Seniorrådet - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 12. juni 2019
Mødested: Mødelokale 2, Huset, Ny Skolegaden 8723 Løsning
Dagsordenpunkter
105. Godkendelse af dagsordenKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af dagsorden
Beslutningstema
Godkendelse af dagsordenen for den 12. juni 2019.
Beslutning
Godkendt med følgende bemærkninger.
Under punkt 113. bør ordlyden i temadrøftelsen ændres til ”Desuden skal visionen skal tilrettes, så arbejdsgruppen modtager gerne forslag fra de øvrige medlemmer af Seniorrådet. Det besluttes, at Seniorrådets medlemmer kommer med indspark til visionen til næste seniorrådsmøde”. Bemærkningen fremsættes, således der er overensstemmelse mellem referatet og dagens punkt.
106. Godkendelse af referatKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af referat
Beslutningstema
Godkendelse af referatet fra den 8. maj 2019.
Beslutning
Referatet er godkendt med følgende bemærkninger. I forhold til punkt 104. "Evaluering af mødet”, mangler det at blive noteret samt bekræftet, at Seniorrådets medlemmer er enige om at bevare den gode tone. Alle Seniorrådets medlemmer er enige om, at en gode tone er vigtig og skal bevares.
Bilag
107. Orientering ved kørselskoordinator Lars OksbjerreKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved kørselskoordinator Lars Oksbjerre
Beslutningstema
Seniorrådet ønsker en redegørelse i forhold til udbuddet af den kommunale specialkørsel.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Lars Oksbjerre orienterede om den kommunale specialkørsel.
Der er korrekt, at kommunen har skiftet taxaselskab, men kun i forhold til den kommunale kørsel er der kommet nyt taxaselskab. Det vil sige, at handicapkørsel ikke er berørt, da denne kørsel udbydes af Midttrafik.
Nogle af chaufførerne i den kommunale kørsel vil fortsat være de sammen, da det nye taxaselskabet meget gerne vil ansætte de tidligere chauffører, i det de kender ruterne og borgerne.
Det er lovgivningsmæssigt, at taxakørslen skulle i udbud, og i den forbindelse har Juelsminde Bilen og Hedensted Taxa valgt ikke at byde ind i forbindelse med udbuddet.
Det er selskabet PP busser, der overtager den kommunale kørsel. Selskabet har stor erfaring i at køre med borgergruppen, så det er erfarne folk, der kommer til at varetage den kommunale kørsel.
Samtidig etableres der pr. 1. august 2019 et nyt kørselskontor, hvilket betyder, at kommunen fremadrettet selv varetager al planlægning omkring kørslen samt kommunikationen med borgerne. Kørselskontoret bemandes fra kl. 6.30 -17.00 undtagen i weekenden. I forbindelse med ansøgning om kørsel, varetages dette også af Kørselskontoret. Der kan godt ansøges på vegne af andre eksempelvis, hvis ens pårørende ikke har Nem-Id. Der er stort fokus på, at det skal være muligt at ringe til Kørselskontoret og få hjælp af en af medarbejderne på Kørselskontoret. Desuden satses der på, at plejepersonale, hjemmeplejen, skolesekretærer med flere, skal have en basal viden, som de kan videreformidle inden for deres respektive område. Såfremt de ikke kan hjælpe, kan Kørselskontoret kontaktes.
Flextur kan uændret benyttes alle ugens dage fra kl. 06.00 til 24.00.
Kommunen har mange gode kørselstilbud og pr. 1. februar blev Lottes Kristiansen ansat på kørselskontoret. Hendes fokus vil især rette sig mod at informere om, hvilke kørselstilbud kommunen har, samt finde en løsning på, hvordan tilbuddene bliver videreformidlet ud til borgerne.
Lotte Kristiansen har snakket med mange borgere i Hedensted Kommunen vedrørende kørsel, og efter sommerferien arbejdes der på at få etableret en række workshops, hvor fokus vil være på de forskellige kørselsmuligheder. Der arbejdes også på at få udarbejdet en pixibog med det formål, at borgerne heri skal kunne finde svar på de fleste spørgsmål omkring kørsel i kommunen. Derudover skal der også laves nogle små videoer til YouTube, som illustrerer, hvordan man for eksempel bestiller en flextur.
I forhold til handicapkørsel, som indebærer op til 104 ture om året, og kørsel til læge, skal der ansøges om dette via Kørselskontoret. I den forbindelse er Kørselskontoret i gang med at udarbejde en test, ”Kan jeg bruge handicapkørsel?”, som borgerne selv kan tage, inden de ansøger om handicapkørsel eller kørsel til læge.
I forbindelse med pixibogen, vil Kørselskontoret gerne teste form og indhold, og derfor vil de gerne, hvis Seniorrådet vil være behjælpelige med at finde mulige testpersoner. Det aftales, at Seniorrådet sender navnene til sekretæren, som videreformidler til Lars Oksbjerre.
Seniorrådet spurgte ind til, hvordan borgerne skal agere, hvis de er utilfredse med chaufførerne. Taxaselskabet vil gerne høre fra borgerne, således at de har mulighed for at handle på det. Derfor er det vigtigt, at den borger der klager oplyser dato og klokkeslæt samt ruten – fra startadresse til slutadresse, og sender dette til Kørselskontoret, der sørger for kontakten til PP Busser.
Orienteringen taget til efterretning.
108. Orientering ved chefen for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved chefen for Social Omsorg
Beslutningstema
Chefen for Social Omsorg giver orientering om:
Derudover ønsker Seniorrådet en orientering om følgende:
- Status på det videre arbejde med Pårørendepolitikken
- Status på godkendelse af Sundhedsaftalen
- Er de 800.000 kroner, som kommunen er blevet tildelt fra satspuljeaftalen "Det gode ældreliv" til forebyggelse af ensomhed, øremærket til denne indsats?
- Seniorrådet fremsætter et ønske om afholdelse af fremmødevalg ved næste seniorrådsvalg, samt at valget til Seniorrådet afholdes sammen dato som kommunalvalget
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Status på det videre arbejde med Pårørendepolitikken
Der arbejdes videre med Pårørendepolitikken. Der indkaldes til møde efter sommerferien, hvor første møde vil have fokus på processen. Fra Seniorrådet deltager Solveig Petersen og Lillian Andersen i arbejdsgruppen.
Status på godkendelse af Sundhedsaftalen
Sundhedsaftalen er til godkendelsen i de 19 kommuner i Regionen. I Hedensted Kommune berører Sundhedsaftalen tre kerneområder, og derfor har den været behandlet i følgende udvalg: Udvalget for Beskæftigelse, Udvalget for Læring og Udvalget Social Omsorg. Den skal godkendes på Byrådsmødet den 26. juni 2019.
Er de 800.000 kroner, som kommunen er blevet tildelt fra satspuljeaftalen "Det gode ældreliv" til forebyggelse af ensomhed, øremærket til denne indsats?
Seniorrådet og Udvalget for Social Omsorg snakkede kort om det i forbindelse med dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg den 6. maj 2019. Ældremilliarden overgår til bloktilskud, og Hedensted Kommune vil gerne fastholde flere af de tiltag, der er iværksat i forbindelse med Ældremilliarden. Anbefalingen fra administrationen er, at beløbet skal anvendes som deltilskud til bevarelse af Den Sociale Dimension.
Seniorrådet fremsætter et ønske om afholdelse af fremmødevalg ved næste seniorrådsvalg, samt at valget til Seniorrådet afholdes sammen dato som kommunalvalget
Seniorrådets ønske om afholdelse af fremmødevalg er videresendt til PKØ og sættes på deres dagsorden.
Som svar på Seniorrådets budgetønsker for 2020 ser det foreløbigt således ud:
- Klippekortordningen – Der er ikke tanker om ændringer for klippekort
- Fortsat og gerne øget fokus og indsats vedrørende ensomme ældre og Den Sociale Dimension – administrativt lægges der op til bevarelse af Den Sociale Dimension
- Bevarelse af de to akutstuer – administrativt lægges der op til bevarelse af de to akutstuer
- Fremmødevalg – Seniorrådets ønske er videresendt til PKØ og sættes på deres dagsorden
Orienteringen taget til efterretning.
109. Bordet rundt - yderligere spørgsmål med relevans for chefen for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Bordet rundt - yderligere spørgsmål med relevans for chefen for Social Omsorg
Beslutning
Formanden har modtaget en henvendelse vedrørende den organisatoriske opbygning af bruger/pårørenderåd samt ansvaret i forhold til det administrative, for eksempel i forhold til indkøb af diverse hygiejneartikler med videre. Borgeren har også henvendt sig til Ældresagen, som ikke mente, at ansvaret blev administreret inden for rammen. Formanden vil gerne vide, hvordan hun skal forholde sig til samt besvare henvendelsen. Chefen for Social Omsorg kigger på henvendelsen og bringer den videre til drøftelse.
110. Orientering ved Jenny Bjerking leder af VelfærdsrådgivingenKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved Jenny Bjerking leder af Velfærdsrådgivingen
Beslutningstema
Jenny Bjerking - leder af Velfærdsrådgivningen - ønsker at drøfte følgende med Seniorrådet, således der kommer et brugersynspunkt på problemstillingen:
- Hvordan kan vi, som kommune, bedst får kommunikeret mulighederne for fleksibel hjemmehjælp/bytteydelser ud til borgerne?
Administrationen indstiller,
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Beslutning
Velfærdsrådgivningen er udfordret i forhold til at få udbredt kendskabet til fleksibel hjemmehjælp og bytteordningen, både på ældre- og handicapområdet. Derfor vil Velfærdsrådgivningen gerne have Seniorrådets hjælp til at teste, om det de formidler kan forstås. Samtidig vil Velfærdsrådgivningen gerne drøfte, hvorledes muligheden for fleksibel hjemmehjælp og bytteordningen mest hensigtsmæssigt kommunikeres ud til borgerne, så flest mulige får kendskab til muligheden.
Et af Seniorrådets medlemmer har set ordningen beskrevet i et beboerblad fra et plejehjem i Horsens Kommune. Vedkommende vil forsøge at skaffe et eksemplar, som sendes til lederen af Velfærdsrådgivningen.
En mulighed for at få udbredt kendskabet kunne også være at få det publiceret i de publikationer, som allerede tilgår borgerne, for eksempel i form af husaviser eller beboerblade. En anden mulighed kunne være at få det publiceret i lokalaviserne, for derved at nå ud til et større opland.
Seniorrådet vil gerne teste det, der bliver forfattet, og vil også gerne være behjælpelige med at få testet materialet ude ved borgerne.
Orienteringen taget til efterretning.
111. Drøftelse - Seniorrådets ønsker til budget 2020Klik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse - Seniorrådets ønsker til budget 2020
Beslutningstema
Formanden og næstformanden for Seniorrådet har udarbejdet et forslag til budgetønsker for budget 2020. Forslaget er rundsendt til de øvrige medlemmer af Seniorrådet, og der ønskes en drøftelse af det fremsendte forslag.
Administrationen indstiller,
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Beslutning
Seniorrådet har, ud over de fremsendte budgetønsker til 2020, et forslag om forhøjelse af §18 indsatsen. Seniorrådet vil gerne gøre noget i forhold til at udvikle det frivillige arbejde, og derfor kigger næstformanden og Solveig Petersen nærmere på kriterierne og de tidligere bevillinger. Herefter udarbejdes der et forslag om forhøjelse af §18 midler, som fremsende til Udvalget for Fritid & Fællesskab.
Drøftelsen taget til efterretning.
112. Orientering ved formanden og næstformanden for SeniorrådetKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved formanden og næstformanden for Seniorrådet
Beslutningstema
Formanden og næstformanden for Seniorrådet giver orientering om følgende:
- Status på FN's Internationale Ældredag
- Status på fællesmødet med foreninger, samt fastsættelse af en ny dato for afholdelse. En mulig dato for afholdelse kunne være mandag den 11. november 2019
- Status på Frivilligfesten den 10. oktober 2019
- Status på Seniorrådets budget ultimo maj 2019
- Aflevering af befordringsskemaer for 1. halvår 2019 - seneste dato for aflevering er onsdag den 12. juni 2019
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Status på FN's Internationale Ældredag
Det overordnede tema for dagen er nu udmeldt og bliver: ”Vejen mod større lighed uanset alder”. I Hedensted Kommune følges det overordnede tema ikke i år. I stedet har Seniorrådet i samarbejde med plejehjemmene valgt, at dagen markeres ud fra egne idéer og ønsker de respektive steder.
- På Møllebo og Nederbylund Plejehjem markeres dagen som en hyggedag med kaffe og musik.
- På Kirkedal Plejehjem overvejes det på nuværende tidspunkt, om det skal være en hyggeeftermiddag, hvor eventuelt børnehavebørnene skal komme på besøg. Alternativt har man overvejet, om den årlige høstfest skulle lægges sammen med FN’s Internationale Ældredag.
- På Birkelund Plejehjem er der kaffe og hygge.
- På Løsning Plejehjem etableres der et eftermiddagsarrangement.
- På Bøgely Plejehjem er der på nuværende tidspunkt ikke planlagt noget, men repræsentanten fra Seniorrådet vil foreslå om markeringen af dagen kunne indgå i en form for høstfest.
- På Nedergården Plejehjem afventer man og det forventes, at man går i gang med planlægningen efter afholdelse af Sct. Hans.
Status på fællesmødet med foreninger, samt fastsættelse af en ny dato for afholdelse. En mulig dato for afholdelse kunne være mandag den 11. november 2019
Minna Olesen undersøger om det er muligt at låne salen på Bøgely den 21. oktober 2019 fra kl. 19.00. En alternativ dato vil fortsat være den 11. november 2019, såfremt salen på Bøgely ikke er ledig den 21. oktober.
Selve planlægningen af arrangementet sættes på dagsordenen til seniorrådsmødet den 14. august 2019. Hvert medlem melder tilbage på mødet den 14. august, hvilke foreninger de tager kontakt til. Inge Christensen arbejder på invitationen. Lillian Andersen, Anker Andersen og Poul Ole Pedersen planlægger selve arrangementet.
Status på Frivilligfesten den 10. oktober 2019
Underholdningen, maden og stedet er på plads. Arrangementet afholdes i Juelsminde Hallen.
Status på Seniorrådets budget ultimo maj 2019
Næstformand Anker Andersen fremlagde Seniorrådets budget.
Aflevering af befordringsskemaer for 1. halvår 2019 - seneste dato for aflevering er onsdag den 12. juni 2019
De af Seniorrådets medlemmer, der havde befordring til gode, afleverede deres befordringsskemaer.
Orienteringen taget til efterretning.
113. Drøftelse af input til Seniorrådets visionKlik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse af input til Seniorrådets vision
Beslutningstema
På sidste møde den 8. maj blev det besluttet, at Seniorrådet skulle arbejde videre med Seniorrådets vision. Beslutningen blev, at medlemmerne skulle sende deres inputs til Poul Ole Pedersen. De inputs der er kommet, drøftes på dagens møde, med det formål at få formuleret Seniorrådets endelige vision.
Administrationen indstiller,
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Beslutning
Der er fremsendt to forslag til Poul Ole Pedersen:
· "Alle kommunens ældre borgere skal have et virksomt og sundt ældreliv med tryghed og værdighed og de skal opleve sig hørt og forstået".
· "Seniorrådet er af borgere og politikere kendt og anerkendt som en aktiv og seriøs repræsentant for kommunens seniorer".
Derudover kom der på mødet yderligere to forslag:
· "Seniorrådet er de ældres talerør i Hedensted Kommune"
· "Seniorrådet skal stå for: Synlighed, Respekt, Åbenhed, Debat (S-RÅD)"
Poul Ole Pedersen og Henning Rasmussen laver et sammenkog af de indkomne forslag, som præsenteres på seniorrådsmødet den 14. august 2019.
Drøftelsen taget til efterretning.
114. Nyt fra Danske ÆldrerådKlik her for at folde ud og læse mere om Nyt fra Danske Ældreråd
Beslutningstema
Der gives orientering om følgende:
- Drøftelse af Danske Ældreråds holdning til aktuelle ældrepolitiske områder.
Danske Ældreråd har udarbejdet et holdningspapir med udgangspunkt i aktueller ældrepolitiske område. Holdningspapiret er tænkt som et dynamisk arbejdspapir, der også kan
bruges som inspiration til drøftelser i lokale ældre- og seniorråd.
Formanden og næstformanden har kigget holdningspapiret igennem og tænker, at det vil være oplagt at starte ud med at drøfte følgende fokuspunkter i Seniorrådet:
- De forebyggende hjemmebesøg
- De sammenhængende patientforløb for ældre medicinske patienter, inklusiv akutfunktionen
Administrationen indstiller,
at | orienteringen samt den efterfølgende drøftelse tages til efterretning. |
Beslutning
Formanden og næstformanden for Seniorrådet præsenterede de første to fokuspunkter i Danske Ældreråds holdningspapir.
De forebyggende hjemmebesøg
Der skal være en fortsat opmærksomhed på dette område. Det kunne være rart med noget statistik på, hvorfor nogle fravælger de forebyggende hjemmebesøg. Men det er et komplekst område at indsamle statistik på. Seniorrådet aftaler, at de observerer og er opmærksomme på tendenser – og siger til, hvis de fornemmer, at der er noget der skal tages hånd om.
De sammenhængende patientforløb for ældre medicinske patienter, inklusiv akutfunktionen
Fakta er, at de hurtige udskrivelser giver genindlæggelser. Seniorrådet udtrykker bekymring om, hvorvidt almen praksis er klar til at gribe de borgere, der sendes hurtigt hjem fra sygehusene. Samtidig er det fortsat en udfordring, at vagtlægerne ikke kender til mulighederne i de kommunale akutfunktioner.
Seniorrådet mener, at det kunne være en god ide, hvis kommunernes ansatte en sammenhængskoordinator, således genindlæggelserne i højere grad kan undgås.
Drøftelsen vedrørende genindlæggelser, rejste spørgsmålet sig om, hvorvidt to akutstuer er nok i Hedensted Kommune, såfremt antallet af tidlige udskrivninger øges. Seniorrådet følger udfordringerne omkring det sammenhængende patientforløb tæt, og såfremt Seniorrådets medlemmer hører om nogle misforhold, må og skal disse bringes videre.
Næste to punkter som drøftes på næste møde:
- Bekæmpelse af underernæring
- Opbakning om social og kulturelle aktiviteter
Den 23. september 2019 afholder Danske Ældreråd formand-næstformandsmøde, hvor Lillian Andersen og Anker Andersen deltager.
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
115. Punkter til næste mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Punkter til næste møde
Beslutningstema
Næste møde afholdes onsdag den 14. august 2019.
Beslutning
På næste møde sættes følgende på dagsordenen:
- Opfølgning på fællesmødet med foreningerne
- Opfølgning på Seniorrådets økonomi
- Opfølgning på FN's Internationale Ældredag den 1. oktober 2019
- Opfølgning på § 18 midlerne
- Seniorrådets vision
- Danske Ældreråds holdningspapir – herunder sættes der på mødet fokus på følgende:
- Bekæmpelse af underernæring
- Opbakning om social og kulturelle aktiviteter
116. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Ingen bemærkninger.
117. Evaluering af mødetKlik her for at folde ud og læse mere om Evaluering af mødet
Beslutning
Det var en god orientering vedrørende de kommunale kørselsordninger og godt med en afklaring i forhold til udbuddet vedrørende specialkørslen. Det har været et rigtig godt møde og godt at få taget hul på drøftelserne i forhold til Danske Ældreråds holdningspapir.
118. Høring om tilsynspolitikKlik her for at folde ud og læse mere om Høring om tilsynspolitik
Beslutningstema
Høring om tilsynspolitik.
Sagsfremstilling
Kommunen er forpligtet på at føre tilsyn, jf. § 151 i Serviceloven, med udførelse af de kommunale opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 i Lov om Social Service.
Formålet med at føre tilsyn med de kommunale opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 i Lov om Social service er at sikre, at opgaverne løses i overensstemmelse med de vedtagne kvalitetsstandarder.
Udover at føre tilsyn er hensigten, at tilsyn og opfølgning gennem dialog har fokus på løbende læring og kvalitetsudvikling.
Tilsynet skal endvidere afspejle arbejdet med kerneopgaven for Social Omsorg, hvor borgeren skal have den hjælp, støtte og omsorg der gør at borgeren kan klare sig bedste og mest muligt selv, og det gøres gennem de 5 pejlemærker for Social Omsorg, hvor borgeren skal opleve sig respekteret, set, hørt og forstået, og inddraget i et sammenhængende og koordineret forløb.
For at kunne drage lære og udvikling af tilsynene, så er det nødvendigt med kvalitetssikring af og systematik for tilsynene.
Tilsynspolitikken beskriver denne kvalitetssikring, systematik og proces for læring og udvikling.
Tilsynspolitikken indeholder derfor hovedpunkterne målepunkter, indsatser og læring.
Der er forskellige typer af tilsyn:
Kommunens egne tilsyn jf. §151 i Serviceloven.
- Styrelsen for Patientsikkerhed fører risikobaseret tilsyn med udvalgte behandlingssteder, herunder hjemmeplejen, ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patienternes sikkerhed.
- Styrelsen for Patientsikkerhed fører social – og plejefagligt tilsyn, der skal bidrage til at sikre den fornødne kvalitet af den social- og plejefaglige indsats på ældreområdet. Styrelsen udvælger enhederne på baggrund af en risikovurdering og stikprøver. Styrelsen fører årligt tilsyn med 10 procent af alle relevante enheder i ældreområdet.
- Socialstyrelsen fører social- og plejefagligt tilsyn på bofællesskaberne.
- Fødevarestyrelsen fører tilsyn af vores leverandører af madservice.
Udvalget skal tage stilling til forslag til tilsynspolitik der er vedhæftet, som skal sendes i høring ved Seniorrådet.
Administrationen indstiller, 6. maj 2019, pkt. 43:
at udvalget sender forslag til tilsynspolitik for kommunens eget tilsyn, jf. Serviceloven § 151 til høring i Seniorrådet.
Udvalget for Social Omsorg, 6. maj 2019, pkt. 43:
Indstilling godkendt.
Administrationen indstiller,
at | Seniorrådet afgiver høringssvar. |
Beslutning
Seniorrådet udarbejder et høringssvar med de kommentarer og tanker, der er blevet drøftet på dagens møde. Høringssvaret fremsendes til Udvalget for Social Omsorg.
Bilag
- BILAGTilsynspolitik