Der skal tages stilling til ansøgning fra Lindved Gymnastikforening, der søger om tilskud til anlæg af en kombineret beachvolley- og beachhåndboldbane.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Lindved Gymnastikforening ønsker at anlægge en kombineret beachvolley- og beachhåndboldbane i Lindved. Areal til banerne findes ved at inddrage en lille del af opvarmningsbanen ved fodboldarealet.
Ansøgningen lyder på 166.533 kr., hvilket fordeler sig på udgifter til opgravning og levering af sand med 128.000 kr. og herudover indkøb af mål, bolde m.m. med 38.533 kr.
Beachvolley og beachhåndbold er en social sport, og foreningen ønsker at skabe et samlingssted, hvor kommunens borgere kan være sammen om god motion uanset alder, evner og kondital. Banerne vil være frit tilgængelige for borgerne. Lindved Gymnastikforening vil opkræve et kontingent på 300 kr pr person for brug af banerne i en sommersæson, hvilket samtidig giver de kontingentbetalende fortrinsret til brug af anlægget.
Der er tale om en stor investering for Lindved Gymnastikforening, som oplyser, at de ikke har mulighed for selv at finansiere hele beløbet, men gerne bidrager med en del af finansieringen.
Beslutningen meddeles til Lindved Gymnastikforening v/Lene Sunesen Ebdrup
Folkeoplysningsloven
at ansøgningen drøftes.
at der tages stilling til, om evt. bevilling er under forudsætning af, at foreningen selv står for drift og vedligeholdelse af beachbanerne.
Der bevilges 25.000 kr. til etablering af kombineret beachvolley- og beachhåndboldbane under forudsætning af, at foreningen selv står for drift og vedligeholdelse af banerne.
Kapser Glyngø og Karin Iversen deltog ikke i mødet.