnittet, er væsentlig dårligere og har et langt større behov for pleje og træning. Tendensen er, at der oftere er tale om patienter end borgere, som har et øget pasnings- og plejebehov i en afgrænset periode.
Personalegruppen på kortidsafsnittet består af - sygeplejersker, sosu-assistenter samt en fysio- og ergoterapeut. Personalegruppen arbejder helhedsorienteret og altid ud fra den rehabiliterende tankegang.
Når en borger ankommer til korttidsafsnittet modtages denne altid af en assistent, som er behjælpelig med at få borgeren til at finde sig til rette og hjælpe med at få styr på f.eks. tilmelding til mad med mere. Indenfor de første tre hverdage af opholdet, afholdes der en samtale med borgeren, hvor de pårørende meget gerne må deltage. Samtalen har til formål af afklare, hvad borgeren ønsker at få ud af opholdet samt sikre en gensidig forventningsafstemning.
Ved ankomst til korttidsafsnittet er der mange ting, man selv skal sørge for samt medbringe, og det kan i visse tilfælde være svært at forstå for borgeren og de pårørende, som står i en presset situation. Samtidig er der ofte travlt på korttidsafsnittet og det kan være svært for personalet at være synligt, da komplekse borgere ofte kræver to personaler. Dette kan give anledning til misforståelser mellem personale, borgeren og de pårørende. På korttid har man derfor monteret en ringeklokke på kontoret, således der er mulighed for at gøre opmærksom på, at man gerne vil i kontakt med personalet. En yderligere udfordring er også, at de borgere, der bliver udskrevet til et ophold på korttidsafsnittet, ofte er langt mere komplekse end tidligere. Dertil kommer, at lægerne, som udskriver fra sygehusene, nogle gange lover borgeren og de pårørende noget, f.eks. træning, som korttidsafsnittet ikke kan tilbyde. Derfor handler det i høj grad om at skabe dialog og om at få skabt en gensidig forventningsafstemning.
Seniorrådet spørger ind til normeringen på korttidsafsnittet, og normeringen er den samme som på plejehjemspladserne. Udover normeringen er der ansat en fysio- og ergoterapeut, som varetager træningen af borgerne på korttidsafsnittet. Desuden består personalegruppen kun af sygeplejersker (i dagtimerne) og assistenter (hele døgnet). Seniorrådet giver udtryk for, at de undrer over, at normeringen er den samme, da borgerne på korttidsafsnittet er mere komplekse og dermed mere tidskrævende.
Opgaveglidningen, den øgede kompleksitet og de forskellige typer af behov ved borgerne f.eks. også hjerneskade skaber nogle nye udfordringer på korttidsafsnittet, hvilket man er opmærksom på, og som der skal arbejdes med i en kommende procesplan.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Kirsten Bitsch Kristensen.
Marianne Nyborg, områdeleder på Møllebo og Øster Snede Plejecenter, kommer og giver en orientering om genoplivning ved hjertestop på kommunens plejecentre.
Seniorrådet har fremsat nedenstående punkter, som de gerne vil drøfte i forlængelse af orienteringen:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Områdeleder Marianne Nyborg fra Møllebo og Øster Snede Plejecenter orienterede om genoplivning ved hjertestop på kommunens plejecentre.
Proceduren omkring genoplivning ved hjertestop er præget af stor kompleksitet og er ofte meget dilemmafyldt. Det etiske perspektiv er den største udfordring, for hvordan kommer man herfra på en god og værdig måde - og hvem afgør, hvad der er godt og værdigt?
Personalet tager ofte en snak med borgeren om den sidste tid, når vedkommende flytter ind på plejecentret. Herefter tager personalet kontakt til lægen, som vurderer om de vil have en snak med borgeren, da det er lægen, der skal være med til at tage stilling til, hvad der skal ske i den sidste tid og ved et eventuelt hjertestop. Det er også lægen, der skal sørge for, at beslutningen bliver noteret i journalen, og at det bliver videregivet til det sundhedsfaglige personale. Hvis der ikke foreligger en erklæring fra borgerens læge, om at vedkommende ikke ønsker genoplivning, har personalet handlepligt og skal påbegynde genoplivning ved hjertestop. Grundet kompleksiteten og dilemmaerne er der en øget dialog med lægerne, da det er et grænseland og personalet oplever, at de ikke kan få lægerne til at tage dialogen med borgeren.
Seniorrådet spurgte ind til, om det vil være muligt for personalet i forbindelse med indflytningssamtalen at tage en dialog med borgeren om, hvorvidt de ønsker genoplivning. Det kan man som udgangspunkt godt. Dilemmaet er dog, at hver gang borgerens situation ændrer sig, skal borgeren igen tage stilling til, om vedkommende ønsker genoplivning. Ændres den tidligere beslutningen, er det lægen, der skal notere dette i borgerens journal. Selvom en borger har oprettet et livstestamente, har personalet fortsat handlepligt og lægen skal fortsat indover i forbindelse med et hjertestop.
Seniorrådet var også interesseret i at vide, om borgere og pårørende er klar over, hvad handlepligten indebærer, og det er de ikke altid. Ringes der eksempelvis 112, betyder det, at der altid skal påbegyndes genoplivning. Så drøftelsen omkring genoplivning berører i høj grad også de pårørende, da de også kan have ønsker, der skal tages hensyn til. Både de pårørendes og borgernes ønsker kan dog langt fra altid imødekommes pga. handlepligten, hvormed de etiske og medmenneskelige aspekter ofte tilsidesættes. Derfor er det vigtigt, at borgeren og dennes pårørende tager dialogen, trods mulig berøringsangst.
I dag er der mulighed for at indsætte et mærkat i f.eks. borgerens samarbejdsbog, som indikerer om borgeren ønsker genoplivning. Dette skal dog være godkendt af embedslægen. Mærkatet skal både synliggøre borgerens ønske og gøre informationen let tilgængelig for personalet. Der er et ønske om ensartethed i markering på kommunens plejecentre, så alle ansatte er klar over betydningen af mærkatet.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Kirsten Bitsch Kristensen.
Godkendelse af dagsordenen for den 5. april 2017.
Dagsordenen godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Kirsten Bitsch Kristensen.
Godkendelse af referatet fra den 13. marts 2017.
Referatet fra den 13. maj 2017 godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Kirsten Bitsch Kristensen.
Chefen for Social Omsorg giver orientering.
Seniorrådet ønsker en orientering omkring følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Den 8. maj afholdes der fællesmøde med Udvalget for Social Omsorg, hvor der også afholdes dialogmøde med Handicaprådet og Seniorrådet. Mødestrukturen ser ud som følgende:
Kl. 16.00 – 17.00: Dialogmøde Handicapråd og Udvalget
Kl. 17.00 – 18.00: Fælles møde for Handicaprådet, Seniorrådet og Udvalget.
Kl. 18.00 – 19.00: Dialogmøde Seniorrådet og Udvalget
Kl. 19.00 - : Udvalgsmøde
For Seniorrådets vedkommende ønskes følgende drøftet på dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg:
På udvalgsmødet den 03.04.2017 blev det fastlagt, at Social Omsorg tilføres 2,5 mio. kr., som skal bruges på "varme hænder". |
Midlerne målrettes de svageste ældre på plejecentrene og daghjemmene, hvor der er et øget behov for opmærksomhed fra personalet og fokus på særlige opgaver.
De 2,5 mio. kr. fordeles mellem plejecentrene.
Der sker en navneændring på kostområdet. Fremadrettet vil det få navnet "Mad og Måltider". Det nye navn tages i brug pr. 01.05.2017.
Der har været en del presseomtale omkring puljemidler til etablering af decentrale køkkener. Hedensted Kommune har ikke ansøgt om midlerne, da alle kommunens plejecentre, med undtagelse af to, har decentrale køkkener.
Der kan ansøges om puljemidler målrettet bedre mad til ældre i eget hjem. Målet er at bidrage til en bedre måltidsoplevelse og ernæringstilstand hos ældre, der modtager madservice i eget hjem.
Hedensted Kommune er blevet tildelt 3 mio. kr. til at etablerer klippekortsordning på plejecentrene. Midlerne skal bruges til mere nærvær og mere personale. Personalet skal have tid og rum til at være sammen med beboerne - dette efterspørges ofte af personalet.
Seniorrådet gør opmærksom på, at de synes, at der foreligger en paradoks i, at klippekortsordningen er sparet væk hos hjemmeboende ældre, og at beboerne på plejecentrene nu har fået en klippekortsordning.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Kirsten Bitsch Kristensen.
Formanden for Seniorrådet giver orientering omkring følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Seniorrådet mener ikke, at de skal være en del af hjemmesiden aktiv.hedensted.dk, idet hjemmesiden henvender sig til en målgruppe, bestående af borger, som ønsker at deltage i aktiviteter og arrangementer, og i denne sammenhæng er Seniorrådet ikke et aktivitetsforehavende.
Det er kommet frem, på baggrund af en borgerhenvendelse, at der er fejl i oplysningerne, i Håndbogen for Seniorer, omkring kommunens kørselsordninger. Det besluttes, at den elektroniske udgave på hjemmesiden tilrettes, således de korrekte oplysninger fremgår her. Desuden besluttes det, at siden omkring kommunes kørselsordninger også skal rettes i de resterende eksemplarer af håndbogen. Derfor udarbejdes der et indstik, med de korrekte oplysninger, som vedlægges de håndbøger, som endnu ikke er blevet fordelt.
Kørselskonsulent - Susanne Rasmussen - kontaktes for at høre, om hun har mulighed for at deltage på næste seniorrådsmøde, så medlemmerne kan få et brush op på reglerne omkring kørselsordningerne.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Kirsten Bitsch Kristensen.
I forbindelse med udvalgsmødet mandag den 8. maj afholdes der fællesmøde med udvalget for Social Omsorg og Seniorrådet. Her ønsker Seniorrådet at drøfte følgende med udvalget for Social Omsorg:
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Mødet af holdes mandag den 8. maj på Hedensted Rådhus, og mødestrukturen ser ud som følgende:
Kl. 16.00 – 17.00: Dialogmøde Handicapråd og Udvalget
Kl. 17.00 – 18.00: Fælles møde for Handicaprådet, Seniorrådet og Udvalget.
Kl. 18.00 – 19.00: Dialogmøde Seniorrådet og Udvalget
Kl. 19.00 - : Udvalgsmøde
Seniorrådet ønsker en gensidig forventningsafstemning. De er interesseret i, hvor meget Udvalget for Social Omsorg f.eks. inddrager Seniorrådets høringssvar, når der træffes beslutninger. Derudover er der fra Seniorrådet et ønske om en større dialog med Udvalget for Social Omsorg, da Seniorrådet oplever, at Udvalget for Social Omsorg ikke melder tilbage på Seniorrådet henvendelser. Der er bred enighed i Seniorrådet om, at man havde forventet et langt tættere samarbejde med Udvalget for Social Omsorg og tillige havde Seniorrådet, i langt højere grad, forventet at blive inddraget i f.eks. arbejdsgrupper, hvor Seniorrådet kunne bidrage med deres viden og erfaringer.
Seniorrådet fremsendte i maj 2016 et forslag vedrørende Seniorrådets budget - et fast budget med loft - til Udvalget for Social Omsorg, men Seniorrådet har aldrig fået en tilbagemelding på deres henvendelse.
Udkastet til pårørendepolitikken for seniorområdet fremsendes sammen med dagsordenen til mødet den 8. maj, således Udvalget for Social Omsorg får mulighed for forberede sig på drøftelsen af pårørendepolitikken.
Seniorrådet ønsker at få kendskab til planen for budgetlægningen for 2018, således de ved, indenfor hvilken tidsramme de skal handle.
Seniorrådet beslutter at mødes en 1/2 time før dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg den 8. maj 2017.
Drøftelsen taget til efterretning.
Fraværende: Kirsten Bitsch Kristensen.
Seniorrådet skal drøfte FN's Internationale Ældredag som afholdes den 1. oktober 2017. Denne dato er i år en søndag, og derfor skal der findes en anden dato for afholdelsen. Denne dato må ikke ligge for tæt på afholdelsen af Frivilligfesten i Hedensted Kommune. Derudover skal Seniorrådet drøfte, hvad der skal foregå på selve dagen og hvor arrangementet tænkes afholdt.
at | drøftelsen tages til efterretning. |
FN har udmeldt temaet for den 1. oktober 2017 , FN's Internationale Ældredag, og temaet er. "Hvordan kan vi drage nytte af ældres erfaringer, ressourcer og indsats i fremtidens samfund?"
Seniorrådet er enige om, at markering af FN's Internationale Ældredag ikke behøves af følge det overordnede tema, men at andre temaer gerne må bringes i spil.
Følgende blev fremsat som mulige temaer:
Det besluttes, at Seniorrådet vil forsøge at afholde FN's Internationale Ældredag tirsdag den 3. oktober 2017.
Seniorrådet vil gerne afholde et stort arrangement på dagen, som kan tiltrække mange ældre, evt. med afholdelse i Daugård Multicenter. Der er mulighed for at ansøge om § 18 midler, hvis Seniorrådet, som sidste år vælger at gå sammen med andre om at afholde dagen f.eks. Den Åbne Aktivitet og Demenscaféen.
Der er enighed om, at selve dagen gerne må være både informativ og opmuntrende f.eks. med en oplægsholder, som formår at formidle noget viden på en underholdende måde.
Seniorrådet nedsætter en arbejdsgruppe bestående af: Lillian Andersen, Solveig Petersen og Anker Andersen, som arbejder videre med at arrangere dagen. Anker Andersen laver desuden en beregning på, hvor mange penge Seniorrådet har mulighed for at bidrage med til afholdelse af dagen.
Drøftelsen taget til efterretning.
Fraværende: Kirsten Bitsch Kristensen.
Der gives orientering omkring følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Valg af seminarer til DANSKE ÆLDRERÅDS ældrepolitiske konference, med det overordnede tema "Værdighed - hvad er det?". Medlemmerne fordeler sig som følgende:
Jens Peter Rasmussen:
Minna Olesen:
Solveig Petersen:
Anker Andersen:
Indstillingen til formandskandidaten til DANSKE ÆLDRERÅD blev drøftet. Det er Kirsten Nissen og Erik Stagsted, der er opstillet som kandidater til formandsposten. Anker Andersen og Solveig Petersen er stemmeberettigede ved valget den 24. april 2017. Det besluttes, at Seniorrådet ikke på forhånd træffer en afgørelse om, hvem der skal stemmes på til valget, men at det er de to stemmeberettigede, der tager stilling til det på selve valgdagen.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Kirsten Bitsch Kristensen.
Næste møde afholdes den 24. maj 2017.
Det blev besluttet at følgende emner skal drøftes på mødet den 24. maj 2017:
Fraværende: Kirsten Bitsch Kristensen.
Møde i valgudvalget blev drøftet. Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi (PKØ) afholder møde den 10.04.2017. Afholdelse af valg til Seniorrådet som fremmødevalg skal drøftes på PKØ's møde, og det blev drøftet, om Seniorrådet havde yderligere bemærkninger end det i forvejen fremsendte.
Seniorrådet afventer næste mødedato for valgudvalget. Seniorrådets eget valgudvalg fremsætter ønske om at mødet kan afholdes en af følgende datoer:
Torsdag den 20.04.2017 om formiddagen
Tirsdag den 02.05.2017 hele dagen.
Formanden for Seniorrådet fremsender de to datoforeslag til administrationen.
Et af Seniorrådets medlemmer er blevet bekendt med, at nogle borgere, som er blevet alene, har fået henvendelser fra banken om mulige lånetilbud. Nogle af borgerne har underskrevet disse låntilbud med et meget uheldig følge. Seniorrådet er enige om, at disse henvendelser og bankens opførsel er meget uetisk, og Seniorrådet beslutter at rette henvendelse til Ældre Sagen for at få dem til at tage sagen op og undersøge, om andre ældre har oplevet noget lignende.
Fraværende: Kirsten Bitsch Kristensen.
Seniorrådet ønsker svar på, hvad der sker med medlemmernes IPads, hvis de ikke genopstiller til Seniorrådet. Desuden vil de gerne vide om det eventuelt vil være muligt eventuelt at købe dem og i givet fald, hvad prisen så vil være.
Sekretæren retter henvendelse til Kim Rosenkilde for at få afklaret dette spørgsmål.
Fraværende: Kirsten Bitsch Kristensen.