Der skal tages stilling til ansøgning fra Juelsminde Sejlklub, der på vegne af styregruppen til DH-DM søger om tilskud til afprøvning af gps-system.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Juelsminde Sejlklub søger om tilskud fra udviklingspuljen på vegne af flere sejlsportsforeninger, der medvirker ved DH-DM, som afholdes i Juelsminde den 9. - 12. september 2021. Styregruppen er en selvstændig enhed sammensat fra Horsens, Juelsminde og Snaptun sejlklubber samt et samarbejde med Dansk Sejlunion med egne budgetter og økonomi. Sejlklubberne har givet tilsagn om en underskudsgaranti på 10.000 kr. fra hver klub. Ved en eventuel nedlæggelse af styregruppen skal et eventuelt overskud tilgodese ungdomssejlerne i området. Meningen er, at afholde DH-DM sejlsportsstævner, hvor alle både med gyldigt DH målerbrev kan dyste mod hinanden på forskellige banetyper.
Der er indkøbt specielle GPS trackere magen til dem, som fiskerne anvender. De sender positioner med et AIS system, som så kan ses på elektroniske instrumenter, som er ombord på alle professionelle fartøjer. De er præcise, men de kan ikke omprogrameres fra at være fiskebøjer til kapsejladsbøjer. Et nyt system er en meget stor investering, og derfor ønsker styregruppen at leje et system til afprøvning i 2021.
Der søges om 14.034 kr. til leje af et gps-system, således at systemet kan afprøves inden en evt. investering i indkøb af gps-system.
Der er sponsorater til arrrangementet i form af vareydelser, præmier og brændstof.
Beslutningen meddeles til Juelsminde Sejlklub v/Allan Alexander Jensen
Folkeoplysningsloven
at ansøgningen drøftes.
Der bevilges et tilskud på 14.034 kr.
Kim Lunddorf og Mette Hoe deltog ikke i mødet.