Der skal tages stilling til ansøgning fra Snaptun Kajakklub, der søger om tilskud til to bordbænkesæt.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Snaptun Kajakklub er en havkajakklub med stor udvikling. Der er et stabilt medlemstal på ca. 75 medlemmer. Medlemsskab af klubben giver mulighed for at ro sikkert sammen med andre, samtidig med at man lærer om vandet og kajaksporten. Der er et stort fællesskab i klubben, hvor medemmerne mødes til sejladser flere gange om ugen. Herudover afholdes møder, uddannelse og foredrag i og omkring klubhuset. Snaptun Kajakklub har to bordbænkesæt, der på grund af vind og vejr er i meget dårlig stand.
Der er brug for nye bordbænkesæt til fællesarrangementer for medlemmerne, og der ønskes indkøb af 3 bordbænkesæt i genbrugsplast, som er vedligeholdelsesfrit, samlet udgift på 20.244 kr. Klubben har selv midler til det ene sæt, og der søges om et tilskud på 13.994 kr til indkøb af to sæt samt transport.
Beslutningen meddeles til Snaptun Kajakklub
Folkeoplysningsloven
at ansøgningen drøftes.
Der bevilges 13.994 kr. til indkøb af 2 bordbænkesæt.
Søren Vanting og Carsten Clausen deltog ikke i mødet.