Der skal tages stilling til ansøgning fra KFUM Spejderne Åfolket i Tørring, der søger om tilskud til et forprojekt i forbindelse med projekt Gudenåhytten, ny spejderhytte i Tørring.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
KFUM Spejderne Åfolket ønsker at styrke indsatsen indenfor spejderarbejdet i Tørring ved at tilbyde tidssvarende faciliteter og nye aktiviteter. Tidssvarende faciliteter er en afgørende faktor, for at fastholde nuværende medlemmer samt tiltrække flere børn og unge til spejderarbejdet. Den nye spejderhytte vil ligge bynært, men med adgang til vild natur og stisystem. Grunden vil endvidere byde på flere overnatningsmuligheder og et udsigtstårn. Fremtidens spejderhytte bør indeholde fleksible rum, der kan benyttes til flere formål, køkken og udekøkken, depotmuligheder, handicapvenligt toilet, overdækkede udearealer og adgang til vand og toilet udefra. Hele projektet skal ske i respekt for naturen, som er en af grundpillerne i spejderarbejdet.
Der søges om et tilskud på 25.000 kr. fra udviklingspuljen til forprojekt, ideudvikling og skitsering samt udvikling af en projektplan.
Beslutningen meddeles til KFUM Spejderne Åfolket v. Hanne Kanstrup
Folkeoplysningsloven
at | ansøgningen drøftes |
Der bevilges et tilskud på 25.000 kr. til et forprojekt.
Christina Hermansen og Freddy Maagaard deltog ikke i mødet.