Der skal tages stilling til ansøgning fra Rask Mølle og Omegns Idrætsforening, der søger om tilskud til bolde til fodboldafdeling med visioner.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Der har i flere år været fokus på seniorfodbold i Rask Mølle Idrætsforening, men det vil et nyt udvalg prøve at ændre på, således at der bliver en stor og stærk fodboldafdeling i foreningen på tværs af alle aldersgrupper. Der er blandt andet et ønske om at skabe damefodbold i klubben, ligesom der er kommet gang i de mindste børn, hvor der er mange medlemmer. Efter en gennemgang af foreningens bolde kan foreningen konstatere, at boldene trænger til udskiftning. Der er indhentet tilbud hos Sportigan i Brædstrup, og der søges om et tilskud fra udviklingspuljen på 25.000 kr. til indkøb af nye bolde i 3 størrelser.
Beslutningen meddeles til Rask Mølle og Omegns Idrætsforening v/Louise Larsen
Folkeoplysningsloven
at ansøgningen drøftes.
Der bevilges 25.000 kr. til indkøb af bolde til fodboldafdelingen.
Freddy Maagaard deltog ikke i mødet.
Anja Andersen og Jakob Toftebjerg deltog ikke i behandling af dette punkt.