Distriktsleder Lisbeth Mølgaard Salkvist fra distrikt Øst orienterede omkring bleer og bleskift i Hedensted Kommune.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Distriktsleder Lisbeth Mølgaard Salkvist gav orientering om kontinens i Hedensted Kommune.
I Hedensted Kommune er der tre kontinenssygeplejesker, som er uddannet inden for området. I samarbejde med ble-kontaktpersonen i det enkelte team, Velfærdsrådgivningen og leverandøreren er de med til at sikre, at borgerne bliver udredt og får det bedste blehjælpemiddel. Når borgeren er udredt videresendes oplysningerne til Velfærdsrådgivningen, som behandler ansøgningen i forhold til om der kan bevilliges bleer efter § 112 i Serviceloven. Nedenstående se lovgrundlaget i forhold til borgerens ret til at få betalt blehjælpemidler.
I Servicelovens § 112 står:
Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Kilde: Retsinformation.dk
Der er ingen egenbetaling, hvis man får en bevilling efter § 112 i Serviceloven. Men hvis borgeren ønsker et andet produkt end det Hedensted Kommune tilbyder, kan der være en egenbetaling.
Udfra en økonomisk synsvinkel blev der i 2015 brugt knap 17 millioner kroner i skifteomkostninger og 1,4 millioner kroner på bleer i Hedensted Kommune.
I Hedensted Kommune er det TENA, som ejes af SCA,s som har vundet udbuddet og leverer bleer til borgerne. Udover at være leverandør underviser TENA bl.a. også kommunens fagfolk 3 gange årligt. Herudover kigger de også på den enkelte borgers forbrug.
Orienteringen taget til efterretning.
Dagsordenen godkendt uden bemærkninger.
Godkendelse af referatet fra mødet den 13. januar 2016.
Bemærkninger til referatet fra mødet den 13. januar 2016. Vedr. punkt 4. besluttes det, at det udelukkende er hovedbyerne, der nævnes fremadrettet i forbindelse med omtale af de decentrale møder, dvs. Hedensted, Tørring og Juelsminde.
Indkøbs - og udbudskonsulenterne Gitte Sneborg Alrøe og Stella Gaarde, fra HHO - Indkøbsfællesskabet for Hedensted, Horsens og Odder Kommuner orienterede omkring gennemførte samt kommende udbud indenfor seniorområdet.
Nedenstående oversigt indeholder gennemførte, og for seniorrådet skønnet relevante udbud hvoraf Hedensted er omfattet.
Udbud vedrørende | Kontraktstart |
Genbrugshjælpemidler, 7 delaftaler | 15.01.2016 og 01.04.2016 |
Kirstine Hardam A/S | 01.02.2016 |
Urologihjælpemidler | 01.02.2016 |
Inkontinensbleer | 01.09.2015 |
HHO vil på rådsmødet den 3. februar stille med to udbudskonsulenter, der vil redegøre for ovennævnte gennemførte udbud, der med baggrund i nuværende høringspraksis skønnes at være relevante for seniorrådet.
Nedenstående oversigt indeholder kommende og for seniorrådet skønnet relevante udbud, hvoraf Hedensted er omfattet.
Udbud vedrørende | Forventet kontraktstart |
Kompressionsstrømper (udløb 30.11.15, er blevet forlænget) | Udskudt |
Diabeteshjælpemidler | 01.09.2016 |
Brystproteser | 01.09.2016 |
Proteser, korsetter, skinner, bandager mv. |
|
HHOs to udbudskonsulenter vil for de kommende udbud redegøre for ovennævnte områder, der med baggrund i nuværende høringspraksis skønnes at være relevante for seniorrådet.
Seniorrådet kan under redegørelsen stille eventuelle spørgsmål og efter redegørelsen beslutte, om der er nogle af ovennævnte udbud, som rådet ønsker i en decideret høring.
Til venlig information
Gennemførte udbud for det seneste år:
Kan altid findes på følgende link; http://indkob-hho.dk/UdbudHHO/Afsluttedeudbud.aspx
Nuværende aftaler (med udløbsdato):
Kan altid findes på følgende link; http://indkob-hho.dk/Nuvaerende%20aftaler.aspx
Rullende udbudsplan for den kommende periode:
Kan altid findes på følgende link; http://indkob-hho.dk/UdbudHHO/Kommendeudbud.aspx
at | orienteringen tages til efterretning. |
Indkøbs - og udbudskonsulenterne Gitte Sneborg Alrøe og Stella Gaarde, fra HHO - Indkøbsfællesskabet for Hedensted, Horsens og Odder Kommuner, orienterede om gennemførte udbud i 2015 og kommende udbud i 2016. I 2015 har der indenfor seniorområdet bl.a. været udbud på visse genbrugshjælpemidler samt stomihjælpemidler, urologihjælpemidler og inkontinensbleer.
HHO samarbejder med kommunernes konsulenter omkring, hvilke behov der er og hvilken kvalitet der ønskes mv. Når behovet er kortlagt, er det HHO's opgave at få defineret indholdet af den leverance, som tilbudsgiverne skal byde på. Udover kommunernes konsulenter samarbejder de også med brugergrupper bestående af fagspecialister og borgere fra de respektive kommuner.
Det er forskelligt fra produkt til produkt, om de tre kommuner ønsker det samme. Fordelen ved at de tre kommuner bliver enige om at vælge det samme produkt er, at det medfører, at der ofte er flere udbydere, der er interesseret i at byde ind på opgaven.
Det aftales med Seniorrådet, at HHO fremadrettet kommer på et af årets første seniorrådsmøder og præsenterer gennemførte og kommende udbud.
Orientering taget til efterretning.
Frivilligkoordinator Malene Skovbakke giver orientering omkring, at der er søgt og bevilliget puljemidler til udvikling af en ny hjemmeside med aktivitets - og foreningstilbud for ældre i Hedensted Kommune.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Frivilligkoordinator Malene Skovbakke var fraværende. Der blev udleveret skriftligt materiale omkring formålet med hjemmesiden samt indbydelser til dialogmøderne i Hedensted Kommune. Dialogmøderne har til formål at inddrage frivillige, brugere, foreninger m.fl. i forhold til input til hjemmesidens indhold, opbygning og navn.
Dialogmøderne afholdes:
Den 22. februar 2016 kl. 19.00 i Det gule hus, Østergade 1, 7160 Tørring
Den 24. februar 2016 kl. 19.00 i Frivillighuset, Østerbrogade 21b, 8722 Hedensted
Den 29. februar 2016 kl. 19.00 i Juelsminde Frivilligcenter, Odelsgade 25 B, 7130 Juelsminde
Chefen for Social Omsorg giver orientering.
Seniorrådet ønsker orientering omkring følgende:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Steen Dall-Hansen gav orientering om følgende:
Status på Højtoften.
Der er ikke mange seniorer tilbage på Højtoften, men der er borgere på venteliste til at få en plads.
Status på forebyggende hjemmebesøg.
Der er kommet ny lovgivning på området. Der arbejdes på et udkast, som skal på udvalgsmøde i starten af marts 2016. Såfremt udvalget godkender det, sendes det til Seniorrådet med henblik på høringssvar.
Status på økonomi i Social Omsorg.
I forhold til staus på velfærdsteknologi og status på plejeboliger er det skriftlilge materiale udleveret til Seniorrådet.
Orientering taget til efterretning.
Seniorrådet skal tage stilling til, hvornår de tre decentrale møder i Hedensted Kommune skal afholdes.
at | drøftelsen tags til efterretning. |
"Håndbog for seniorer" udkommer fredag den 26. februar 2016 og Seniorrådet ønsker at afholde de decentrale møder i forlængelse heraf.
Datoer for møderne:
Det overordnende tema for møderne bliver "Mød dit seniorråd". Formanden for Seniorrådet er selvskrevet til at deltage i alle tre møder.
Det besluttes, at der foretages annoncering i lokalaviserne samt at der fremsende pressemeddelelser til lokalaviserne og Horsens Folkeblad.
Drøftelsen taget til efterretning.
Orientering ved formanden for Seniorrådet, herunder:
at | orienteringen tages til efterretning. |
Formanden for Seniorrådet orienterede om følgende punkter:
Høringssvar til Udvalget for Social Omsorg vedr. Værdighedspolitikken og Værdighedsmilliarden.
Seniorrådet mener ikke, at der er tale om en Værdighedspolitik, men derimod en beskrivelse af den praktiske udførelse i forhold til Værdighedsmilliarden. Danske Ældreråd har også indsendt høringssvar til Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende bekendtgørelsen om værdighedspolitikker for ældreplejen. Hedensted Kommune skal have udarbejdet den endelige Værdighedspolitik inden den 1. juli 2016. Hedensted Kommunes Seniorrådet afventer og følger med i hvad der sker ministerielt.
Samspillet mellem de frivillige og Den Sociale Dimension.
Der er uklarhed omkring samspillet mellem de frivillige og Den Sociale Dimension omkring tiltaget Spisevenner. Der synes at mangle en tovholder i forhold til visitering og koordinering. Seniorrådet oplever, at der ikke bliver visiteret til Spisevenner, og mener, at det er de forebyggende medarbejdere og visitatorerne, der skal opspore de ældre borgere, som kunne have glæde af og lyst til at få en spiseven, for efterfølgende at visiterere dem til ordningen. Situtionen skaber frustrationer hos de frivillige, som har meldt sig som spisevenner. Chefen for Social Omsorg, Steen Dall-Hansen oplyser, at problemet ikke skyldes, at der ikke visiteres til ordningen, men at der mangler borgere (spiseværter), som har lyst til at deltage i spisevensordningen. Desuden er der mange frivillige, der gerne vil være spiseven.
Spisevenner kontra Cafévenner.
Det fastslås, at de to tiltag ikke er konkurrende, men skal ses som et supplement til hinanden, idet de tilgodeser forskellige behov.
Formanden orienterede om, at hun er kommet med i et udvalg i Ældresagen, som har fokus på pårørende. I den forbindelse oplyses det, at der er en konfernce på Hotel Nyborg Strand torsdag den 26. maj 2016, hvor temaet er pårørende.
Orientering taget til efterretning.
at | orienteringen tages til efterretning. |
Der blev orienteret om repræsentantskabsmødet i Danske Ældreråd mandag den 2. maj 2016 på Hotel Nyborg Strand.
Tilbagemelding på KL's Sundhedskonference den 26. januar 2016 i Kolding - "Sammen om sundhed - ung som ældre". Link: KL's Sundhedskonference 2016
Lillian Andersen og Elin Kristensen deltog i konferencen. I forbindelse med konferencen deltog de i to udvalgte sessioner "Robust eller sårbar ældre - hvad gør forskellen og hvordan kan man bruge denne viden?" samt "Kommunale akuttilbud som alternativ til indlæggelse - hvad siger erfaringerne?"
"Robust eller sårbar ældre - hvad gør forskellen og hvordan kan man bruge denne viden?"
Uddrag fra KL's hjemmeside omkring sessionens indhold:
"Hvad gør, at nogle ældre – selvom de oplever vanskeligheder og livsudfordringer – klarer sig uden hjælp fra det offentlige? Hvorfra har de deres robusthed, ressourcer og handlekraft? Ikast-Brande Kommune er i et samarbejde med Syddansk Universitet og med støtte fra Nordea Fonden kommet frem til 9 robusthedsfaktorer, som kan afdække væsentlige elementer i forhold til at kunne klare sig selv uden hjælp fra kommunen. Hør om undersøgelsen og om, hvordan kommunen arbejder med at omsætte viden om robusthedsfaktorerne i forhold til kommende generationer, her særligt børneområdet. Studier som KORA har foretaget i Horsens Kommune fremhæver 6 gennemgående faktorer, som ledere, personale og ældre har udpeget som væsentlige for sårbarhed og handlekraft i alderdommen, samt nye former for sårbarhed herunder ændrede familiemønstre og forventninger om sund aldring. Hør om undersøgelsen, og vær med til at diskutere de udfordringer, der opstår, når vi begynder at skelne mellem sårbare og handlekraftige ældre."
Lis Puggaard, idrætsfysiolog, ph.d., Syddansk Universitet, Merete Villsen, chef for daginstitutionerne, Ikast-Brande Kommune og Lone Grøn, projektleder, antropolog, ph.d, KORA
Link til rapporten fra KORA http://www.kora.dk/media/2856360/10469_saarbarhed-og-handlekraft.pdf
Seniorrådet anbefaler Lis Puggard som en oplagt foredragsholder i forbindelse med kommunens opmærksomhed på værdighed og sårbare ældre.
"Kommunale akuttilbud som alternativ til indlæggelse - hvad siger erfaringerne?"
Uddrag fra KL's hjemmeside omkring sessionens indhold:
"Flere og flere kommuner har inden for de sidste år etableret akutpladser, eller akutteams som et alternativ til indlæggelser og for at sikre sammenhængende og koordinerede patientforløb. Et sønderjysk forskningsprojekt med deltagelse fra Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg Kommune, Sygehus Sønderjylland og almen praksis har sat sig for at undersøge, om et kommunalt akuttilbud er et godt alternativ til en sygehusindlæggelse. Sønderborg Kommune har desuden fået KORA til at foretage en evaluering af funktionsmåde og effekter af deres akutteam. Hør resultaterne af de to evalueringer og hvordan man vil videreudvikle indsatserne og samarbejdet. Vær med til at diskutere, hvordan man med afsæt i den viden, der er på området bedst udvikler samarbejdet om akuttilbuddene i kommunerne.
Christian Backer Mogensen, specialeansvarlig overlæge, Akutcenter, Aabenraa, forskningsleder for enheden for akutforskning, Sygehus Sønderjylland, Tim Hansen, direktør for erhverv, beskæftigelse og sundhed, Sønderborg Kommune og Jakob Kyndal, direktør for Social og Sundhed, Aabenraa kommune
Link til rapporten fra KORA http://www.kora.dk/media/4147871/10964_akutteamet-i-soenderborg-kommune.pdf
Formanden orienterede om, at der er ved at ske et paradigmeskift i det svenske sundhedsvæsen, hvor der bliver etableret mobile teams indenfor flere områder, idet de kan højne hurtigheden i indsatsen over for borgerne.
Næstformanden orienterede om, at man i Køge har fået et mobil sygehus laboratorium, hvor det er muligt at tage blodprøver hjemme hos syge, svage ældre og få blodprøven testet med det samme.
Næste møde onsdag den 9. marts 2016.
Følgende foreslås drøftet til næste møde:
Udsat til næste møde den 9. marts 2016.
Udsat til næste møde den 9. marts 2016.