Stillingtagen til ansøgning
Udgifter:
Udgifter i alt: ca. 695.000 kr.
Frivilligt arbejde: 35.000 kr.
Indtægter:
Friluftsrådet (bevilliget december 2022): 240.000 kr.
Nordea Fonden Liv i det lokale (bevilliget november 2022): 100.000 kr.
Lokale donationer: 40.000 kr.
Ansøgte fonde/puljer hvor svar afventes: 315.000 kr.
Indtægter i alt: 695.000 kr.
Institutionen Tofteskovens Børnehus ansøger om tilskud fra LUP-puljen på 250.000 kr. til etablering af en biodiversitetshave med shelters.
Med projektet ønsker institutionen – ud over at give børnene en øget naturforståelse og et dejligt sted at være året rundt - at lave en lettilgængelig oase, som alle Juelsmindes borgere efter aftale kan benytte uden for institutionens åbningstid. Et stykke inspirerende vild natur til at udforske, hygge, sove, spise og bare være i.
Projektet er drevet af forældre-ildsjæle, pædagogisk personale og Landsforeningen Praktisk Økologi og lokale samarbejdspartnere.
Shelteret/aktivitetshuset, bålpladsen og den store, vilde have skal opføres på en stor græsplæne på institutionen Tuens grund. Grunden grænser op til Juelsminde Skoles fodboldbaner, og Børnehuset søger midler til at åbne hegnet med en port, som skolebørnene i indskolingen kan benytte efter ønske og behov.
I dagtimerne betyder det, at området bliver tilgængeligt for i alt mere end 300 børn, pædagoger og lærere (ca. 100 børn i institutionerne Tuen og Tusindfryd, ca. 150 børn i indskolingen og alt pædagogisk personale).
Shelterne i forbindelse med haven bliver tilgængelige uden for institutionens åbningstid for alle Juelsmindehalvøens børn og deres familier (og andre aldersgrupper i området, der måtte ønske at nyde stedet) efter aftale med institutionen.
Institutionen ønsker med projektet at åbne yderligere op for interesserede ved at arrangere minimum to årlige aktivitetsdage for hele Juelsminde og omegn, hvor alle gratis kan være med til at udforske haven og lave mad over bål samt deltage i andre naturaktiviteter. Dagene vil blive arrangeret med hjælp fra de lokale spejdere hos DDS Juelsminde samt eleverne på efterskolen Hellebjerg.
Hertil kommer, at projektet bliver udgangspunkt for udvikling af et landsdækkende formidlingsmateriale lavet af Praktisk Økologi. På denne måde vil dette projekt, ifølge institutionen, som pilotprojekt komme til at række langt ud over sin egen grænse og inspirere hundredvis af andre daginstitutioner landet over.
Shelteret/aktivitetshuset kræver ikke vedligehold de første 10-15 år er institutionen blevet garanteret af tømren, der skal bygge det. Hvis der mod forventning bliver brug for vedligehold, vil han stå for dette uden beregning.
En biodoveristetshave kræver en lille del løbende vedligehold især i opstartsfasen – derfor er dette er en del af det tilbud, institutionen har fået på formidling i perioden 2023-2026 fra Praktisk Økologi.
Projektet planlægges og gennemføres af forældrebestyrelsen i Tofteskovens Børnehuse i partnerskab med foreningen Praktisk Økologi.
Tofteskovens Børnehuse er Juelsmindes (eneste) offentlige institution, der består af de to integrerede institutioner Tuen og Tusindfryd. Her har langt hovedparten af byens mindste børn og deres forældre deres daglige gang. Projektideen er født i institutionens forældrebestyrelse og møder stor opbakning blandt institutionens personale og ledelse.
Administrationen gør opmærksom på at ansøger er en kommunal institution og ikke en almennyttig forening, hvilket fremgår som et kriterie for at kunne ansøge LUP-puljen.
at | ansøgningen drøftes |
Ansøgningen imødekommes ikke, da Landdistriktsrådet i udgangspunktet kun kan understøtte almennyttige og demokratiske foreninger jf. deres retningslinjer
Per Heller, Linda Peitersen og Kenneth Kristensen deltog ikke i mødet.
Kenneth Dahl deltog som suppleant.