Der skal tages stilling til ansøgning fra Ølsted Lokalråd, der søger om dækning af udgifter i forbindelse med udfærdigelse af skitseprojekt til Foreningernes hus i Ølsted.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Ølsted Lokalråd søger om dækning af udgifter til det udarbejdede skitseprojekt til Foreningernes hus i Ølsted.
Idéen om opførelse af et fælles foreningshus i Ølsted udspringer af KFUM spejdernes ønsker om et nyt spejderhus, idet det eksisterende er nedslidt. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som var i dialog med foreninger og institutioner, og konklusionen blev derefter at et nyt fælles foreningshus vil gavne lokalsamfundet og give byen et betydeligt løft. Foreningshuset skal indeholde lokaler til de allerede etablerede foreninger, men samtidig indeholde en række centerfunktioner til glæde og gavn for skole, SFO, børnehave og det øvrige foreningsliv. Huset skal opføres som en sammenbygning til den eksisterende hal, hvor skolen, Ølsted U&GF og bordtennisklubben i dag har lokaler.
Der er indsendt skitseforslag fra arkitektfirmaet Kloden samt kopi af faktura. Der søges om 28.750 kr. fra udviklingspuljen, hvilket svarer til den medsendte faktura.
Beslutningen meddeles til Ølsted Lokalråd v/Piet Sørensen.
Folkeoplysningsloven.
at | ansøgningen drøftes. |
Der bevilges et tilskud på 15.000 kr.