Kort orientering om:
Elbiler i kommunen
Formidling - det NATURlige Hedensted
Oliefyrsarrangementer
Eventuelt
Elbiler
Der er gang i en proces, hvor en intern arbejdsgruppe er ved at finde ud af, hvor hurtigt og hvor mange elbiler der kan indfases i Hedensted Kommunes drift allerede fra 2021.
Det NATURlige Hedensted
Vi er så småt klar til at gå i gang med formidlingen af det grønne i Hedensted Kommune. Der bliver fokus på Hedensted som et godt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Dette kobles sammen med bæredygtig livsstil – og at det er en forudsætning for, at det kan være et godt sted at bo. Vi har fået kontakt med nogle aktører/ansigter, der skal være med til at være ansigterne udadtil i denne formidling. De skal lave nogle videoer og historier. Det er unge, erhvervsdrivende, børnehave, familier, ældre og ikke mindst Klima- & Energirådet.
Så snart Corona tillader det, bliver Rådet inviteret ud til videooptagelser.
Oliefyrsarrangementer
Der var arrangement for borgere den 17. november. Der var ca. 130 tilmeldte. Ca. 90 deltog, da der ikke var plads i det virtuelle mødelokale til flere. Det gik godt. Der var god aktivitet på chatten.
Den 1. december var der møde for lokalråd/repræsentanter. Der var 12 lokalsamfund repræsenteret ved 17 deltagere. Vi holder en opsamling på dette i januar. Forud for dette laves en lille screening af de 12 områder – herunder kontakt til fjernvarmeværkerne for at afstemme, om der er nogle områder, som de påtænker at gå i gang med.
Compas
Merete gav en kort status. Det går godt. Vi har travlt. Nye iværksættere kommer til. Der er to store projekter, som Compas er drivkraft på: Cirkulær Play som er et partnerskabsprojekt mellem Compas, Randers Kommune, Det Bæredygtige Hospital/Region Midtjylland og Kompan. Projektet går rigtig godt, og selv i en Corona tid lykkes det for hospitalerne at få indført
helt nye vaner omkring affaldssortering.
Plant for the Sky projektet handler om fremtidens dyrkning af fødevarer. Nemlig om smartfarming/vertikal dyrkning. Ud over at mange iværksættere kan se sig selv i det projekt, og mange skoler/universiteter er interesseret, er Trifork med som udviklingspartner og udvikler hele den teknologiske styring. Se evt. første del af formidlingen her: https://www.linkedin.com/company/12612019/admin/ (scroll et par historier ned).