Seniorrådet - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 3. april 2019
Mødested: Mødelokale 1, Hedensted Rådhus, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted
Dagsordenpunkter
81. Orientering ved frivilligkoordinator Malene SkovbakkeKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved frivilligkoordinator Malene Skovbakke
Beslutningstema
Frivilligkoordinator Malene Skovbakke giver en orientering om temadrøftelsen, som Udvalget for Social Omsorg havde på dagsordenen den 4. marts 2019, hvor temaet var: "Aktører i sundhedsvæsenet".
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Frivilligkoordinator Malene Skovbakke orienterede om "Aktører i sundhedsvæsenet: Oplægget havde været på Udvalget for Social Omsorgs dagsorden som temadrøftelse den 4. marts 2019.
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
82. Godkendelse af dagsordenKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af dagsorden
Beslutningstema
Godkendelse af dagsordenen for den 3. april 2019.
Beslutning
Dagsordenen godkendt uden bemærkninger.
83. Godkendelse af referatKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af referat
Beslutningstema
Godkendelse af referatet fra den 6. marts 2019.
Beslutning
Referatet godkendt uden bemærkninger.
Bilag
84. Orientering ved chefen for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved chefen for Social Omsorg
Beslutningstema
Chefen for Social Omsorg giver orientering om:
Derudover ønsker Seniorrådet en orientering om følgende:
- Oplæg om det fortsatte arbejde med udvikling i demografi og behov for kapacitet ved pleje- og ældreboliger
- Status på muligheden for, at Seniorrådet kan deltage i styregruppen for placering af demensplejehjemmet
- Oplæg om genoptræningsområdet
- Herunder spørger Seniorrådet om der er lavet en opgørelse over, hvor mange borgere der frafalder træningen på grund af udfordringer i forhold til transport
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Oplæg om det fortsatte arbejde med udvikling i demografi og behov for kapacitet ved pleje- og ældreboliger
Analysekonsulent Betina Olesen orienterede om det fremtidige behov for ældre- og plejeboliger i Hedensted Kommune.
Status på muligheden for, at Seniorrådet kan deltage i styregruppen for placering af demensplejehjemmet
Udvalget for Social Omsorg drøftede på udvalgsmødet den 1. april, Seniorrådets forespørgsel om, at de gerne vil have mulighed for at deltage i styregruppen for byggeri af demensplejehjem.
Udvalget ønsker en tæt, åben og løbende dialog med særligt Seniorrådet, men også andre interessenter. Det kan forme sig på mange måder, og udvalget ønsker at styregruppen forbliver en politisk og administrativ gruppe.
På dialogmødet med udvalget for Social Omsorg den 6. maj, vil et af fokuspunkterne til drøftelse være demensbyggeriet.
Oplæg om genoptræningsområdet
Leder af Sundhed - Christina Bjerking og fysioterapeut og koordinator - Jette Lyshøj Hansen orienterede om genoptræningsområdet, hvor Seniorrådet fik overblik over, hvor og hvilke former for genoptræning borgere i Hedensted Kommune tilbydes.
- Herunder spørger Seniorrådet om der er lavet en opgørelse over, hvor mange borgere der frafalder træningen på grund af udfordringer i forhold til transport
Det er ikke muligt at trække noget statistik, men ved en rundspørge blandt terapeuterne i Sundhedshuset, viser det sig, at ca. 3 borgere inden for de sidste to måneder, er frafaldet træningen på grund af udfordringer i forhold til transport.
Orienteringerne taget til efterretning.
Bilag
- BILAGFremtidigt behov for pleje- og ældreboliger med dækningsgrad
- BILAGGenoptræning Hedensted Kommune 2019
85. Bordet rundt - yderligere spørgsmål med relevans for chefen for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Bordet rundt - yderligere spørgsmål med relevans for chefen for Social Omsorg
Beslutningstema
Formanden har modtaget en henvendelse fra en borger i forbindelse med afholdelse af fællesmødet med foreningerne den 8. april. Omdrejningspunktet for henvendelsen var, hvorfor det altid er de svage ældre, der er fokus på og for eksempel ikke de stærke, men ensomme ældre. Vedkommende efterlyste en form for pårørendenetværk for ligestillede, hvor man kunne mødes i mindre grupper. På nuværende tidspunkt findes der kun et pårørendenetværk for demensramte i Hedensted Kommune. Et af Seniorrådets medlemmer gjorde opmærksom på, at kommunen tilbyder kurser som "Lær at tackle hverdagen som pårørende", hvilket også kunne være en mulighed for at mødes med ligestillede.
Derudover orienterede formanden om, at hun havde læst evalueringen af demensrejseholdets besøg rundt om i landet. Rejseholdet har besøgt 14 steder og alle steder havde været meget tilfredse med demensrejseholdets besøg. Det har haft en god effekt blandt andet i forhold til at klæde medarbejderne bedre på til deres arbejde inden for demensfeltet.
Bilag
86. Orientering ved formanden og næstformanden for SeniorrådetKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved formanden og næstformanden for Seniorrådet
Beslutningstema
Formanden og næstformanden for Seniorrådet giver orientering om følgende:
- Status på frivilligfesten som afholdes den 10. oktober 2019
- Status på Pårørendepolitikken. Første møde i arbejdsgruppen afholdes fredag den 26. april 2019
- Status på mødet med journalist Elisabeth D. Hyttel fra Horsens Folkeblad
- Status på tilmeldinger til fællesmødet med foreningerne den 8. april 2019
- Oplæg om strategi og mulige emner ved Poul Ole Pedersen og Henning Rasmussen
- Orientering om pårørendekonferencen som blev afholdt den 14. marts i Region Midt
- Information om "Danmark Spiser Sammen - Folkebevægelsen mod ensomhed". I Hedensted Kommune er der flere ting, herunder i - Juelsminde, Tørring, Uldum og Rask Mølle
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Status på frivilligfesten som afholdes den 10. oktober 2019
Festen foregår i Juelsminde Hallen. Der er bestilt musik, bestående af 10 harmonikaspillere som medbringer sangbøger. Derudover er der bestilt en to retters menu og oplæg af ½ times varighed. Oplægget deles i to, hvor demenskoordinatoren og et medlem fra Handicaprådet får et kvarter hver.
Status på Pårørendepolitikken. Første møde i arbejdsgruppen afholdes fredag den 26. april 2019
Næstformanden har ikke mulighed for at deltage, og derfor skal der findes en anden, der kan deltage i mødet. Solveig Petersen deltager i stedet for Anker Andersen. Seniorrådet medbringer den pårørendepolitik de tidligere har udarbejdet. Mødet afholdes i mødelokale 2 i Huset, Ny Skolegade 4, 8723 Løsning.
Status på mødet med journalist Elisabeth D. Hyttel fra Horsens Folkeblad
Anker Andersen og Inge Christensen har holdt møde med Elisabeth Hyttel. Seniorrådet har mulighed for at skrive et indlæg om et bestemt emne. Indlægget må max. være på 1500 anslag, og det vil bliver publiceret i avisen ca. én gang om måneden. Emnet og overskriften skal være fængende og give læseren lyst til at læse mere.
Følgende emner kunne være oplagte at skrive indlæg om:
- Genoptræning
- Værdighedspolitikken i forhold til pårørende
- Ensomhed
Status på tilmeldinger til fællesmødet med foreningerne den 8. april 2019
På nuværende tidspunkt er der 6 tilmeldinger til fællesmødet og der er tilmeldingsfrist den 4. april. Der er fastsat et minimums antal deltagere på 20 personer. Spørgsmålet er om mødet skal udsættes til efteråret, hvor der ikke er så meget pres på i forhold til generalforsamlinger med videre. Hvis Seniorrådet beslutter at udsætte mødet til efteråret, vil det være relevante at drøfte emner som budget 2020 og demensplejehjemmet, da der i efteråret vil være truffet nogle beslutninger, som vil være oplagte af drøfte i fællesskab med foreningerne.
Det besluttes, at fællesmødet udsættes til efteråret. Datoen for mødet fastsættes på næste seniorrådsmøde den 8. maj.
Oplæg om strategi og mulige emner ved Poul Ole Pedersen og Henning Rasmussen
Punktet udsættes til næste møde. Sekretæren udsender oplægget til de øvrige medlemmer af Seniorrådet.
Orientering om pårørendekonferencen som blev afholdt den 14. marts i Region Midt
Information om "Danmark Spiser Sammen - Folkebevægelsen mod ensomhed". I Hedensted Kommune er der flere ting, herunder i - Juelsminde, Tørring, Uldum og Rask Mølle
Nogle steder går Ældresagen ind og laver arrangementer. I Juelsminde er det eksempelvis morgenringerne samt andre, der tager kontakt til ensomme ældre og inviterer dem med til spis sammen arrangementer. Andre steder er det Den Social Dimension, der er involveret i forhold til at få folk med til arrangementerne.
Formanden orienterede om, at hun havde deltaget i en spændende konference, hvor fokus havde været på vigtigheden af at få inddraget pårørende i hele forløber omkring patienten. Udfordringerne omkring patientsamarbejdet blev blandt andet illustreret af Dacapo Teatret, der opførte en forestilling, som synliggjorde nogle af de udfordringer og problematikker der kan være omkring patientsamarbejdet.
Dacapo Teatret gjorde det fremragende, og formanden tilbyder at undersøge, hvad det vil koste at få dem til at komme og underholde på for eksempel FN's Internationale Ældredag.
Orienteringen taget til efterretning.
87. Drøftelse - Emner til dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg den 6. maj 2019Klik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse - Emner til dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg den 6. maj 2019
Beslutningstema
Seniorrådet skal beslutte, hvilke emner de ønsker drøftet på dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg den 6. maj 2019.
Sagsfremstilling
Dialogmøde den 6. maj med Udvalget for Social Omsorg er sammensat:
kl. 16.00 - 16.45: Dialogmøde Handicapråd og Udvalget for Social Omsorg
kl. 16.45 - 17.15: Dialogmøde Handicapråd, Seniorråd og Udvalget for Social Omsorg
kl. 17.15 - 18.00: Dialogmøde Seniorråd og Udvalget for Social Omsorg
Det fælles dialogmøde kl. 16.45 - 17.15 mellem Handicapråd, Seniorråd og Udvalget for Social Omsorg vil være en drøftelse af behov for pårørende politik.
Seniorrådet bedes komme med forslag til punkter til drøftelse på dialogmødet kl. 17.15 - 18.00.
Et punkt bliver drøftelse af demensplejehjem og indstilling til Byrådet med placering.
Administrationen indstiller,
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Beslutning
Seniorrådet ønsker på dialogmødet med udvalget for Social Omsorg at drøfte følgende emner:
- Den kommunale indsats mod ensomhed
- Budget 2020 - herunder hvornår Seniorrådet skal komme med deres budgetønsker
- Værdighedspolitik i praksis
Drøftelsen taget til efterretning.
88. Drøftelse - Markering af FN's Internationale Ældredag den 1. oktober 2019Klik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse - Markering af FN's Internationale Ældredag den 1. oktober 2019
Beslutningstema
Det skal drøftes, hvorledes Seniorrådet ønsker at markere FN's Internationale Ældredag tirsdag den 1. oktober 2019.
Administrationen indstiller,
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Beslutning
Frivilligfesten afholdes den 10. oktober 2019, og ligger dermed ret tæt på markeringen af FN's Internationale Ældredag. Seniorrådet drøftede om det kunne være en idé at afholde arrangementet lokalt på de enkelte plejehjem, i stedet for at afholde én stor fest. Ved at afholde det lokalt, kan de enkelte plejehjem selv være med til at bestemme, hvad de gerne vil sætte fokus på. Samtidig vil det gøre det muligt at etablere et samarbejde med for eksempel børnehaver, spejdere, bruger/pårørenderåd med flere.
Det besluttes arrangementet forsøges afholdt lokalt, og kontaktpersonerne i Seniorrådet tager kontakt til den enkelte plejehjemleder i forhold til at etablere et samarbejde omkring afholdelse af arrangementet.
Beslutter Seniorrådet senere, at man ønsker at afholde et stort arrangement, kunne Dacapo Teatret være en oplagt mulighed som underholdende indslag. Formanden for Seniorrådet undersøger, hvad det vil koste at få dem til at komme og underholde.
Drøftelsen taget til efterretning.
89. Nyt fra Danske ÆldrerådKlik her for at folde ud og læse mere om Nyt fra Danske Ældreråd
Beslutningstema
Der gives orientering om følgende:
- Ny bestyrelse i Danske Ældreråd
- Forslag til valg af ny formand for Danske Ældreråd
- Orientering af emner på repræsentantskabsmødet, som er på dagsordenen til repræsentantskabsmødet den 29. april 2019
- Fordeling af seminarer til Danske Ældreråds ældrepolitiske konference den 30. april 2019
- Samkørsel til repræsentantskabsmødet den 29. april 2019
- Samkørsel til den ældrepolitiske konference den 30. april 2019
Beslutning
Ny bestyrelse i Danske Ældreråd
Den nyvalgte bestyrelse i Danske Ældreråd, der tiltræder 30. april består af 10 medlemmer. 5 er nyvalgte, hvoraf den ene tidligere har siddet i bestyrelsen.
Forslag til valg af ny formand for Danske Ældreråd
Der er 3 på valg til formandsposten i Danske Ældreråd:
- Jørn Getterman
- Per Boysen
- Mogens Rasmussen
Orientering af emner på repræsentantskabsmødet, som er på dagsordenen til repræsentantskabsmødet den 29. april 2019
Næstformanden orienterede om emner på repræsentantskabsmødet
Fordeling af seminarer til Danske Ældreråds ældrepolitiske konference den 30. april 2019
Formanden har i forbindelse med tilmelding til konferencen fordelt deltagerne, således alle seminarer er dækket af et medlem fra Seniorrådet
Samkørsel til repræsentantskabsmødet den 29. april 2019
Lillian Andersen, Anker Andersen og Solveig Petersen aftaler kørslen internt
Samkørsel til den ældrepolitiske konference den 30. april 2019
Samkørsel aftales pr. mail mellem deltagerne.
Den 8. april afholdes der formand-næstformandsmøde i Region Midtjylland, hvor temaet blandt er tilsyn i hjemmeplejen.
Onsdag den 9. oktober 2019 afholder Danske Ældreråd temadag i Viborg. Der er planlagt et seniorrådsmøde samme dag, så derfor skal der findes en ny dato for seniorrådsmødet. Den nye dato aftales på seniorrådsmødet den 8. maj 2019.
Det oplyses af Danske Ældreråd afholder konference i Vingsted den 26. november 2019.
Orienteringen taget til efterretning.
Bilag
90. Punkter til næste mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Punkter til næste møde
Beslutningstema
Næste møde afholdes den 8. maj 2019.
Beslutning
På næste møde sættes følgende på dagsordenen:
- Oplæg om strategi og mulig emner til drøftelse i Seniorrådet - ved Henning Rasmussen og Poul Ole Pedersen
- Opsamling på dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg
- Opsamling på Danske Ældreråds ældrepolitiske konference i Nyborg
- Status på hvor mange Hedensted borgere der visiteres til en ældre-eller plejebolig i andre kommuner og hvor mange borgere der visiteres til en bolig i Hedensted Kommune fra andre kommuner. Herunder ønsker Seniorrådet også en orientering om, hvorvidt der findes helt faste retningslinjer eller kriterier for, om en borger kan visiteres til en ældre- eller plejebolig i en anden kommune og omvendt, hvis en borger ønsker at flytte til en ældre- eller plejebolig i Hedensted Kommune.
Bilag
- BILAGÅrshjul 2019 - april
91. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Ingen bemærkninger.
92. Evaluering af mødetKlik her for at folde ud og læse mere om Evaluering af mødet
Beslutning
I det først oplæg om "Aktører i sundhedsvæsenet" var der mange tal og informationer, som kunne være udfordrende at få et overblik over.
Et rigtig godt og spændende møde med gode oplægsholdere, som med deres oplæg danner en ramme, et perspektiv og en forståelse.
Oplæggende er med til at give overblik, indblik og forståelse.