Seniorrådet - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 10. februar 2021
Mødested: Virtuelt møde via Teams
Dagsordenpunkter
58. Godkendelse af referatKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af referat
Beslutningstema
Godkendelse af referatet fra den 2. december 2020.
Beslutning
Referatet godkendt uden bemærkninger.
Bilag
59. Godkendelse af dagsordenKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af dagsorden
Beslutningstema
Godkendelse af dagsordenen for den 10. februar 2021.
Beslutning
Dagsordenen godkendt med følgende bemærkninger.
Det er ærgerligt, at brugerundersøgelsen ikke kan gennemgås på mødet, og spørgsmålet er om Seniorrådet skal lave en tilkendegivelse i forhold til undersøgelsen?
Brugerundersøgelsen sættes på til næste møde, som afholdes den 10. marts 2021.
Der er to tilføjelser til Punkt. 65 ”Nyt fra Danske Ældreråd”:
· Nyt webinar
· Referat fra bestyrelsen.
60. Orientering ved chefen for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved chefen for Social Omsorg
Beslutningstema
Chefen for Social Omsorg giver orientering om følgende:
- Status på Covid-19
- Orientering fra udvalgsmødet den 1. februar 2021
Administrationen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Status på Covid-19
Covid-19 fylder stort set alt lige nu og har også fyldt meget henover julen.
På nuværende tidspunkt er der et lavt smittetal i Hedensted Kommune, både blandt borgere og medarbejdere.
Det der fylder allermest lige nu er test og vaccinationer, idet der foretages PCR test to gange om ugen. Det er medarbejderne i Sundhedsfremme, Forebyggelse og Træning, der kører rundt to gange om ugen og tager test på seniordelen i Social Omsorg.
Medarbejderne på seniorområdet skal motiveres til at blive ved med at lade sig PCR teste, da motivationen til at lade sig teste har været faldende efter, at de er blevet vaccineret.
Derudover skal der opskaleres i forhold til kviktest, da der nationalt bliver presset på for at foretage kviktest de dage, hvor der ikke laves PCR test.
Oprindeligt var det Falck, der varetog opgave omkring kviktest, men for en kort stund overgik opgaven til SOS, og nu er den tilbage hos Falck, da SOS ikke kunne levere som forventet.
Vaccinationer
Det andet der fylder meget på nuværende tidspunkt er vaccination af borgere. De +65 årig, som modtager praktisk hjælp og personlig pleje, blev færdigvaccineret den 9. februar 2021.
Vaccination af de +85 årige starter op fredag den 12. februar og fortsætter lørdag, søndag og mandag. En gruppe af kommunale medarbejdere har kontaktet 828 borgere for at høre om den enkelte borger er interesseret i at blive vaccineret. De er ikke kommet i kontakt med alle, men målet er, at alle borgere i målgruppen skal kontaktes.
I uge 7 begynder 137 vaccinationer på personaledelen, og det udekørende personale vil være første prioritet.
Vaccinationsstedet i Hedensted Centret er bemandet fredag, lørdag, søndag og mandag.
Lige nu køres der flere spor i forhold til vaccination, og man er også lige så stille gået i gang med gruppe 5, som er et spor der kører uden om kommunen.
Seniorrådet oplyser, at der er ros udefra til arbejdet omkring vaccinationer, selvom der har været udfordringer med at komme igennem til Kørselskontoret og til at booke tider til vaccination hos Regionen.
Lederstilling i Social Omsorg
Den vakante lederstilling på Møllebo er slået op. Chefen for Social Omsorg oplyser, at lederen af Nedergården i Uldum også vil varetage ledelsen af Nederbylund i Tørring.
Udvalget for Social Omsorg besluttede på deres sidste møde at give 1. mio kr. til understøttelse af ledelsen på plejehjemmene, herunder blandt andet parledelse, som iværksættes ved at ved at ansætte teamledere.
Seniorrådet gør opmærksom på, at det kan være svært at være leder på flere steder.
Nyt fra Udvalget for Social Omsorg
Brugerundersøgelsen
Resultatet af brugerundersøgelsen år 2020 for Hjemmeplejen, Plejehjem og Genoptræning er meget tilfredsstillende. Resultatet er blevet drøftet i forskellige ledergrupper, og der er udpeget nogle fokusområder, som man vil arbejde videre med.
Kvalitetsstandarder
Kvalitetsstandarderne 2021 er blevet godkendt.
Svarfrister i Social Omsorg
Målet er at svarfristerne skal ligge på niveau med svarfristerne i andre kommuner. Der bliver arbejdet med at nedbringe svarfrister.
Udmøntning af budget 2020-2021
Udvalget har afsat 3. mio kr. til udmøntning af følgende:
· Styrkelse af ledelsesstrukturen på plejehjemmene
· En ekstra nattevagt i den vestlige del af kommunen. Stillingen oprettes som en springerfunktion således, at nattevagten står til rådighed i forhold til opgaver på alle tre plejehjem
· Borger – og pårørendevejleder. Funktionen hæftes på en medarbejder, der i dag arbejder i Stab og Udvikling. Der planlægges med 2 x 2 timers træffetid om ugen. Vejledning kan foregå fysisk, telefonisk eller via mail
· Dækning af budgetmæssige huller
Demensplejehjemmet
Der har vist sig at være udfordringer i forhold til håndtering af regnvand på grunden, da det ikke er muligt at håndtere regnvandet på grunden. Det betyder, at der skal findes en løsning uden for grunden, hvilket medfører en meromkostning. Desuden er der blevet justeret i forhold til personaleforholdene.
Brandsikring på plejehjem
Anlægsbevilling til brandsikring på plejehjem er godkendt. Projektgennemførelsen bliver udsat på grund af Covid-19 og forventes gennemført ultimo maj 2021.
Transport til vaccination
Hvis borgeren selv booker flextur til vaccination, har vedkommende også selv skulle betale for turen. Et forslag om, at kommunen skal betale for flexturen til og fra vaccinationscentret bliver behandlet på næstkommende byrådsmøde.
Borger – og pårørendevejleder
Seniorrådet vil gerne vide, om det er udarbejdet en funktionsbeskrivelse for borger-pårørendevejlederen, og om timerne er helt fastlåst til 4 timer (2 x 2 timer) om ugen. Samtidig spørger de ind til, om man har overvejet om borger-pårørendevejlederen skulle være en uvildig person, og ikke en der i forvejen er ansat i kommunen.
Borgeråbningstiden er sat til 2 x 2 timer om ugen, og borger-pårørendevejlederen vil arbejde med de sager og henvendelser, der kommer ind, også uden for de 2 x 2 timer. Hvis tidsrammen giver et pres på medarbejderen i forhold til at kunne løse andre opgaver, vil der blive kigget på det. Medarbejderen der skal varetage funktionen som borger- og pårørendevejleder er ansat i Stab og Udvikling, hvilket er det mest organisatoriske neutrale sted i Social Omsorg. Det vil sige, at vedkommende ikke er en del af myndighed eller driften. Udvalget evaluerer ordningen om et år.
Der er i finansloven afsat en pulje til borger-pårørendevejlederfunktioner, som dækker mere bredt for hele kommunen. Ansøgningskriterierne er ikke udmeldt endnu, så der er ikke taget stilling til, hvorvidt kommunen skal søge puljen.
Orienteringen taget til efterretning.
61. Bordet rundt - yderligere spørgsmål til chefen for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Bordet rundt - yderligere spørgsmål til chefen for Social Omsorg
Beslutning
Der lyder en tak fra Seniorrådet for julegaven.
62. Orientering ved formand og næstformandKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved formand og næstformand
Beslutningstema
Orientering ved formand og næstformand
Sagsfremstilling
Formanden og næstformanden for Seniorrådet giver orientering om følgende:
- Status på pårørendepolitikken
- Trafiksikkerhedsplanen 2021
- Punkter til dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg den 12. april 2021
Administrationen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Status på pårørendepolitikken
Der har været afholdt virtuelt møde. De kommentarer Seniorrådet er kommet med skrives ind i Pårørendepolitikken. Når politikken er klar får borgerne også mulighed for at kommentere på den. Efterfølgende sendes Pårørendepolitikken til høring i blandt andet Seniorrådet.
Der laves en pixiudgave af Pårørendepolitikken, som kan komme ud til borgerne.
Trafiksikkerhedsplanen 2021
Natur, Vand og Vej skal kontaktes direkte i forhold til trafikale udfordringer for ældre.
Seniorrådet drøftede om det ville give mening at samle egne erfaringer og henvendelser fra borgerne, da det vil have mere pondus, hvis henvendelserne blev sendt samlet afsted fra Seniorrådet.
Trafiksikkerhed sættes på dagsordenen til mødet den 10. marts, hvor der kigges på hvilke udfordringer Seniorrådet oplever, hvilke henvendelser de har fået fra borgere samt om der er sager, som Seniorrådet kunne drøfte.
Punkter til dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg den 12. april 2021
Følgende emner blev fremlagt som mulige emner til drøftelse på dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg:
- Drøftelse af brugerundersøgelsen
- Lederspændet på plejehjemmene
- Budget 2022 - demografisk budgetlægning
Det blev pointeret, at overskifterne ikke er nok. Selve emnerne skal uddybes. Formanden og næstformanden prøver at uddybe de forskellige emner. Derudover var der enighed om, at der højst skal være tre emner til drøftelse med Udvalget for Social Omsorg, og at disse skal være gennemarbejdet og velforberedte.
Der var enighed om i Seniorrådet, at drøftelsen af lederspændet på plejehjemmene er vigtigt at få drøftet med Udvalget for Social Omsorg, da det er uhensigtsmæssigt med en leder til to plejehjem.
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
- BILAGTrafiksikkerhedsplan 2020-2023
- BILAGUdvalget for Teknik dagsordener og referater - Hedensted Kommune
63. Drøftelse - rådighedsbeløb for beboere på plejehjemKlik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse - rådighedsbeløb for beboere på plejehjem
Beslutningstema
Seniorrådet skal besluttes, hvorledes de vil gå videre med problematikken vedrørende rådighedsbeløb for beboere på plejehjem.
Næstformanden vil på mødet komme med et oplæg, hvor kommentarerne fra de øvrige medlemmer af Seniorrådet også indgår. Det skal også drøftes, hvorvidt der skal nedsættes en arbejdsgruppe i forhold til det videre arbejde.
Historik
På mødet den 2. december drøftede og besluttede Seniorrådet følgende:
Seniorrådet drøftede punktet og selvom kommunen fastsætter et rådighedsbeløb, er der mange faktorer der spiller ind og der tilgår altid en individuel konkret vurdering for hver enkelt borger. Desuden ser kommunerne også forskelligt på det, hvilket også vanskeliggøre processen. Dertil kommer, at det er meget få kommuner, der har fastsat et vejledende rådighedsbeløb, som de offentliggør på deres hjemmeside.
Seniorrådet har tidligere drøftet om det kunne det være en mulighed eksempelvis at gå til Danske Ældreråd (som er ældre-/ seniorrådenes paraplyorganisation) med problematikken, så de kan hjælpe med at løfte problematikken, da der må være andre ældre-/seniorråd, der sidder med samme problematik og ikke kan komme videre. Næstformanden har forespurgt hos Danske Ældreråd og udfordringen er, at Danske Ældreråd er ikke et politisk påvirkningsorgan og vil nok derfor konkludere, at det er et kommunalt anliggende.
Drøftelsen om problematikken med rådighedsbeløb lægges ikke ned. Seniorrådet vil forelægge emnet andet steds. En mulighed kunne at være at gå flere sammen og rejse problematikken. Næstformanden vil gerne forelægge problematikken for regions ældrerådet og Ældre Sagen kunne også være en mulighed.
Administrationen indstiller,
at drøftelsen tages til efterretning og det besluttes om der skal nedsættes en arbejdsgruppe.
Beslutning
Formanden har rettet henvendelse til samfundsanalyse hos Ældre Sagen, da de på et tidspunkt har drøftet rådighedsbeløb for plejehjemsbeboere, og Ældre Sagen kigger mere på prisen på de enkelte ydelser end på det samlede rådighedsbeløb.
Seniorrådet gør opmærksom på, at der er flere spor ind i drøftelsen af problematikken, herunder et landspolitisk. Seniorrådets opgave må være at kigge ind i egen kommune og
ifølge cirkulærerne, kan kommunen selv fastsætte et rådighedsbeløb, men det er meget kompliceret.
For at få løftet problematikken og får et reelt billede af udfordringerne, kræver det, at der er borgere, der er villige til at lægge kortene på bordet og vise, hvordan det i virkeligheden forholder sig – historier der dokumenterer virkeligheden. Forskellige cases ville kunne belyse problematikken og det vil kræve dokumentation, hvis Seniorrådet skal kunne gøre noget. Det skal være et reelt billede og tallene skal være dokumenteret, og alt skal være klar inden man tager drøftelsen og dialogen. Spørgsmålet er om Seniorrådet skal gå i gang med at finde eksempler eller om de skal rejse problmstillingen overfor Udvalget.
En anden mulighed kunne være at rette henvendelse til pressen, for der igennem at få flere til at rejse problemstillingen, lidt ala MeTo.
Det besluttes, at Seniorrådet ikke kan nå at forfølge problematikken inden for det nuværende år, og det er svært at overdrage det til et nyt Seniorråd. Samtidig er det en vigtig problemstilling, og derfor er den svær bare at lukke. Men det besluttes at lukke den, da det er svært at få klarlagt problemstillingen, da det er et tabubelagt og meget personligt emne.
Der er enighed om, at det bør begrundes, hvorfor Seniorrådet beslutter at lægge drøftelsen vedrørende rådighedsbeløb for beboere på plejehjem ned.
Seniorrådet vil fortsat være opmærksomme på de omkostninger, der er forbundet med at bo på plejehjem.
Drøftelsen taget til efterretning
64. Drøftelse - afvikling af valg til SeniorrådetKlik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse - afvikling af valg til Seniorrådet
Beslutningstema
Formanden for Seniorrådet har fremsendt et oplæg til de øvrige medlemmer af Seniorrådet, hvor de har haft mulighed for at komme med kommentarer. Oplægget samt eventuelle kommentarer drøftes inden fremsendelse til Byrådet
Historik
Punkt 74. Drøftelse - mulighed for afholdelse af fremmødevalg i forbindelse med valg til Seniorrådet i 2021.
Drøftelse fra mødet den 11. marts 2020.
Formanden og næstformanden præsenterede på mødet den 11. marts et oplæg vedrørende muligheden for at afholde det kommende seniorrådsvalg 2021 som fremmødevalg. Økonomien og de logistiske udfordringer blev drøftet. Den store udfordring i forbindelse med et eventuelt fremmødevalg er, at der skal være 24 valgsteder, der indretningsmæssigt skal tilpasses forholdene. Der vil være valgsteder, hvor der vil komme meget få borgere.
Punkt 88. Drøftelse - mulighed for afholdelse af fremmødevalg i forbindelse med valg til Seniorrådet i 2021.
Drøftelse fra mødet den 13. maj 2020.
Den 13. maj 2020 drøftede Seniorrådet fortsat muligheden for fremmødevalg i 2021. Beslutningen blev, at der på mødet den 10. juni skal træffes en afgørelse om, hvorvidt Seniorrådet vil arbejde videre med at forsøge at gennemføre valget i 2021 som fremmødevalg, eller om de skal fortsætte som hidtil.
Punkt 98. Drøftelse - mulighed for afholdelse af fremmødevalg i forbindelse med valg til Seniorrådet i 2021.
Drøftelse fra mødet den 10. juni 2020.
Seniorrådet drøftede flere muligheder og kom frem til, at det var de følgende tre muligheder, der skal stemmes om:
- Brevvalg
- Fremmødevalg
- Brevvalg kombineret med stemmeurne på de lokale valgsteder. Det vil sige, at borgerne har mulighed for at aflevere deres stemmeseddel til seniorrådsvalget (skal være i kuvert), når de kommer for at stemme til kommunalvalget.
Medlemmer af Seniorrådet stemte ved mundtlig tilkendegivelse og resultatet blev, at der arbejdes mod at afholde valget i 2021 som brevvalg, med mulighed for at lægge sin stemme i en valgurne på de lokale valgsteder.
Desuden blev det besluttet, at der skal nedsættes et udvalg på oktober mødet. Seniorrådet har valgt formanden samt næstformanden til at deltage i det valgudvalg, der nedsættes af borgmesterkontoret.
Administrationen indstiller,
at drøftelsen tages til efterretning.
Beslutning
Der er ikke kommet kommentarer eller rettelser til den skrivelse, som formanden har udarbejdet.
Næstformanden mener, at der skal sendes et konkret forslag til administrationen, som beskriver, hvordan valget kan afvikles. Desuden har næstformanden skrevet til borgmesterkontoret for at høre, hvad seniorrådsvalget kostede i 2017.
Der kommer et tilbud i forhold til, hvad det vil koste at annoncerer i Tørring og Hedensted Avis. På den måde kan det undgås at lave en valgfolder/brochure.
Det skal også afklares, om overskuddet fra budget 2020 kan overføres til brug i forbindelse med valg til Seniorrådet i 2021.
Formand og næstformand arbejder videre med det, som næstformanden fremlagde på mødet og det skriv som formanden havde fremsendt på forhånd. Næstformanden udarbejder et forslag, som rundsendes til resten af Seniorrådet til kommentarer.
Drøftelsen taget til efterretning.
Bilag
65. Nyt fra Danske ÆldrerådKlik her for at folde ud og læse mere om Nyt fra Danske Ældreråd
Beslutningstema
Formanden og næstformanden giver orientering om seneste nyt fra Danske Ældreråd:
- Webinar den 10. februar 2021
- Indstilling af kandidater til bestyrelsen i Danske Ældreråd, herunder bestyrelsesmedlem samt stedfortræder
Administrationen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Webinar den 10. februar 2021
Formand og næstformanden følger op på webinaret og giver en orientering på næste møde
Den 23. marts afholder Danske Ældreråd webinaret ”En kommende sundhedsaftale – hvad skal den indeholde for bedst at understøtte ældreområdet”. Lillian Andersen og Anker Andersen deltager.
Indstilling af kandidater til bestyrelsen i Danske Ældreråd, herunder bestyrelsesmedlem samt stedfortræder
Der er kommet følgende kandidatforslag til bestyrelsesposten:
- Kirsten Engell fra Aarhus
- Rita Stokholm Vinding fra Syddjurs
Seniorrådet indstiller Rita Stokholm til bestyrelsesposten.
Der er kommet følgende kandidatforslag til stedfortræderposten:
- Per Boysen fra Randers
- Kirsten Engell fra Aarhus
- Rita Stokholm Vinding fra Syddjurs
Seniorrådet indstiller Per Boysen som stedfortræder.
Referatet fra bestyrelsesmødet er publiceret. En kandidat har meldt sig som kandidat til formandsposten.
Repræsentantskabsmøde
Der er kommet indkaldelse til repræsentantskabsmødet 10. maj 2021 på Hotel Nyborg Strand. Det er kun de stemmeberettigede, der må deltage. Der er tilmelding inden den 23. februar 2021. Formand og næstformanden deltager som stemmeberettigede.
Spørgeskema
Der er kommet et spørgeskema fra Regionsældrerådet vedrørende den kollektive trafik og kørselsordninger i det hele taget. Kørselskontoret kan være behjælpelig med oplysninger i forhold til besvarelse af spørgeskemaet. Næstformanden retter henvendelse til Kørselskontoret og sørger for at besvare spørgeskemaet.
Orienteringen taget til efterretning.
66. Høring af kvalitetsstandarder for kørsel i Hedensted KommuneKlik her for at folde ud og læse mere om Høring af kvalitetsstandarder for kørsel i Hedensted Kommune
Beslutningstema
Høring af kvalitetsstandarder for kørsel i Hedensted Kommune
Sagsfremstilling
Kørselskontoret har i samarbejde med de respektive kerneområder udarbejdet vedlagte Kvalitetsstandarder for kørsel i Hedensted Kommune.
Kvalitetsstandarderne beskriver, hvilke målgrupper af borgere der kan søge om befordringsgodtgørelse eller kørsel, samt under hvilke vilkår dette kan ske.
Kvalitetsstandarderne er opbygget med generelle forhold der vedrører alle kerneområder:
1. Kontaktoplysninger
2. Hvordan søger du?
3. Generelle bestemmelser
hvorefter de specifikke kørsler for de enkelte kerneområder gennemgås.
Kvalitetsstandarder for kørsel for Beskæftigelse er under udarbejdning.
Administrationen indstiller,
at Seniorrådet udarbejder høringssvar.
Beslutning
Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Lillian Andersen og Inge Christensen. De udarbejder et høringssvar, som rundsendes til Seniorrådet til kommentarer, inden det fremsendes til Lars Oksbjerre fra Kørselskontoret.
Hvis de øvrige medlemmer har nogle kommentarer til kvalitetstandarderne for kørsel, kan det sendes til formanden, som vil indarbejde det i høringssvaret.
Bilag
67. Punkter til næste mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Punkter til næste møde
Beslutningstema
Næste møde afholdes onsdag den 10. marts 2021 i Rådhussalen på Juelsminde Rådhus.
Beslutning
På mødet den 10. marts 2021 sættes følgende punkter på dagsordenen:
Bilag
68. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Ingen bemærkninger.
69. Evaluering af mødetKlik her for at folde ud og læse mere om Evaluering af mødet
Beslutning
Der er et stort ønske om at kunne mødes fysisk, men det virtuelle møde har været en god nødløsning og bedre end ikke at mødes.
71. Høring af svarfrister i Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Høring af svarfrister i Social Omsorg
Beslutningstema
Høring af svarfrister i Social Omsorg.
Historik
Udvalget fik den 20. maj 2020 en orientering om svarfristerne i Social Omsorg, hvor der også blev sammenlignet med andre kommuners svarfrister. Beslutningen blev, at der var politisk ønske om, at Hedensted kommunes svarfrister i løbet af et år kommer til at ligge på niveau med andre kommuner.
Sagsfremstilling
I løbet af 2020 har Velfærdsrådgivningen arbejdet aktivt for at se på, hvordan vores svartider kan reduceres. Der har primært været fokus på afgørelser om biler, hjemmepleje og voksenhandicap. På baggrund af dette, fremlægges nu for udvalget, et oplæg til, hvordan svarfristerne foreslås at se ud i 2021. Arbejdet med at reducere svarfristerne vil fortsætte i 2021.
Svarfristen defineres som den tid der går, fra en ansøgning om hjælp kommer ind til kommunen, indtil borgeren har fået en afgørelse. Kommunen er altid forpligtiget på at behandle en ansøgning så hurtigt som muligt. Det er en forudsætning for overholdelse af svarfristen, at kommunen modtager de fornødne oplysninger til at kunne træffe en afgørelse.
Svarfrister har en væsentlig borgeropmærksomhed, hvorfor svarfristerne foreslås sendt til høring ved Seniorråd og Handicapråd.
Administrationen indstiller, 1. februar 2021, pkt. 6:
at udvalget sender svarfristerne til høring ved Seniorråd og Handicapråd.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 1. februar 2021, pkt. 6:
Indstilling godkendt.
Administrationen indstiller,
at Seniorrådet udarbejder et høringssvar til Udvalget for Social Omsorg.
Beslutning
Formanden og næstformanden udarbejder og fremsender et høringssvar. De øvrige medlemmer fremsender deres kommentarer/forslag til formanden og næstformanden, som sørger for at indarbejde det i høringssvaret til Udvalget for Social Omsorg.
Bilag
- BILAGSvarfrister 2021