Der skal tages stilling til en eventuel ændring af retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning.
I følge nuværende retningslinjer for tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning modtager hver aftenskole et tilsagn om tilskud for det kommende år. Tilskuddet overføres kvartalsvis til aftenskolens konto i banken.
Administrationen for Kultur & Fritid foreslår en ændring, således at der overføres 50 % af det tilskud, der er givet tilsagn om. De resterende 50 % overføres (helt eller delvist) i forbindelse med afregning af tilskud, hvis aftenskolen kan gøre brug af tilskuddet jf. § 10, der omhandler afregning af tilskud.
Eventuel ændring af retningslinjerne meddeles til aftenskoler og oplysningsforbund i Hedensted Kommune.
Folkeoplysningsloven
sagen til drøftelse
Udvalget besluttede at sende ændringsforslaget til høring hos aftenskoler og oplysningsforbund i Hedensted Kommune. Sagen genoptages på næste møde.
Peter Østergaard og Gert Lykkegaard deltog ikke i behandling af dette punkt.