Sagsnr.: 00.01.00-A00-2-21 Sagsbehandler: Merete Valbak
Beslutningstema
Klima- & Energirådet drøfter emnerne og beslutter, hvad der skal sættes iværk.
Sagsfremstilling
- Bæredygtighedspris. Prisen annonceres fra uge 15. Den uddeles på Hedensted Erhvervs arrangement den 24. juni 2021. Ugen før har Klima- & Energirådet møde, hvor vinderne skal findes. Husk at dele opslaget, hvor vi indkalder nominerede.
- Energiarrangement. Det er tidligere aftalt at vi holder et nyt Oliefyrs arrangement sidst i april. Rådet beslutter nærmere omkring indhold på mødet, og hvem der gør hvad.
- Energinetværk. På sidste møde blev det aftalt at drøfte muligheden for et netværk af fagfolk, som borgere kan kontakte for at få hjælp til forsyning. Merete giver status på dette og det videre forløb aftales.
- Øvrigt fra medlemmerne.
Administrationen indstiller,
at udvalgte drøfter emnerne, og træffer relevante beslutninger for hvert område.
Beslutning
- Bæredygtighedsprisen bliver uddelt på Hedensted Erhvervs Nytårskur den 24. juni 2021. Der annonceres efter nominerede fra uge 18. Husk endelig at dele annoncen og nominer gerne, hvis I kender nogen. Annoncen eftersendes.
- Oliefyrs arrangement
Det blev besluttet, at vi gerne vil holde et nyt oliefyrsmøde. Det skal være efter den 1. juni 2021, og så skal det være et fysisk møde. - Håndværker energimøde
Mødet skal afholdes efter den 21. maj 2021, hvor vi må forsamles mere end 50 personer. Det skal være et morgenmøde fra kl. 9. Igennem Energistyrelsen kan vi få en ekspert fra Teknologisk Institut til at komme og fortælle håndværkerne om installation af vedvarende energiløsninger, og de bliver informeret om, hvordan de kan komme på Energistyrelsens hjemmeside for VE godkendte håndværkere. Invitationen vil gå ud til VVS’ere, elektrikere, energirådgivere, fjernvarmeværker (Carsten tjekker, om der er andre relevante branchekoder). På mødet vil vi gerne have oplæg fra Fjernvarmen i kommunen og evt. fra Stig Caspersen fra &greenprojects.