Godkendelse af dagsorden
Dagsorden for mødet skal godkendes.
at | dagsordenen godkendes |
Godkendt
Per Heller og Gert Winther deltog ikke i mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl Lassen deltog som suppleant.
Godkendelse af referat
Referatet fra sidste møde i Landdistriktsrådet den 26. oktober skal godkendes.
at | referatet godkendes |
Godkendt.
Per Heller og Gert Winther deltog ikke i mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl Lassen deltog som suppleant.
Det Fælles Landdistriktsråd skal drøfte input til handlinger i lokalområderne, der kan skabe forpligtende fællesskaber omkring kulturlivet.
Udvalget for Fællesskab har igangsat arbejdet med at skabe en ny kulturstrategi i Hedensted Kommune.
Kulturstrategien skal skabe en fælles, bred og meningsfuld ramme om udviklingen af kulturen i hele Hedensted Kommune. Strategien skal samtidig danne en tydelig platform for beslutninger og prioriteringer og medvirke til at skabe forpligtende fællesskaber omkring kulturen blandt kommunens mange kulturaktører og med lokale, regionale og nationale samarbejdspartnere og skal udarbejdes i samarbejde med kommunens kulturliv og interesserede borger uanset tilknytning og organiseringsform.
Kulturaktører var i maj 2023 inviteret til dialog om den kommende Kulturstrategi. De mange input er nu blevet gennemarbejdet og der er blevet fundet frem til tre hovedtemaer for Kulturstrategien:
Udarbejdelsen af strategien er opdelt i separate processer inden for hvert af hovedtemaerne. Aktørerne inden for hvert hovedområde inviteres til at komme med bidrag til handlinger. Og grundet Det fælles Landdistriksråds funktion som repræsentant for lokalområderne, ønsker administrationen at præsentere og drøfte de foreløbige indsatser inden for Kulturelle Lokalområder.
Udkast til indsatsområder er vedlagt som bilag.
at | Landdistriktsrådet giver input til Kulturelle lokalområder i Kulturstrategien |
Inputs fra drøftelserne tages med i det videre arbejde med Kulturstrategien.
Per Heller og Gert Winther deltog ikke i mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl Lassen deltog som suppleant.
Orientering om Klimaindsatsen
Leder af Klimasekretariatet deltager på mødet og orienterer om klimaindsatsen.
at | orienteringen tages til efterretning |
Udskydes til december mødet.
Per Heller og Gert Winther deltog ikke i mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl Lassen deltog som suppleant.
Orientering om puljemidler på landdistriktsområdet.
Der orienteres om puljemidler på landdistriktsområdet:
• Midler til disposition i Vedligeholdelsespuljen: ca. 104.000 kr.
• Midler til disposition i Kulturpuljen: Ca. 156.500 kr.
• Midler til disposition i den Lille Landdistriktspulje: 103.313 kr.
• Midler til disposition i den Store Landdistriktspulje: 135.132 kr.
• Midler til disposition i LUP-Puljen: 164.473 kr.
• Midler til disposition til borgerbudgetprocesser: 653.242 kr.
• Midler til disposition til driftsudgifter for Landdistriktsrådet: 135.123 kr.
I alt midler til disposition i lille, store og LUP-puljer: ca. 402.000 kr.
Der er administrativt behandlet en ansøgning fra Lindved Greenteam - Lindved Blomstre - under Lindved Lokalråd. Lokalrådet har fået bevilliget ca. kr. 9.000 til en multiklipper til at vedligeholde grønne områder.
at | orienteringen tages til efterretning |
Per Heller og Gert Winther deltog ikke i mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl Lassen deltog som suppleant.
Stillingtagen til ansøgning fra Ørum Beboerforening.
Ørum Beboerforening søger om kr. 20.000 fra den Store Landdistriktspulje til udarbejdelse af en råskitse for Ørum Kæret.
Projektet har som mål at udvikle det grønne område (Højkildevej 7a), der har været udlånt af kommunen siden 1996 til Ørum by. Som konsekvens af den ulykke der skete på en af kommunes legepladser, er den tidligere legeplads på stedet helt nedlagt og området fremstår derfor i dag som et ufærdigt og amputeret sted.
Derfor tog Beboerforeningen initiativ til at indkalde byens beboere til et møde d. 21. februar i år, hvor man faciliterede en idegenereringsproces, der kunne lede hen mod fremtidige ønsker for området.
De mange gode ideer og samtaler afspejlede en stor interesse i at skabe et mødested, der kan være med til at samle byens beboere på tværs af generationer og interesser - som ”kæret” i gamle dage - men stadig være åben for andre udefrakommende interessegrupper.
Erfaringer fra den tidligere legeplads havde dog også vist med al tydelighed, at ressourcerne ikke strækker til en stor arbejdsbyrde ift. den løbende drift og vedligeholdelse.
Derfor skal den nye vision tage højde for, at Ørum er en lille by med forholdsvis få hænder til rådighed.
Der blev efterfølgende lavet en arbejdsplan for projektet som følger:
1. Idegenereringsaften.
2. Møder med HedeDanmark ift. projektudvikling i løbet af forår og sommer 2023.
3. En overordnet vision udformes af Ørum Beboerforening sensommer 2023.
4. Ansøgning af midler til at betale HedeDanmark for skitsering af en overordnet projektplan (Den store Landdistriktspulje som udgør dette skriv) efterår 2023.
5. Projektplanen fra HedeDanmark bringes med tilbage til byens borgere til en dialog om konsekvenser og interesser ift. den skitserede plan efterår 2023.
6. Arbejdsgrupper nedsættes ift. de interesser byens borgere udviser efterår 2023.
7. Endelig visionsplan udformes af Ørum Beboerforening vinter 2024.
8. Ny(e) ansøgning(er) sendes videre til fonde vinter 2024.
9. HedeDanmark står som projektleder og ansvarlig for den endelig udformning, som forventes at ske i løbet af 2024.
Punkt 5 i arbejdsplanen afspejler, at foreningen ønsker at nedsætte arbejdsgrupper, der også er parate til at tage en vedligeholdelsespligt på sig i det omfang, det er muligt fremadrettet.
Med projektet ønsker foreningen at understøtte udviklingen af Ørum by og omegn til et godt sted at være og bo og hvor fællesskab, tryghed og naturen er central.
Beboerforeningen beskriver at Ørum by i dag befinder sig i en overgangsfase, hvor nye generationer kommer til og flere af den ældre del flytter væk. Der bl.a. flyttet et ungt par fra Århus til, der har købt en af de centrale gårde i byen og en anden ung familie er flyttet til fra København, alt imens flere ældre flytter væk.
Beboerforeningen vil meget gerne arbejde for en by med diversitet og plads til flere generationer. Det ser foreningen som en stor værdi, der skal afspejle sig i visionen: ”Grønne mødested” – ØRUM KÆRET - som foreningen søger om hjælp til udvikling af.
Dvs. at det foreningen og lokalområdets ønske at ØRUM KÆRET både skal bidrage til at gøre det attraktivt at blive i byen men også til at få nye beboer til, der deler ønsket om et godt sted at være og bo og hvor fællesskab, tryghed og naturen står centralt i deres drømme.
Ørum er en lille by og derfor lægger foreningen op til at dens grønne mødested også skal være et mødested for andre interessegrupper fra området. Foreningen har tidligere haft jævnligt besøg af børnehaver og skoler, der vælger at lægge vejen forbi. Ligesom byens shelter, der befinder sig ved pladsen, ifølge foreningen er flittigt besøgt.
Foreningen peger på at HedeDanmark under deres besigtigelse af området har givet udtryk for, at de ser det som en meget velegnet plads at udvikle på, da rammerne med store træer og en klar markeret central plads i midten også omkranset af træer, skaber en fin grøn ramme for stedet. Det kræver dog eksperter og en del ressourcer for at dette kan ske på en fin, kreativ og professionel måde. Derfor har foreningen valgt at alliere sig med en virksomhed, som har stor erfaring i netop det at arbejde med udvikling af grønne rekreative områder.
at | ansøgningen behandles |
Godkendt, at få lavet en råskitse er med til at sikre kvaliteten af det der bliver lavet.
Per Heller og Gert Winther deltog ikke i mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl Lassen deltog som suppleant.
Det Fælles Landdistriktsråd skal tage stillling til en ansøgning fra Juelsminde Handelsstandsforening til Kulturpuljen på 30.000kr. til projektet "Tigerjagten".
Juelsminde Handelsstandsforening søger 30.000kr fra Kulturpuljen. Deres samlede budget for projektets første etape, der etableres i 2024, er 65.000kr hvoraf de 35.000 kr i sponsorintægter er fundet.
Der er fortsat 156.750kr. i disponible midler til uddeling via kulturpuljen i 2023.
Ansøgninger blev første gang behandlet på Det Fælles Landdistriktsråds møde den 26. okt. 2023. På mødet valgte DFL at udskyde stillingtagen til punktet til næstkomne møde pga. uklarheder i sagsfremstillingen. For ikke at trække unødigt på de frivilliges ressourcer har administrationen ifm. genfremstilling af sagen, ikke bedt ansøger om af indsende ansøgning og bilag til kulturpuljen på ny. Sagen er i stedet yderligere belyst af administrationen i dialog med ansøger.
Juelsminde Handelsstandsforening ønsker at lave en ny aktivitet i Juelsminde, i form af en skattejagt med en række permanente poster der leder besøgende børn, børnefamilier og barnlige sjæle, rundt til forskellige seværdigheder i midtbyen.
Initiativtager bag skattejagten, kaldt "Tigerjagten", er det anerkendte kunstnerpar, illustrator og billedkunstner Dorte Kallebæk og forfatter Ole Dalsgaard, der er bosiddende i Juelsminde.
Den første etape af Tigerjagten, forventes at komme til at bestå af ca. 22 poster som etableres i foråret 2024 med indvielse til påsken 2024.
Hver post udarbejdes enten som en mindre malet tigerskulptur i sten eller en illustration af en tiger, som et lille gavlmaleri, placeret på overraskende steder i byen, begge dele skabt at Dorte Kallebæk. Ud over de 22 tigere, hører der til skattejagten en række fortællinger om hver tiger, skrevet af Ole Dalsgaard. Fortællingerne indtales i lyd-bogformat, der kan hentes og høres via en QR kode der scannes på stedet. Tigerposterne placeres fysisk i byen, i samarbejde med lokale og kommunale samarbejdspartnere, og ifølge aftale og med tilladelse fra ejerne af de udvalgte placeringer.
Yderligere påtænker Juelsminde Handelsstandsforening, allerede nu, at etablerer endnu en etape af Tigerjagten i 2025, hvor nye skulpturer, illustrationer og fortællinger skal bidrage til skattejagtens længde og synlighed i byen. Juelsminde Handelsstandsforening påtænker i den anledning at søge Kulturpuljen om yderligere 30.000kr.
Juelsminde Handelsstandsforening står fremadrettet for driften af Tigerjagten.
Vedhæftet:
Bilag 1 er en ansøgning og bilag 2 er et budget. Begge bilag dækker udgifter til første etape af Tigerjagten.
Bilag 3 er et link til et indslag om tigerjagten fra TvSyd's udsendelse d. 2. nov. kl.19.30.
Meddeles Juelsminde Handelsstandsforening ved. Tina Trabjerg
at | ansøgningen drøftes på baggrund af genfremstilling af sagen |
Godkendt.
Per Heller og Gert Winther deltog ikke i mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl Lassen deltog som suppleant.
Drøftelse af program og indhold i generalforsamling og årsmødet i Landdistriktsrådet 2024
Generalforsamling og årsmøde i Landdistriktsrådet er fastlagt til den 27. marts kl. 17:30-21:00.
Generalforsamlingen afvikles efter følgende dagsorden:
Følgende er på valg:
Følgende suppleanter er på valg:
Ifølge vedtægterne kan der på generalforsamlingen vælges 3-4 medlemmer i ulige år og 3-4 medlemmer i lige år. Der skal desuden vælges 2 suppleanter. Alle medlemmer vælges for en 2-årig periode.
Medlemmerne skal indkaldes med 2 ugers varsel.
De tidligere år er landdistriktskoordinatoren blevet valgt som dirigent til generalforsamlingen. Landdistriktskoordinatoren kan ikke deltage i generalforsamlingen i år grundet barsel, og derfor bør rådet drøfte hvem der eventuelt kan tage dirigentrollen til generalforsamlingen.
I forlængelse af generalforsamlingen har Landdistriktsrådet i 2023 afholdt årsmøde fra kl 19-21:00. I 2023 var programmet følgende:
Landdistriktsrådet skal drøfte og beslutte, om der skal være et bestemt emne for årsmødet, der eventuelt kan fungere som samtalestarter på tværs af deltagerne. Et emne kunne være et oplæg omkring etablering af foreningsdrevne Købmand.
Forvaltningen foreslår, at Landdistriktsrådet peger på en placering i midten af kommune, hvor generalforsamlingen og årsmødet afholdes. Det kunne være Hedensted, Løsning, Øster Snede eller Gl. Sole.
at | Landdistriktsrådet drøfter generalforsamlingen, og |
at | Landdistriktsrådet drøfter kandidater til dirigentrollen, og |
at | Landdistriktsrådet drøfter og beslutter indhold til programmet for årsmødet, og |
at | Landdistriktsrådet træffer beslutning om hvor generalforsamling og årsmøde skal afholdes |
Formanden kontakter mulige dirigenter og hører hvem der genopstiller.
Et emne til årsmøde kunne være mobilitet. Indhold til årsmødet planlægges sammen med formandsskabet.
Generalforsamling og årsmøde flyttes til den 19. marts 2024.
Hedensted Sognegård bookes alternativt Daugård Hallen.
Per Heller og Gert Winther deltog ikke i mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl Lassen deltog som suppleant.
Status på BLUP forløbet og teaterindsats
Status for samarbejdsprojektet med Teater Jævn og Landsbyhøjskolen er at Rårup og Uldum er i gang med at etablere koordinationsgrupper og borgergrupper lokalt, der skal arbejde med BLUP og teaterindsatsen. Hedensted Fællesråd og Bjerre Lokalråd ønsker ikke at deltage i processen. Det forventes derfor ikke at flere ønsker at deltage i den samlede proces. Der er i alt afsat 300.000 kr. til landdistriktsudviklingsprocessen, hvoraf de 50.000 kr. skulle fordeles med 10.000 kr. til hvert deltagende lokalråd. De resterende 250.000 kr. er afsat til at op til 5 lokalområder kan deltage.
Projektet har siden midlerne blev afsat har ændret sig. Dels gik fondsansøgningen til Gl. Skanderborg Fonden ikke igennem og efterfølgende har det vist sig at lokalområderne ikke har meldt sig til at deltage i det omfang det var forventet.
Da det således ikke har været muligt at finde 5 deltagende områder, kan Landdistriktsrådet drøfte om der ud fra de afsatte midler, skal tilbydes eventuelle delforløb i en mere overskuelig form fra den tilbudte proces. Udfordringerne ved dette kan dels være af finde frem til, hvad det er, konkret, der kan og skal tilbydes og at kommunikere det, så det giver mening for lokalområderne. Alternativt kan Landdistriktsrådet drøfte, om der skal laves en ny ramme for samarbejdet mellem Landsbyhøjskolen og Teater Jævn for landdistriktsudviklingsforløbet.
at | orienteringen tages til efterretning, og |
at | Landdistriktsrådet drøfter punktet |
Den ændrede situation for projektet drøftes sammen med arbejdsgruppen og Landsbyhøjskolen og Teater Jævn.
Per Heller og Gert Winther deltog ikke i mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl Lassen deltog som suppleant.
Orientering om ændring af mødedatoer i 2024
På mødet den 26. oktober i Landdistriktsrådet besluttede rådet at Landdistriktskoordinatoren skulle sende mødeindkaldelser ud på de ændrede mødedatoer i 2024. Ændringerne i møderne er som følger:
at | orienteringen tages til efterretning |
Taget til efterretning.
Per Heller og Gert Winther deltog ikke i mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl Lassen deltog som suppleant.
Formidling af særlig vigtige emner
Er der særlige emner der skal formidles?
at | punktet drøftes |
Lokalrådene opfordres til at synliggøre link til Landdistriktsrådets hjemmeside på deres hjemmesider
Per Heller og Gert Winther deltog ikke i mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl Lassen deltog som suppleant.
Gennemgang af årshjul
Punkter på årshjulet for november måned 2023:
at | årshjulet tages til efterretning |
Taget til efterretning.
Per Heller og Gert Winther deltog ikke i mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl Lassen deltog som suppleant.
Orientering
Sager til orientering:
Orientering taget til efterretning.
Per Heller og Gert Winther deltog ikke i mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl Lassen deltog som suppleant.