Seniorrådet - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 13. marts 2017
Mødested: Mødelokale 2, Huset, Ny Skolegade 4, 8723 Løsning
Dagsordenpunkter
29. Orientering ved Fællesindkøb Midt - gennemførte og kommende udbudKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved Fællesindkøb Midt - gennemførte og kommende udbud
Beslutningstema
Indkøbs- og udbudskonsulenterne Gitte Alrøe, Maria Thorup og Susanne Bak fra Fællesindkøb Midt kommer og giver en orientering om gennemførte og kommende udbud indenfor seniorområdet.
Administrationen indstiller
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Indkøbs- og udbudskonsulenterne fra Fællesindkøb Midt orienterede om gennemførte og kommende udbud indenfor seniorområdet.
Genbrugshjælpemidler er et af de områder, som sendes i udbud i 2017. Af gennemførte udbud i 2016 kan nævnes diabeteshjælpemidler, rundstrikkede kompressionsstrømper og fladstrikkede kompressionsstrømper.
Derudover gennemgik indkøbs- og udbudskonsulenterne selve udbudsprocessen - fra den igangsættes til den afsluttes med indgåelse af en aftale.
Seniorrådet blev tilbudt at modtage udbudsmaterialet til kommentering, men det ønsker Seniorrådet ikke. Der var tilfredshed med orienteringen.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.
30. Godkendelse af dagsordenKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af dagsorden
Beslutningstema
Godkendelse af dagsordenen for den 13. marts 2017.
Beslutning
Ole Flemming Lyse har meldt afbud til dagens møde.
Det tilføjes, at FN's Internationale Ældredag bør drøftes under punkt 41. Frivilligfesten.
Med tilføjelse af ovenstående, er dagsordenen godkendt uden yderligere bemærkninger.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.
31. Godkendelse af referatet fra den 8. februar 2017Klik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af referatet fra den 8. februar 2017
Beslutningstema
Godkendelse af referatet fra den 8. februar 2017.
Beslutning
Referatet fra den 8. februar 2017 godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.
Bilag
32. Orientering ved chefen for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved chefen for Social Omsorg
Beslutningstema
Chefen for Social Omsorg giver orientering.
Seniorrådet ønsker orientering omkring følgende:
- Status på Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner - er de kommet?
Administrationen indstiller
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Hedensted Kommune afgav den 22. december 2016 høringssvar til Sundhedsstyrelsen omkring kvalitetsstandarderne for kommunale akutfunktioner, men der er ikke vedtaget noget endnu. Det er ikke et problem, at de ikke er kommet endnu, da Hedensted Kommune allerede opfylder de fleste af de kommende kvalitetsstandarder.
Yderligere blev korttidsafsnittet på Løsning Plejecenter drøftet i forhold til opslående stillinger, forventningsafstemning mellem personale, beboere og pårørende med mere. Desuden forespurgte Seniorrådet, om det ville være muligt at etablere en form for depot/lager på korttidsafsnittet, hvor pårørende kunne købe de mest fornødne plejeartikler i akutte situationer. Det blev besluttet af invitere områdelederen for korttidsafsnittet til at deltage i Seniorrådets næste møde onsdag den 5. april, så ovenstående kan drøftes.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.
33. Orientering - Seniorrådets budget 2017Klik her for at folde ud og læse mere om Orientering - Seniorrådets budget 2017
Beslutningstema
Seniorrådet ønsker en drøftelse af Seniorrådets budget for 2017.
Administrationen indstiller
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Beslutning
Den 9. maj 2016 fremsendte Seniorrådet en forespørgsel til Udvalget for Social Omsorg i forhold til, hvorvidt det vil være muligt at forhøje Seniorrådets budget, fremfor ved årsafslutningen at få eftergivet mulige overskridelser. Udvalget for Social Omsorg har ikke svaret på Seniorrådets henvendelse, og det besluttes, at emnet skal drøftes, når Seniorrådet og Udvalget for Social Omsorg afholder fællesmøde.
Generelt udtrykker Seniorrådet frustration over, at der ikke kommer retursvar på deres henvendelser, hverken til Udvalget for Social Omsorg eller Byrådet.
Proceduren er sådan, at Seniorrådet vil modtage svar på henvendelser med spørgsmål eller ønske om dialog. Seniorrådet modtager ikke en tilbagemelding, når Seniorrådet er blev anmodet om høringssvar eller bidrag til budgetlægning.
Drøftelsen taget til efterretning.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.
Bilag
34. Orientering ved formanden for SeniorrådetKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved formanden for Seniorrådet
Beslutningstema
Formanden for Seniorrådet giver orientering omkring følgende:
- Opfølgning på Seniorrådets høringssvar til § 17, stk. 4 udvalget
- Status på aktiviteter i forhold til afholdelse af fremmødevalg
- Seniorrådets rolle i forbindelse med afholdes af Ældre Sagens folke-/borgermødet på Hedensted Sognegård tirsdag den 4. april 2017.
Administrationen indstiller
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Opfølgning på Seniorrådets høringssvar til §17, stk. 4 udvalget:
Baggrunden for punktet er, at Seniorrådet ikke har fået drøftet svaret i plenum. Formanden for Seniorrådet gennemgik høringssvaret med de øvrige medlemmer fra Seniorrådet og der var ingen øvrige bemærkninger til høringssvaret. §17, stk. 4 udvalgets indstillinger var til behandling i Byrådet den 22. februar 2017 og blev godkendt.
Status på aktiviteter i forhold til afholdelse af fremmødevalg:
Formanden for Seniorrådet har fremsendt en anmodning til borgmesteren og udvalget for Politisk Koordination og Økonomi omkring mulighed for afholdelse af valget til Seniorrådet som fremmødevalg. Seniorrådets henvendelse kommer på udvalget for Politisk Koordination og Økonomis møde den 10. april 2017. Der skal fortsat afholdes møde mellem Seniorrådets valgudvalg, bestående af Lillian Andersen, Elin Kristensen og Anker Andersen, og repræsentanter fra administrationen med henblik på afholdelse af valget. Desuden drøftede Seniorrådet om eksempelvis brevafstemning kan kombineres med elektronisk afstemning.
Seniorrådets rolle i forbindelse med afholdes af Ældre Sagens folke-/borgermødet på Hedensted Sognegård tirsdag den 4. april 2017.
Seniorrådet har som sådan ingen rolle, da det er Ældre Sagen, der står for arrangementet. Seniorrådet har dog forespurgt, om de må udlevere deres håndbog i forbindelse med arrangementet. Følgende tre politikkere har sagt ja tak til at deltage i mødet: Torsten Sonne, Birgit Jakobsen og Bent Poulsen. Udover de nuværende politikkere, er de, som opstiller til det kommende kommunal valg, også blevet invitereret til at deltage, dog har ingen af dem givet tilsagn endnu.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.
Bilag
35. Orientering - Vedtægter og retningslinjer for centerråd og bruger/pårørenderådKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering - Vedtægter og retningslinjer for centerråd og bruger/pårørenderåd
Beslutningstema
Seniorrådet er blevet bekendt med, at en borger fra en anden kommune er blevet valgt ind i et centerråd på et af kommunens plejecentre. Seniorrådet ønsker derfor en drøftelse af, om dette bør være muligt og hvis ikke, hvordan en lignende situation kan undgås i fremtiden.
Administrationen indstiller
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Beslutning
Baggrunden for drøftelsen er, at Seniorrådet er blevet gjort opmærksomme på, at der i et af kommunens centerråd er valgt en repræsentant, som ikke er bosiddende i kommunen, hvilket nogle finder problematisk. Seniorrådet er enige om, at de ikke kan ændre på situationen, da det er det enkelte råds vedtægter, som er gældende i forbindelse med valg af repræsentanter. Såfremt rådene ikke ønsker, at der skal sidde repræsentanter, som ikke er bosiddende i Hedensted Kommune, skal de sørge for, at der sker en ændring i vedtægterne. Seniorrådet mener godt, at man f.eks. som pårørende til en beboer på et plejecenter kan sidde som repræsentant i et råd, selvom man ikke er bosiddende i kommunen, idet man som pårørende kan have et ønske om at have indflydelse på det, som sker der, hvor ens kære bor. Samtidig gør Seniorrådet det klart, at det er op til de enkelte råd at afgøre dette og sikre, at beslutningen omkring, hvorvidt en repræsentant skal være bosiddende i kommunen eller ej, bliver indskrevet i den enkelte råds vedtægter.
Drøftelsen taget til efterretning.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.
Bilag
36. Orientering - Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅDKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering - Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅD
Beslutningstema
Der gives orientering omkring følgende:
- Formands-/næstformandsmødet afholdt den 23. januar 2017 i Viborg.
- Opfølgning på DANSKE ÆLDRERÅDS temadag den 23. februar i Viborg, hvor dagens tema var "Tilsyn i ældreplejen"
Administrationen indstiller
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Formands-/næstformandsmødet afholdt den 23. januar 2017 i Viborg.
Formanden for Seniorrådet orienterede om dagen, hvor bl.a. arbejdet i Sundhedskoordinationsudvalget og samspillet mellem kommunerne og almen praksis blev drøftet. Eksempelvis skal blodprøvetagning, som relaterer sig til behandling på sygehusene, foretages på sygehusene. Disse kan ikke længere foretages hos de almen praktiserende læger. Derudover blev deltagerne præsenteret for 8 nationale mål, som skal medvirke til at ensrette kommunernes arbejde:
De 8 mål er:
1. Bedre sammenhægende patientforløb
2. Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
3. Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
4. Behandling af høj kvalitet
5. Hurtig udredning og behandling
6. Øget patientinddragelse
7. Flere sunde leveår
8. Mere effektivt sundhedsvæsen
Region Midt består af 19 kommuner, hvor der er etableret fem klyngesamarbejder. Disse arbejder også med at skabe større sammenhæng og ensretning af arbejdet og i den forbindelse har Region Midt fået del i nogle SATS puljemidler, som skal bruges til at iværksætte dette. Hedensted Kommune er en del af Horsensklyngen. Hospitalsenheden Horsens vil i samarbejde med Hedensted, Skanderborg og Odder kommune, udvikle en samarbejdsmodel, hvor overgangen mellem indlæggelse og udskrivelse kvalitetssikres med henblik på at undgå forebyggelige genindlæggelser og øge livskvaliteten for den ældre medicinske patient efter hospitalsindlæggelse.
Det skal ske ved at fokusere, intensivere og sikre opfølgning i den kendte kritiske periode umiddelbart efter udskrivelsen.
Samarbejdsmodellen bygger på 5 fokusområder:
• Udskrivningskonference i hjemmet mellem relevante deltagere
• Fysisk opfølgning på identificerede indsatser indenfor 24 timer
• Udskrivelse fra hospitalet før klokken 12.00
• Adgang til specialiseret rådgivning i 7 dage efter udskrivelse
• Mulighed for virtuel kommunikation ved behov
Følge-hjem funktionen udgår fra medicinsk afsnit P6 til intern medicinske og geriatriske patienter over 75 år.
På udskrivelsesdagen, sørger "følge hjem medarbejderen" for:
• Følge patienten hjem (praktisk gennemførelse)
• Sikre at patienten kommer godt hjem, føler sig tryg, og er kompenseret for sine basale behov.
• Nøje gennemgang af medicin i hjemmet
• Vurdering af patientens helhedssituation i hjemmet inkl. kognitiv vurdering.
• Vurdering af patientens evne til at klare sig i hjemmet og ved behov kontakte kommunen (herunder sikre sig at borgeren har mad og drikke i hjemmet)
• Vurdere behov for optimal ernæring/væskeindtag
• Faldforebyggelse (herunder sikre sig at hjemmet er sikkert eks. ingen løse tæpper eller møbler der kan snubles over).
• Arrangerer en konference den efterfølgende dag
På dag 2, sørger "følge hjem medarbejderen" for et opfølgende besøg i hjemmet, hvor kommunen samt pårørende, eller andre relevante deltager.
Der vil kunne etableres telemedicinsk adgang eller telefonisk kontakt til specialiseret rådgivning op til 7 dage efter udskrivelsen for borgere, pårørende, kommune og almen praksis.
Der er ansat en sygeplejerske i funktionen og indkøbt bil samt koordineret funktionen med kommunen, indsatsen forventes at påbegynde den 1. februar 2017.
Desuden orienterede formanden om, at Anker Andersen var indstillet til valg i DANSKE ÆLDRERÅDS bestyrelse på vegne af Seniorrådet i Hedensted, og at han var blevet valgt som anden stedfortræder.
Derudover orienterede formanden om, at Anker Andersen og Solveig Petersen havde meldt sig til at deltage i repræsentantskabsmødet i DANSKE ÆLDRERÅD den 24. april 2017.
Opfølgning på DANSKE ÆLDRERÅDS temadag den 23. februar i Viborg, hvor dagens tema var "Tilsyn i ældreplejen".
Seniorrådsmedlem Solveig Petersen deltog som den eneste fra Seniorrådet i Hedensted Kommune og kunne berette følgende:
- De frekvensbaserede tilsyn på plejecentrene erstattes af risikobaserede tilsyn. De risikobaserede tilsyn vil også gælde for bosteder, akuttilbud, hjemmesygeplejen og hjemmeplejen.
- Årsrapporterne og delrapporterne lægges på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, hvor de er offentligt tilgængelige
- Alle kan fortsat henvende sig til Styrelsen for Patientsikkerhed
- Nogle kommuner tillader at Seniorrådene kan deltage i tilsynene
- Tilsynene er ikke kun til gavn for borgerne, men danner også baggrund for en læringsproces hos medarbejderne
Tirsdag den 25. april afholder DANSKE ÆLDRE RÅD ældrepolitisk konference på Hotel Nyborg Strand med temaet "Værdighed - hvad er det?"
Fra Seniorrådet i Hedensted Kommune deltager - Anker Andersen, Solveig Petersen, Minna Olesen og Jens Peter Rasmussen.
Der er 11 seminarer fordelt under 5 hovedemner. Hver deltager skal vælge to seminarer som de ønsker at deltage i. Ønskerne meldes tilbage til formanden for Seniorrådet pr. mail, og hun sørger for at melde deltagerne til hos DANSKE ÆLDRERÅD.
HOVEDEMNE: Livskvalitet.
A: Hvilke faktorer er afgørende for ældre menneskers trivsel?
Hvordan er trivslen blandt ældre medborgere, og hvilke faktorer påvirker den? Antallet af ældre mennesker stiger markant i de kommende årtier, hvorfor gruppen af ældre i fremtiden må forventes at lægge beslag på en stigende andel af vores samlede økonomiske ressourcer. Det kunne let give anledning til såkaldt alderisme. Alderisme handler om at have negative holdninger til andre mennesker baseret på deres alder. I stigende grad ser vi forslag som bl.a. at takstbetalingen for kommunerne ved hospitalsindlæggelse, bør være aldersbaseret. Er det et udtryk for alderisme? Hvordan sikrer vi, at de ældre trives uden samtidig at skabe en kløft mellem ældre og yngre mennesker?
Lars Larsen, Professor MSO i udviklingspsykologi, særligt Gerontopsykologi ved Psykologisk Institut, Århus Universitet og chef i Center for Livskvalitet i Sundhed og Omsorg, Århus Kommune.
B: ’Livskvalitet på hjul’ - Alle har ret til vind i håret!
’Cykling uden alder’ bygger på generøsitet og venlighed. Der cykles langsomt i respekt for andre og miljøet. Langsom cykling er et grundprincip, som sikrer, at cykel-piloter og passagerer fornemmer verden omkring dem, er til stede i nuet, og får mulighed for at være i kontakt med dem, de møder og det, de ser. Forbipasserende får ligeledes mulighed for at være nysgerrige og lære deres ældre naboer samt ’Cykling uden alder’ at kende. ’Cykling uden alder’ skaber nye, givende og meningsfulde relationer mellem generationer, blandt ældre, mellem cykel-piloter og passagerer, plejepersonale og familiemedlemmer. På den måde skabes bedre naboskaber og lokalsamfund for alle. Ældre-/seniorråd kan på seminaret få gode ideer til, hvordan utraditionel, men betydningsfuld livskvalitet for ældre, let skabes lokalt og med frivilliges indsats bag.
Dorthe Olander, projektleder, Cykling uden alder, København.
HOVEDEMNE: Ældres selvbestemmelse og medbestemmelse.
C: Hvordan bevares det sociale liv for plejehjemmets beboere?
Else kommer på plejehjem og glæder sig til at snakke om sit liv med andre ældre. Det sker bare ikke. Konsekvensen bliver, at hendes sociale liv ophører. I de sidste år af livet oplever mange mennesker, hvordan deres krop kommer i vejen, når ønsket er at tage del i verden omkring sig. Kroppen kan isolere ældre i hjemmet eller boligen på plejecenteret, og den isolerer mange ældre fra sociale fællesskaber. Hvordan kan plejepersonalet imødegå ’den sociale død’, der kan ramme ældre mennesker i Danmark? I oplægget sætter Jens Kofod ansigter på den vigtige historie om ensomhed og social død, som gamle mennesker er forhindret i selv at fortælle. Ældre-/seniorrådene kan tage viden fra seminaret med som inspiration og forslag til at bekæmpe ensomhed og social isolation på de lokale plejehjem.
Jens Kofod, Chefkonsulent, ph.d., Professionshøjskolen Metropol.
D: Et trygt og værdigt liv med demens – Hvordan skabes demensvenlige kommuner?
Alle 98 kommuner opfordres til at blive demensvenlige kommuner. Hør om tilblivelsen af en af landets første demensvenlige kommuner. At være demensvenlig indebærer bl.a., at der vedtages en demensstrategi. Demensstrategien bør omfatte politikker for indsatsen til borgeren og dennes pårørende bl.a. aflastningstilbud, rådgivningsmuligheder m.m., samt pleje- og behandlingsindsats til mennesket med demens. Også politikker for de fysiske rammer, f.eks. demensplejecentre, demensvenlige boliger, aktivitets- og træningsfaciliteter skal med. Det offentlige rum bør også tænkes med og indrettes mere demensvenligt. I Hillerød Kommune er de demensvenlige tiltag langt fremme, og her vides en del om, hvad der virker og hvilke gode initiativer, som allerede har vist sig konstruktive i én kommune. Oplægsholderen videndeler gerne til inspiration for ældre-/seniorråd i andre kommuner.
Vibeke Abel, direktør for Job, Social og Sundhed, Hillerød Kommune.
HOVEDEMNE: En værdig død.
E: En værdig sidste tid? – Men vi dør stadig ikke, hvor vi ønsker!
Kun fem procent af danskerne ønsker at ende deres dage på hospitalet, men det sker for ca. halvdelen af alle. Næsten 70 procent ønsker at dø i eget hjem, men det sker kun for under en fjerdedel. Der er altså stort misforhold mellem ønsker og virkelighed. Ønsket om at dø i vante omgivelser, hænger måske sammen med at have mere kontrol, og have de bedste muligheder for at leve tæt på det tidligere, levede og sygdomsfrie liv. Men det bliver ofte vanskeligt at bo hjemme, hvis der er brug for meget pleje og mange hjælpemidler, eller hvis det er svært at symptomlindre. I den regionale sundhedsindsats er der bl.a. kommet flere hospicepladser, og kommunerne skal overtage flere komplekse og palliative plejeforløb. Spørgsmål, der rejses, er, om Danmark har den fornødne hospicekapacitet, og om kommunerne har de rigtige- og faglige palliationskompetencer, der sikrer etisk omsorg ved livets afslutning – og/eller til en værdig sidste tid i eget hjem?
Helle Ussing Timm, magister i kultursociologi, ph.d. i sundhedsvidenskab. REHPA - Videncen-ter for Rehabilitering og Palliation.
F: Pårørende i orkanens øje og vidne til værdigheden i den sidste tid!
Oplæggets hovedanliggende er de medmenneskelige og etiske perspektiver som pårørende til en døende har. Mødet med døden medfører ofte angst og lidelse, men kan overraske ved og-så at være forbundet med livsglæde, afklarethed og en ny opmærksomhed på meningsgivende forhold i livet. De positive aspekter afhænger dog af de personer, som tager vare på den døende, og på de rammer, som samfundet tilbyder den døende og dennes pårørende. At være pårørende i den sidste tid er noget mange har svært ved at tale om, og oplevelser fra den sidste tid kan blive siddende meget længe i én. Menneskeligheden og værdigheden er svære størrelser, uanset om døden sker i hjemmet, på plejehjem eller på hospital. Det er utroligt vigtigt, at personalet er godt klædt på ikke bare til at passe den døende, men også til at tage hånd om de pårørende - at lytte og turde tage de svære samtaler.
Marie Lenstrup, formand for foreningen Pårørende i Danmark.
HOVEDEMNE: Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.
G: ’Værdig omsorg for ældre – Hvordan kan vi gøre de rigtige ting rigtigt?’
Kommunerne overtager i stigende grad opgaver, som hidtil blev løst på hospitalerne. Patienterne bliver udskrevet langt tidligere. Antallet af ældre og borgere med kroniske lidelser vokser. Løsning af kommunens sundhedsopgaver forudsætter, at ansatte har den nyeste viden, uddannelse og de rette kompetencer inden for bl.a. kroniske sygdomme, akutsygepleje, geriatri og palliativ pleje. Kommunerne har et særligt incitament til at undgå hospitalsindlæggelser, når den kommunale medfinansiering af det samlede sundhedsvæsen øges. Der er derfor god grund til at kommunerne opruster de nære sundhedstilbud, og oplægsholderen kommer med sine bud på, hvordan man så lige gør det?
Grete Bækgaard Thomsen, Sundhedschef, Lemvig Kommune.
H: Vær – ’I SIKRE HÆNDER’ – i den kommunale ældrepleje
Borgerne skal have den rigtige pleje på det rigtige tidspunkt. Der er indført systematiske, sikre arbejdsgange, som åbent involverer beboere og pårørende for at skabe en god dialog om, hvad der betyder noget for den enkelte. Dette borgerfokus sikres via medarbejdernes videndeling. ’I sikre hænder’ er et projekt, som forbedrer patientsikkerheden i den kommunale ældrepleje ved at reducere antallet af tryksår, fald, medicinfejl m.m. Fem kommuner deltager i projektet, og hver kommune har valgt tre enheder inden for ældreplejen som deltagere. Projektet løber frem til udgangen af 2016, og har allerede vist, at det kan lade sig gøre at reducere/udrydde tryksår og alvorlige medicinfejl. Erfaringer skal deles til flere kommuner, og andre kommuner kan nu ansøge om at blive en del af ’I sikre hænder’.
Lene Holst Merrild, forstander på Døgnrehabilitering og Ellen Fogh Andersen, forstander på Kastanjehave plejecenter, Frederiksberg Kommune.
I: ’Geriatri i døren’ - hospitalsbehandling med værdighed!
Ved ankomst til akutmodtagelsen på hospitalet, modtages patienten af en geriatrisk sygeplejerske, vurderes af fysio- og ergoterapeut og tilses af en geriatrisk læge. Projektet ”Geriatri i døren” går ud på at sikre en værdig og korrekt behandlings- og plejeplan for den ældre borger. Derudover ønskes at reducere de samlede indlæggelsesdage, eller helt undgå indlæggelsen. Det kan ske ved at udskrive den ældre borger direkte fra akutmodtagelsen med en plan for behandling, og/eller et ambulant opfølgningsforløb. Hør om projektets resultater, og hvordan hospitalet samarbejder med den ældres pårørende og hjemkommune.
Mette Foldager, udviklingssygeplejerske, Geriatrisk Afdeling G, Svendborg og Lenette Beer Hummelgaard, sygeplejerske i ”Geriatri i døren”.
HOVEDEMNE: Mad og ernæring.
J: Anna skræller kartoflerne, Børge varmer saucen, og her dufter dejligt af flæskesteg!
Grundtanken for leve-bo miljøerne er at skabe et aktivt liv i den enkelte bo-enhed/afdeling med fokus på hjemlighed, hverdagsliv og den enkeltes liv. Endvidere er der indført ”det gode måltid” som skaber rammer for hverdagsliv med fokus på den socialpædagogiske tankegang. Nu kan beboerne tilberede mad fra bunden på afdelingen, hvis de ønsker det. Dagen efter er aktiviteten måske en tur i haven, mens maden alligevel bliver klar til at sætte på middagsbordet. Det er beboernes forskellige vaner, behov og ressourcer, som skal præge hverdagen. Daglige gøremål som rengøring, tøjvask og måltider udføres nu i så vid udstrækning som mulig i nærheden af og sammen med beboerne. Hør om forudsætninger, indsatsen, resultaterne og visionerne.
Ellen Lyngsø, Økonoma, leder af Madservice Viborg, projektleder på projektet.
K: Værdigt og nødvendigt fokus for ældres sundhed - Ordentlig, god mad og ernæring!
Det er godt nyt for ældre på plejehjem og i eget hjem, at Værdighedsmilliarden støtter, at ældre får god og nærende kost. Hvis ernæringstilstanden ikke er i orden, så bliver forsøg på kommunal genoptræning, rehabilitering og motivation meget svær, eller helt umulig. Det er naturligt at ældre tager 5-10 kg på i vægt. Derfor ses et ikke-planlagt vægttab sjældent hos raske ældre, men er derimod særdeles udbredt blandt ældre på sygehus, i hjemmepleje og i plejebolig. Hvis man i en længere periode spiser for lidt og bliver underernæret, medfører det nedsat fysik aktivitet og evne til at klare sig selv i dagligdagen med deraf øget behov for f.eks. hjemmehjælp og hjælp til personlig pleje. Dertil kommer også nedsat livskvalitet og trivsel samt langt større risiko for at blive syg og dø. Der er kommunalt potentiale i at forebygge underernæring, og oplægget giver nogle bud på områder, som med fordel kan overvejes for at opnå dette.
Mie Lauwersen, Klinisk diætist, Kost & Ernæringsforbundet.
Orienteringen taget til efterreting.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.
37. Punkter til næste mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Punkter til næste møde
Beslutningstema
Næste møde afholdes onsdag den 5. april 2017.
Beslutning
Det besluttes at følgende punkter, udover dem på årshjulet, skal drøftes på mødet den 5. april 2017:
- Korttidsafsnittet på Løsning Plejecenter - områdelederen for korttidsafsnittet inviteres til dialog
- Forberedelse til fællesmødet med Udvalget for Social Omsorg
- FN's Internationale Ældredag den 1. oktober 2017
Fraværende: Ole Flemming Lyse.
Bilag
- BILAGÅrshjul 2017 marts
38. Bordet rundt Klik her for at folde ud og læse mere om Bordet rundt
Beslutning
- Demenscaféen i Hedensted har eksisteret i 7 år og får pr. 1. maj 2018 sin egen bestyrelse.
- Et af Seniorrådets medlemmer spurgte indtil, hvor Seniorrådet er i processen omkring pårørendepolitikken for seniorområdet. Arbejdet med pårørendepolitikken er sat i bero, da den skal drøftes med politikkerne fra Udvalget for Social Omsorg inden den færdiggøres.
- Det er tidligere blevet drøftet på et seniorrådsmøde, at der er en hjertestarter på Bøgely Plejecenter. Dette var en fejlinformation - der er ingen hjertestarter på Bøgely Plejecenter.
- Seniorrådet synes, at det har været positivt med Alzheimers Foreningens fokus på diverse demenssygdomme i uge 10.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.
39. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Ingen bemærkninger.
40. Orientering - Fremtidige tilsyn/risikobaserede tilsynKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering - Fremtidige tilsyn/risikobaserede tilsyn
Beslutningstema
Udviklingskonsulent Gunnel Pedersen kommer og orienterer omkring fremtidige tilsyn/risikobaserede tilsyn på kommunens plejecentre indenfor akuttilbuddene, frit valgsområdet og på de kommunale bosteder.
Historik
Styrelsen for Patientsikkerhed har fra 2002 til 1. juli 2016 gennemført frekvensbaserede tilsynsbesøg uanmeldt på landets plejehjem med udgangspunkt i styrelsens målepunkter for plejehjem.
Efter tilsynsbesøget blev der udfærdiget en tilsynsrapport om de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmet med eventuelle anbefalinger til forbedringer. Rapporten blev sendt til plejehjemmet og kommunalbestyrelsen. Styrelsen påså, at plejehjemmet eller kommunen fulgte op på eventuelle kritisable sundhedsmæssige forhold.
Pr. 1. juli 2016 har det risikobaserede tilsyn med plejehjem og plejeboliger erstattet det frekvensbaserede tilsyn. Ved tilsynene vurderes fortsat de sundhedsfaglige forhold på plejehjem og i plejeboliger.
Sagsfremstilling
Administrationen indstiller 21. november 2016, pkt. 160:
at orienteringen tages til efterretning.
Seniorrådet, 21. november 2016, pkt. 160:
Orienteringen taget til efterretning. Danske Ældreråd har overskriften "Tilsyn på ældreområdet" som tema i forbindelse med deres temadage i uge 8 og 9. Derfor sættes punktet på dagsordenen igen til mødet i marts 2017.
Administrationen indstiller
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Udviklingskonsulent Gunnel Pedersen orienterede omkring de risikobaserede tilsyn som erstatter de tidligere frekvensbaserede tilsyn.
Dagens oplæg, et eksempel på et tjekskema og et eksempel på målepunkter er vedlagt som bilag.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.
Bilag
- BILAGOplæg risikobaserede tilsyn fælles ledermøde og seniorudvalg 4
- BILAGTjekskema for risikobaserede tilsyn akut funktionen Social Omsorg 2017
- BILAGMålepunkter 2017 akut tilbud Styrelsen for pt sikkerhed
41. Frivilligfest 2017Klik her for at folde ud og læse mere om Frivilligfest 2017
Beslutningstema
Udpegning af repræsentant til den videre planlægning af Frivilligfest 2017 i samarbejde med frivillighedskoordinatoren og øvrige repræsentanter.
Økonomi
Udvidelse af målgruppen for Frivilligfesten til også at omfatte frivillige på det sociale område vil medføre øgede omkostninger.
Sagsfremstilling
I den vedtagne Frivilligpolitik for Social Omsorg står: "Kommunen afholder årligt et arrangement for frivillige på området for Social Omsorg."
I år 2016 var deltagerne frivillige på seniorområdet, og det var besluttet, at Frivilligfesten skulle have et fagligt indhold.
I evalueringen af Frivilligfesten er det kommet frem, at målgruppen gerne må udvides til også at omfatte frivillige på det social område på tværs i kommunen, at indslaget gerne må have et fagligt sigte, men skal være mere underholdende, og at traktementet skal være mere festligt.
Det foreslås, at der nedsættes en lille arbejdsgruppe med repræsentant fra Udvalget for Social Omsorg, Seniorrådet og Handicaprådet for den videre planlægning med frivilligkoordinator Malene Skovbakke som tovholder.
Arbejdsgruppen fremlægger forslag til Frivilligfest for Udvalget for Social Omsorg.
Administrationen indstiller, 30. januar 2017, pkt. 18:
at udvalget nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentant fra Udvalget for Social Omsorg, Seniorrådet og Handicaprådet for den videre planlægning med frivilligkoordinator Malene Skovbakke som tovholder, og at udvalget udpeger en repræsentant til arbejdsgruppen.
Udvalget for Social Omsorg, 30. januar 2017, pkt. 18:
Indstilling godkendt.
Hanne Grangaard deltager i arbejdsgruppen.
Administrationen indstiller
at | Seniorrådet udpeger en repræsentant til arbejdsgruppen. |
Beslutning
Solveig Petersen melder sig til at deltage i arbejdsgruppen som repræsentant fra Seniorrådet.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.
42. Mere optimeret nattevagt-dækningKlik her for at folde ud og læse mere om Mere optimeret nattevagt-dækning
Beslutningstema
Høring vedrørende ny model for optimering af nattevagtsfunktionen på seniorområdet.
Økonomi
Besparelsespotentiale: Model 1: 2,4 mio. kr. pr. år eller model 2: 1,4 mio. kr. pr. år ved omlægning fra central fælles team til decentral struktur. Der forventes et økonomisk gennemslag efter 5-6 måneder fra beslutningen er truffet.
Historik
§ 17, stk. 4 udvalget besluttede på møde den 25. januar at indstille en omlægning af nattevagtfunktionen til den beskrevne model 2 til Byrådet.
Sagsfremstilling
Nattevagten omfatter både plejeboliger og borgere i eget hjem.
Denne del af døgnet er den mest stille periode, da borgerne generelt sover. Samtidig er denne del af driften noget af det dyreste af dække, og der skal derfor være en balance mellem den grundlæggende tryghed som borgerne har i forhold til, at kunne modtage hjælp og pleje, når behovet opstår, og den tilhørende udgift for fællesskabet.
Bilaget beskriver to modeller for nattevagten i Hedensted Kommune. Det er den klare vurdering, at der i begge modeller alene spares ”kolde timer” – det vil sige ledig tid og køre-tid. Derfor vil trygheden for borgerne være uændret. Borgerne vil fortsat kunne blive visiteret til en natpakke, således der fortsat er en ensartethed i visitationen på tværs af kommunen. Man vil ligeledes fortsat være omfattet af samme standarder for responstid som i dag, og beredskabet ved akutte situationer vil være som i dag.
I den eksisterende model løser nattevagterne også nogle forskellige opgaver, som man ikke nåede i dagvagten. Det vil fortsat være tilfældet i de nye modeller. Som beskrevet ovenfor, så er det overvejende ledig tid i løbet af vagten og tid på vejen, som spares væk i de to forslag til en ny model. Med en lidt lavere normering kan der dog godt være nogle af disse opgaver, som man ikke altid vil nå i nattevagten, og derfor må klares i dagvagten.
I dag er der 16 nattevagter pr. nat. På plejecentrene dækker nattevagterne i gennemsnit 21,3 boliger.
Model 1: Med 13 nattevagter pr. nat vil nattevagterne på plejecentrene i Hedensted Kommune dække 26,2 boliger i gennemsnit. Besparelsen vil være 2,4 mio. kr.
Model 2: Med 14,8 nattevagter pr. nat vil nattevagterne på plejecentrene i Hedensted Kommune dække 23 boliger i gennemsnit. Besparelsen vil være 1,4 mio. kr.
Til sammenligning er dækningen i Billund 22,6 boliger i gennemsnit; Horsens 22,5 boliger i gennemsnit og Vejle 23,2 boliger i gennemsnit.
§ 17, stk. 4 udvalg Social Omsorg, 22. februar 2017, pkt. 10:
Udvalget indstiller model 2 til Byrådet. Sagen sendes til høring ved udvalget for Social Omsorg.
Fraværende: Søren Dreiø Carlsen
Administrationen indstiller, 6. marts 2017, pkt. 26:
at Udvalget sender sagen i høring i Seniorrådet med henblik på behandling på næste udvalgsmøde den 3. april, hvor der afgives høringssvar til Byrådet.
Udvalget for Social Omsorg, 6. marts 2017, pkt. 26:
.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Administrationen indstiller
til drøftelse og at Seniorrådet udarbejder høringssvar.
Beslutning
Seniorrådet er ikke bekymrede i forhold til den nye model og bakker udvalget for Social Omsorg op i, at model 2 synes at være den bedste løsning.
Seniorrådet har ingen yderligere bemærkninger til sagen og referatet fungerer som høringssvar til udvalget for Social Omsorg.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.
Bilag
43. Reviderede svarfrister for Området Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Reviderede svarfrister for Området Social Omsorg
Beslutningstema
Revision af Hedensted Kommunes svarfrister jævnfør lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Økonomi
Ingen umiddelbare bemærkninger.
Historik
Sidste revision af svarfristerne blev gennemført i marts 2015.
Sagsfremstilling
I henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Kommunen skal endvidere fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse. Svarfristerne er således at betragte som max. sagsbehandlingstider. Langt de fleste sager vil bliver behandlet hurtigere. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Vedhæftede bilag viser med grøn markering hvilke paragraffer der revideres. Indenfor Social Omsorg drejer det sig om følgende paragraffer.
Servicelovens § 83a vedrørende rehabiliteringsforløb: Ny paragraf med sagsbehandlingstid på 2 uger.
Servicelovens § 83 vedrørende praktisk hjælp og personlig pleje: Ændres fra 2 til 4 uger med begrundelse for et behov for længere tid til oplysning af sagen.
Servicelovens § 95 vedrørende tilskud til hjælp som modtager selv ansætter: Ændres fra 4 uger til 1 - 4 måneder (I vedhæftet bilag er sagsbehandlingstiden indskrevet med 6 måneder for § 95. Bilaget tilrettes, når beslutning i Byrådet foreligger).
Begrundelsen sagsbehandlingstiden kan varierer rigtig meget, og den tidligere sagsbehandlingstid på max. 4 uger er ikke realistisk i de fleste tilfælde. De komplekse § 95 sager tager lang tid at sagsoplyse og vurdere.
Servicelovens § 102 Hjælp til behandling: Ny paragraf med sagsbehandlingstid på 2 måneder. Begrundelse for sagsbehandlingstid er at indhentelse af oplysningerne er tidskrævende, herunder evidens for behandlingens effekt.
Sundhedslovens § 140 vedrørende træning revideres således det fremgår, at svar senest 3 (hverdage istedet for dage) efter modtagelse af genoptræningsplan.
Svarfristerne / sagsbehandlingstiderne vedrørende Social Omsorg sendes til høring ved Seniorråd og handicapråd.
Derudover er der nogle rettelser vedrørende Beskæftigelsesområdet samt;
- 2 områder fra de eksisterende retningslinier med svarfrister som nu er overgået fra Borgerservice til Udbetaling Danmark nemlig lov om delpension samt lov om fleksydelse.
- samt 2 justeringer af hvor opgaven hører til i henhold til Dagtilbudslovens § 43.2 og 43.4.
Svarfristerne berører 4 udvalg. De største ændringer i denne revision berører Udvalget for Beskæftigelse og Udvalget for Social Omsorg. Derfor fremsendes den til behandling i disse udvalg inden den fremsendes til Byrådets behandling. Ændringerne der vedrører Udvalget for Fritid & Fællesskab er blot at 2 områder er overgået fra Borgerservice til Udbetaling Danmark og i forhold til Udvalget for Læring 2 justeringer i henhold til hvor opgaven er placeret.
Administrationen anbefaler, 6. marts 2017, pkt. 27:
at udvalget indstiller svarfristerne / sagsbehandlingstiderne til godkendelse, og at svarfristerne/sagsbehandlingstiderne sendes i høring ved Seniorråd og Handicapråd.
Udvalget for Social Omsorg, 6. marts 2017, pkt. 27:
Kommunikation
De reviderede svarfrister lægges på kommunens hjemmeside efter behandling i Byrådet.
Lovgrundlag
Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område § 3.
Administrationen indstiller
til drøftelse og at Seniorrådet udarbejder et høringssvar.
Beslutning
Ingen bemærkninger. Der udarbejdes ikke et særskilt høringssvar.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.
Bilag
44. Høring: Tilsyn plejecentre 2016Klik her for at folde ud og læse mere om Høring: Tilsyn plejecentre 2016
Beslutningstema
Beslutningstema:
Høring af årsberetning for kommunal tilsyn ved plejecentre 2016.
Sagsfremstilling:
Kommunen har pligt til at føre tilsyn med de sociale og sundhedsmæssige forhold på plejecentrene efter Lov om Social Service § 151. Socialministeriets bekendtgørelse og Hedensted Kommunes kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp, tager tilsynene udgangspunkt i. Hjortshøj Care har ansvar for at udarbejde de kommunale tilsyn. Hjortshøj Care konkluderer, at der ingen bemærkninger er til 8 af 10 plejecentre. Der er bemærkninger til 2 af de 10 plejecentre, hvor løsninger pågår eller allerede er løst.
Det skal nævnes, at plejecentret Højtoften indgår i tilsyn 2016, hvorfor der er udarbejdet tilsyn ved 10 plejecentre mod 9 i 2015.
Formål med tilsyn
· At myndigheden – blandt andet ved de ældres oplysninger – kan sikre sig, at de ældre får den hjælpe, de er visiteret til, og at hjælpen udføres kvalificeret med fokus på personlig pleje/omsorg, trivsel, praktisk bistand, genoptræning og vedligeholdelsestræning.
· At afdække aspekter ved ledelse og organisation
· At skabe mulighed for læring og udvikling
Det er fortsat vigtigt og helt aktuelt at bidrage til at løse Social Omsorgs kerneopgave, om at ”det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning der gør, at man løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv”.
Ved tilsyn i 2016 har tilsynene været tilrettelagt således, at der er spurgt i alle lag af organisationen. Det vil sige at tilsynet har været i dialog med ledere, mellemledere, front medarbejdere fx Social og sundhedsassistenter samt beboere, som har bidraget med relevante oplysning er.
Generelt vurderes, at plejecentrene lever op til det årlige tilsyn, og at der ses en lille fremgang i at flere plejecentre end de foregående 3 år, ikke får bemærkninger. De samlede anbefalinger fra årsberetningen for kommunale tilsyn på plejecentre 2016, ses af bilag 1, side 3. (Vurdering sker i forhold til karakteristikken ”Ingen bemærkninger”, ”Bemærkninger”, ”Betydende mangler” og ”Kritisable forhold” af tilsynet.)
I 2013 og 2014 blev 3 af de 10 plejecentre vurderet med ”Bemærkninger” og resten ”Ingen bemærkninger”. I 2015 blev kun 2 af de 9 plejecentre vurderet med ”Bemærkninger” og resten ”Ingen Bemærkninger”. (Det skal bemærkes, at Højtoften ikke fik tilsyn i 2015). I 2016 har kun 2 af de 10 plejecentre fået bemærkninger, hvor løsninger pågår eller allerede er løst.
Administrationen indstiller, den 30. januar 2017, pkt. 16:
at udvalget godkender årsberetning for kommunale tilsyn på plejecentrene 2016, og at årsberetningen sendes til orientering i Seniorrådet.
Udvalget for Social Omsorg, den 30. januar 2017, pkt. 16.:
Indstilling godkendt
Administrationen indstiller,
til orientering.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Ole Flemming Lyse.