Drøftelse og beslutning af hvem der skal modtage Handicapprisen 2023 samt aftale om den videre plan for prisoverrækkelsen herunder de praktiske ting.
Det er besluttet, at der hvert år skal uddeles en Handicappris. Handicapprisuddelingen planlægges afholdt i forbindelse med den officielle Handicapdag, som er den 3. december.
På Hedensted Kommunes hjemmeside er der mulighed for løbende at indstille kandidater til Handicapprisen. Desuden annonceres der om Handicapprisen i Ugeaviserne, på Hedensted Kommunes Facebook og Instagram side, i Nyhedsbreve mv.
Fristen for indsendelse af kandidater til Handicapprisen 2023 var den 15. oktober 2023.
Vi har modtaget 8 indstillinger.
På mødet skal Handicaprådet udpege årets Handicapprismodtager og drøfte den videre plan for prisoverrækkelsen herunder;
at Handicaprådet drøfter og beslutter hvem, der skal modtage Handicapprisen 2023 samt aftaler den videre plan for prisoverrækkelsen.
Handicaprådet har modtaget 8 gode og begrundede indstillinger. Alle indstillinger er gennemgået og drøftet.
Et enigt Handicapråd har udpeget prisvinderen, der får prisen overrakt af borgmesteren den 4. december.
Praktiske opgaver drøftet og fordelt blandt Handicaprådets medlemmer.
Fraværende: Kim Tuominen