Seniorrådet - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 10. juni 2020
Mødested: Byrådssalen Juelsminde Rådhus - Tofteskovvej 4, 7130 Juelsminde
Dagsordenpunkter
94. Godkendelse af dagsordenKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af dagsorden
Beslutningstema
Godkendelse af dagsordenen for den 10. juni 2020.
Beslutning
Dagsordenen godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Solveig Petersen.
95. Godkendelse af referatetKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af referatet
Beslutningstema
Godkendelse af referatet fra den 13. maj 2020.
Beslutning
Referatet godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Solveig Petersen.
Bilag
96. Orientering ved chefen for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved chefen for Social Omsorg
Beslutningstema
Chefen for Social Omsorg orienterer om følgende:
Seniorrådet ønsker en orientering om følgende:
- Seniorrådet vil gerne vide, hvad den nye samarbejdsaftale mellem kommuner og Regionen, vedrørende IV behandling, kommer til at betyde for Hedensted Kommune økonomisk. Herunder om man vil udbygge IV behandlingen i kommunen eller om der kommer andre tiltag?
Administrationen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Samarbejdsaftale mellem kommuner og Regionen, vedrørende IV behandling
Der er ikke regnet på økonomien i forbindelse med tiltrædelse af samarbejdsaftalen.
Der er tale om en trinvis implementering, hvor kommunerne kan til træde samarbejdsaftalen pr. 1. juni 2020 eller pr. 1. september 2020. Hedensted Kommune tiltræder aftalen pr. 1. september, da sygeplejerskerne skal uddannes i behandling af børn ned til 3 år, samt i brugen af de nye præparater, som indgår i aftalen. På nuværende tidspunkt foreligger der en aftale med regionen og Horsens Sygehus om, at der fra nu afregnes for den nuværende IV aftale.
Besøgsrestriktioner på plejehjem
Der bliver åbnet yderligere, hvilket blev annonceret i pressen tirsdag den 9. juni. Pt. afventes nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.
Seniorrådet spørger ind til muligheden for besøg i egen bolig på plejehjemmene. Retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen vil blive fulgt. Det er en meget svær balancegang. Dilemmaet er, at pårørende i egen bolig også øger smitterisikoen og ind i det er den vigtigste opgave at passe på de ældre.
Daghjem og demensdaghjem
Man kommer mere og mere tilbage til normalen, hvilket betyder, at der åbnes op for, at borgerne kan komme de steder hen, hvor de plejer at komme.
Kørsel
I forhold til de tidligere udfordringer, der har været med PP Busser, så fungerer det nu, da det er de samme chauffører, der kører borgerne til de respektive daghjem.
Demensvenlig indretning
Byrådet har frigivet 2 mio. kr. til demensvenlig indretning og nogle steder er der iværksat en dialog med boligselskaberne. På de respektive plejehjem er man også i gang og har lagt planer for at etablere en mere demensvenlig indretning, hvor de demente kan falde til ro og undgå overstimulering.
Klippekortet
Seniorrådet er interesseret i at høre om der findes en registrering af, hvad klippene i ordningen bliver brugt til – hvordan og til hvad bliver de anvendt? Det besluttes at inviterer leder af Senior - Rikke Slot te Pas - til et af de kommende seniorrådsmøder, således hun kan orienterer om, hvad klippene bliver brugt til og hvordan det registreres.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Solveig Petersen
97. Bordet rundt - yderligere spørgsmål til chefen for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Bordet rundt - yderligere spørgsmål til chefen for Social Omsorg
Beslutning
Seniorrådet spørger indtil samarbejdet med Regionshospitalet Horsens og Horsensklyngen i forbindelse med corona. Det lokale samarbejde om sundhedsaftaler er organiseret i klynger, hvor de nærliggende kommuner, hospitaler og almen praksis mødes. Hedensted Kommune er en del af Horsensklyngen sammen med Horsens, Skanderborg og Odder samt Regionshospitalet Horsens.
Der har været et godt samarbejde og rent praktisk blev der i slutning af marts etableret Skype møder to gange om ugen mellem de 4 kommuner og Regionshospitalet Horsens. På møderne blev der både drøftet strukturelle ting og indgået aftaler, men der var også en almindelig orientering om, hvordan det stod til de forskellige steder, herunder eksempelvis orientering om de respektive kommuners situation i forhold til værnemidler. De fire kommuner mødtes på Skype en halv time før mødet med sygehuset.
Det mere løbende samarbejde virker rigtig godt. Sygehusene har under epidemien fået forvarsler i forhold til eksempelvis at åbne op, og på baggrund af samarbejdet vidste kommunerne i klyngen det dagen efter, og kunne gøre organisationen klar til at begynde at modtage borgere igen.
På nuværende tidspunkt afholdes der Skype møde hver 14. dag indtil efter sommerferien. Fremadrettet vil klyngen benytte sig af mulighed for at afholde flere Skype møder, sammen med de kvartalsvise møder, som fortsætter. Den rette form for afholdes af møderne skal lige findes.
Formanden for Seniorrådet sidder med i en arbejdsgruppe i forhold til palliation, hvor det blandt har været drøftet, hvad de forskellige kommuner gør i forhold til de efterladte. Derfor vil Seniorrådet gerne vide om Hedensted Kommune har nogen form for støtte til efterladte. Dette undersøges til næste møde. Til orientering fra chefen fra Social Omsorg, så kommer der et høringsudkast ud til kommunerne i efteråret vedrørende palliativ behandling. Dette udkast skal Seniorrådet forholde sig til, når det kommer.
Seniorråds medlemmerne melder tilbage, at der i forbindelse med Covid-19, er stor ros til personalet i Social Omsorg i Hedensted Kommune.
Fraværende: Solveig Petersen.
98. Drøftelse - mulighed for afholdelse af fremmødevalg i forbindelse med valg til Seniorrådet 2021Klik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse - mulighed for afholdelse af fremmødevalg i forbindelse med valg til Seniorrådet 2021
Beslutningstema
Seniorrådet skal på dagens møde beslutte, hvorvidt de fortsat ønsker at arbejde videre med, at valget til Seniorrådet i 2021, bliver afholdt som et fremmødevalg. Eller om de ønsker at afholde valget som et ordinært brevstemmevalg.
Historik
Punkt 74. Drøftelse - mulighed for afholdelse af fremmødevalg i forbindelse med valg til Seniorrådet i 2021.
Drøftelse fra mødet den 11. marts 2020.
Formanden og næstformanden præsenterede på mødet den 11. marts et oplæg vedrørende muligheden for at afholde det kommende seniorrådsvalg 2021 som fremmødevalg. Økonomien og de logistiske udfordringer blev drøftet. Den store udfordring i forbindelse med et eventuelt fremmødevalg er, at der skal være 24 valgsteder, der indretningsmæssigt skal tilpasses forholdene. Der vil være valgsteder, hvor der vil komme meget få borgere.
Punkt 88. Drøftelse - mulighed for afholdelse af fremmødevalg i forbindelse med valg til Seniorrådet i 2021.
Drøftelse fra mødet den 13. maj 2020.
Den 13. maj 2020 drøftede Seniorrådet fortsat muligheden for fremmødevalg i 2021. Beslutningen blev, at der på mødet den 10. juni skal træffes en afgørelse om, hvorvidt Seniorrådet vil arbejde videre med at forsøge at gennemføre valget i 2021 som fremmødevalg, eller om de skal fortsætte som hidtil.
Administrationen indstiller,
at drøftelsen tages til efterretning og der tages beslutning om, hvorvidt Seniorrådet vil arbejde videre med, at valget til Seniorrådet 2021 bliver afholdt som et fremmødevalg.
Beslutning
Næstformanden orienterede om, hvordan andre kommuner har afholdt fremmødevalg, og hvilke erfaringer de har gjort sig, herunder Favrskov Kommune, som på mange områder er sammenlignelig med Hedensted Kommune.
Seniorrådet drøftede flere muligheder og kommer frem til, at det er de følgende tre muligheder, der skal stemmes om:
- Brevvalg
- Fremmødevalg
- Brevvalg kombineret med stemmeurne på de lokale valgsteder. Det vil sige, at borgerne har mulighed for at aflevere deres stemmeseddel til seniorrådsvalget (skal være i kuvert), når de kommer for at stemme til kommunalvalget.
Medlemmer af Seniorrådet stemte ved mundtlig tilkendegivelse og resultatet blev, at der arbejdes mod at afholde valget i 2021 som brevvalg, med mulighed for at lægge sin stemme i en valgurne på de lokale valgsteder.
Desuden blev det besluttet, at der skal nedsættes et udvalg på oktober mødet.
Fraværende: Solveig Petersen.
99. Drøftelse - opfølgning på dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg den 8. juni 2020Klik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse - opfølgning på dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg den 8. juni 2020
Beslutningstema
Seniorrådet laver en opfølgning på dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg, som blev afholdt mandag den 8. juni 2020.
Administrationen indstiller,
at drøftelsen tages til efterretning.
Beslutning
Det er var et godt mødet og Seniorrådet oplever, at Udvalget for Social Omsorg er meget lydhøre over for Seniorrådets indspark.
På dagsordenen havde Seniorrådet blandt et ønske om et fast team til borgere i eget hjem. Seniorrådet var glad for, at Udvalget for Social Omsorg havde givet udtryk for, at Seniorrådet havde belyst emnet på en god måde med deres viden og erfaringer. Det er vigtigt for Seniorrådet, at Udvalget for Social Omsorg forstår værdien af at have faste teams.
På dagsordenen var også kvalitetsstandarder og Seniorrådet vil gerne inviterer leder af Velfærdsrådgivningen, Jenny Bjerking, til at komme og give en orientering om kvalitetsstandarderne i Hedensted Kommune. Kvalitetsstandarderne skal gennemgås en gang årligt, og Seniorrådet er velkommen til at fremsende forslag i forhold til kvalitetsstandarderne. De skal fremsendes inden august, således de kan komme på udvalgsmødet i august 2020. Det besluttes, at alle medlemmer i Seniorrådet kigger på kvalitetsstandarderne samt budgettet for 2021 for at se om der er forbedringsmuligheder. Såfremt medlemmerne har spørgsmål eller bemærkninger sendes disse til for- og næstformand, som samler op og fremlægger på mødet den 12. august 2020. Seneste tilbagemelding er den 20. juli 2020.
Senere på året kunne Seniorrådet godt tænke sig et oplæg om de forskellige former for tilsyn, som pågår i kommunen. Samt en orientering fra leder af Senior Rikke Slott te Pass om til hvad og hvordan klippekort på plejehjemmene bliver brugt.
Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal arbejde med forebyggelse af ensomhed. Her kan Handicaprådet også ind tænkes i arbejdsgruppen.
Seniorrådet har enkelte kommentarer i forhold til formen for afholdelse af mødet. Der er et ønske om til næste møde, at emnerne deles op således, at der er en tovholder for de forskellige emner. Dette vil hjælpe med at holde fokus på det væsentlige, og der kan ikke på samme måde stilles spørgsmål ” fra hoften”.
I forhold til covid-19 situationen synes Seniorrådet at mødet var for ”tæt”. Det ville have været hensigtsmæssigt med mere plads, større afstand og mere håndsprit.
Næste dialogmøde afholdes den 31. august 2020.
Drøftelsen taget til efterretning.
Fraværende: Solveig Petersen.
100. Orientering ved formand og næstformandKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved formand og næstformand
Beslutningstema
Formanden og næstformanden for Seniorrådet giver orientering om følgende:
- Orientering om forslag til ny affaldsordning ved næstformand Anker Andersen. Seniorrådet skal beslutte om der skal afgives høringssvar og hvis, hvem der udarbejder det.
Administrationen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Næstformanden for Seniorrådet har skrevet til Lene Tingleff - formand for Udvalget for Teknik, for at høre mere om den nye affaldsordning. Planen er, at den nye affaldsordning skal træde i kraft den 1. maj 2021. Næstformanden gennemlæser materialet, som han har fået tilsendt og laver et skriv, som rundsendes til de øvrige medlemmer af Seniorrådet.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Solveig Petersen.
101. Nyt fra Danske ÆldrerådKlik her for at folde ud og læse mere om Nyt fra Danske Ældreråd
Beslutningstema
Formand og næstformand giver orientering om seneste nyt fra Danske Ældreråd.
Administrationen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Temadag i Danske Ældreråd
Der kommer en temadag lige efter den 1. oktober 2020. Teamet vil være afholdelse af ældre-/seniorrådsvalg samt fokus på en af Danske Ældreråds mærkesager. Temadagen vil muligvis blive afholdt med et reduceret deltager antal.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Solveig Petersen.
102. Punkter til næste mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Punkter til næste møde
Beslutningstema
Næste møde afholdes onsdag den 12. august 2020 - mødelokale 2 i Huset, Ny Skolegade 4, 8723 Løsning.
Beslutning
På mødet den 12. august sættes følgende punkter på dagsordenen:
- Orientering ved Jenny Bjerking - kvalitetsstandarder
- FN's Internationale Ældredag
- Opfølgning på Seniorrådets budget
- Dialogmøde med Udvalget for Social Omsorg den 31. august 2020
- Møde vedrørende afholdelse af borgermøde i forhold til Pårørendepolitikken
Fraværende: Solveig Petersen.
103. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Minna Olesen har lavet et skriv om de bænke, der er blevet opsat i Hedensted nær Bøgely Plejehjem. Formanden for Seniorrådet tager kontakt til lokalaviserne for at se, om de vil formidle den gode historie.
Fraværende: Solveig Petersen.
104. Evaluering af mødetKlik her for at folde ud og læse mere om Evaluering af mødet
Beslutning
Det har været et godt møde med en god debat samt en god proces og kvalificeret debat omkring fremmødevalg.
Rart at Seniorrådet er ved at være fuldtalligt igen.
Fraværende: Solveig Petersen.