Der skal tages stilling til ansøgning fra Løsning Idrætsforening, der søger om tilskud til bænke til udeareal.
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Løsning Idrætsforening har nogle nedslidte bænke på arealet ved Løsning stadion. Foreningen ønsker at indkøbe nogle nye bænke. Muligheden for at forældre og søskende kan sidde sammen under børnenes træning og kampe, vil styrke sammenholdet og skabe god stemning på stadion. Foreningens veteraner samles ved bænkene efter kampe, og nye bænke vil derfor også have stor værdi for hele klubben.
Der søges om tilskud til indkøb af 4 bord-bænkesæt til ialt 8.000 kr.
Beslutningen meddeles til Løsning IF v/Torben Littrup Jensen
Folkeoplysningsloven
at ansøgningen drøftes.
Der gives afslag på ansøgningen.
Carsten Clausen deltog ikke i mødet.