Fritidsudvalget skal tage stilling til en ansøgningen til Kulturpuljen fra Glud Museumsforening om tilskud på 30.000 kr til nyt kulturhistorisk formidlingsinitiativ på Glud Museum.
Der er pr. 27. juli 2023 283.250 kr i Kulturpuljen til uddeling.
Glud Museum fik i foråret 2023 foræret et historisk sommerhus fra Hamborgkolonien ved As Vig i Juelsminde. Da Glud Museum ikke har et sommerhus i sin bygningersamling, har dette foranledt at frilandsmuseet nu har taget initiativ til at formidle det danske sommerhus's historie med en åben bygningsudstilling, som det eneste frilandsmuseum i Danmark, da sommerhusets historie er veldokumenteret.
Det nye formidlingsinitiativ giver Glud Museum en mulighed for at henvende sig på en ny og vedkommende måde, til de mange sommerhusgæster der årligt besøger Juelsmindehalvøen. Ved at støtte projektet kan Hedensted Kommune via Kulturpuljen bidrage til at give både borgere og turister et bredere kulturhistorisk formidlingstilbud og sætte Hedensted Kommune på landkortet med et nyt unikt stykke bevaret og formidlet danmarkshistorie.
Startskuddet for formidlingen af sommerhuset, er etablering af et pælefundament, så huset kan flyttes til en permenent placering på Glud Museums areal. Til dette søger Glud Museumsforening 30.000 kr (Se bilag 2 og 3). Huset restaureres herefter af frivillige hænder, og formidles på museet som et åbent værksted, i museets almindelige åbningstid samt ved større arrangementer. Formidling af historisk håndværk samt det danske sommerhus's historie sker derved sideløbende med etablerings- og restauringsprocessen. Planene er at sommerhuset skal føres tilbage til den stil det havde, da det blev bygget i 1949.
I forbindelse med formidlingen af det danske sommerhus' historie arbejder Glud Museum i øjeblikket på at skabe samarbejdsflader med andre statsanerkendte museer omkring formidlingen, for sammen at skabe et større fokus på tiltaget. Glud Museum afsøger således samarbejde med Arbejdermuseet omkring formidlingen af danskernes ferie og fritid, som i høj grad ligger i forlængelse af Arbejdermuseets ansvarsområde. Derudover afsøges samarbejdet med Museum Vestsjælland, der har en afdeling i Odsherred, hvor Danmarks største sommerhusområde ligger placeret. Ligeledes arbejder museet på at få støtte til formidlingsinitiativet gennem en række lokale og nationale sponsorater.
Det anslåede budget er overordnet opdelt i tre typer af financering (se fuldt budget i bilag 2):
BUDGET | |
Støtte fra Kulturpuljen | 30.000 kr. |
Egenfinancering ved Glud Museum | 58.000 kr. |
Øvrige fonde, puljer og sponsorater | 168.000 kr. |
Ialt: | 256.000 kr. |
Glud Museum er et af 3 statsanerkendte museer i Danmark, der er foreningsejede, hvilket gør det muligt for museet at søge Kulturpuljen via Glud Museumsforening.
Beslutning meddeles Glud Museumsforening, museumsleder Kasper Rathjen.
at ansøgningen drøftes.
Der bevilliges 30.000 kr.
Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.