Marianne Nyborg, områdeleder på Møllebo og Øster Snede Plejecenter, kommer og giver en orientering om genoplivning ved hjertestop på kommunens plejecentre.
Seniorrådet har fremsat nedenstående punkter, som de gerne vil drøfte i forlængelse af orienteringen:
| at | orienteringen tages til efterretning. |
Områdeleder Marianne Nyborg fra Møllebo og Øster Snede Plejecenter orienterede om genoplivning ved hjertestop på kommunens plejecentre.
Proceduren omkring genoplivning ved hjertestop er præget af stor kompleksitet og er ofte meget dilemmafyldt. Det etiske perspektiv er den største udfordring, for hvordan kommer man herfra på en god og værdig måde - og hvem afgør, hvad der er godt og værdigt?
Personalet tager ofte en snak med borgeren om den sidste tid, når vedkommende flytter ind på plejecentret. Herefter tager personalet kontakt til lægen, som vurderer om de vil have en snak med borgeren, da det er lægen, der skal være med til at tage stilling til, hvad der skal ske i den sidste tid og ved et eventuelt hjertestop. Det er også lægen, der skal sørge for, at beslutningen bliver noteret i journalen, og at det bliver videregivet til det sundhedsfaglige personale. Hvis der ikke foreligger en erklæring fra borgerens læge, om at vedkommende ikke ønsker genoplivning, har personalet handlepligt og skal påbegynde genoplivning ved hjertestop. Grundet kompleksiteten og dilemmaerne er der en øget dialog med lægerne, da det er et grænseland og personalet oplever, at de ikke kan få lægerne til at tage dialogen med borgeren.
Seniorrådet spurgte ind til, om det vil være muligt for personalet i forbindelse med indflytningssamtalen at tage en dialog med borgeren om, hvorvidt de ønsker genoplivning. Det kan man som udgangspunkt godt. Dilemmaet er dog, at hver gang borgerens situation ændrer sig, skal borgeren igen tage stilling til, om vedkommende ønsker genoplivning. Ændres den tidligere beslutningen, er det lægen, der skal notere dette i borgerens journal. Selvom en borger har oprettet et livstestamente, har personalet fortsat handlepligt og lægen skal fortsat indover i forbindelse med et hjertestop.
Seniorrådet var også interesseret i at vide, om borgere og pårørende er klar over, hvad handlepligten indebærer, og det er de ikke altid. Ringes der eksempelvis 112, betyder det, at der altid skal påbegyndes genoplivning. Så drøftelsen omkring genoplivning berører i høj grad også de pårørende, da de også kan have ønsker, der skal tages hensyn til. Både de pårørendes og borgernes ønsker kan dog langt fra altid imødekommes pga. handlepligten, hvormed de etiske og medmenneskelige aspekter ofte tilsidesættes. Derfor er det vigtigt, at borgeren og dennes pårørende tager dialogen, trods mulig berøringsangst.
I dag er der mulighed for at indsætte et mærkat i f.eks. borgerens samarbejdsbog, som indikerer om borgeren ønsker genoplivning. Dette skal dog være godkendt af embedslægen. Mærkatet skal både synliggøre borgerens ønske og gøre informationen let tilgængelig for personalet. Der er et ønske om ensartethed i markering på kommunens plejecentre, så alle ansatte er klar over betydningen af mærkatet.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Kirsten Bitsch Kristensen.