Der skal tages stilling til ansøgning fra Lokalrådene i Hedensted Kommune, der søger om et tilskud til projekt Stisystem.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via fritidsudvalgets udviklingspulje.
Projektets formål er at kortlægge alle stier i kommunen, både vandrestier, cykelstier og ridestier. Lokalrådene ønsker, at alle informationer om stierne bliver tilgængelige for den enkelte i form af en digital platform samt en trykt brochure, der husstandsomdeles og udleveres til turister. Stierne er allerede kortlagt og lagret digitalt.
Projektet er kommet godt igang. Stierne kan bruges af alle, løbeklubben såvel som familien, der vil sætte fokus på mere bevægelse og socialt samvær. For at afrunde projektet skal der informeres og opsættes piktogramskilte- og pæl. Budgettet til brochurer, forsendelse, piktogramskilte- og pæl m.m. lyder på 189.000 kr. Det Fælles Landdistriktsråd har bevilget 138.750 kr. under forudsætning af, at der opnås fuld finansiering. Der søges om et tilskud på 50.250 kr. fra Udviklingspuljen. Hvis Udviklingspuljen ikke har mulighed for at støtte med hele det resterende beløb på 50.250 kr., er det hensigten at ansøge om tilskud hos Insero og Friluftsrådet.
Beslutningen meddeles til Lokalrådene v/Anna Dorthe Vaupell Thomsen
Folkeoplysningsloven.
at | ansøgningen drøftes. |
Der bevilges 50.250 kr.