Gensidig orientering fra repræsentanterne i det Lokale Beskæftigelsesråd.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
Repræsentanterne orienterer hinanden om, hvad der fylder lige nu og hvad der er udsigt til de kommende måneder.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
at orienteringen tages til efterretning.
Drøftet.
Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.
Ingen bemærkninger.
Månedsvise opgørelser.
Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.
Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen. På den måde har udvalget mulighed for at følge op på, hvordan Jobcentret ligger i forhold til måltallene.
Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.
Oversigten for august 2022 uddeles på mødet.
Se også bilag fra RAR Østjylland: Østjysk ledighed og beskæftigelse.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.
Orientering til Udvalget for Beskæftigelse samt kommunalbestyrelsen om statistik på integrationsområdet samt fordrevne borgere fra Ukraine.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
Rapport med statistik på integrationsområdet
Drøftes på møde i Udvalget for Beskæftigelse to gange om året og derefter i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Af hensyn til beskyttelse af persondata er rapportens første side fjernet, da den indeholder personfølsomme oplysninger.
Rapporten viser tallene for august 2022 - se bilag.
Fordrevne borgere fra Ukraine
Vi har i Beskæftigelse indtil 28. august 2022 modtaget meddelelse om visitation af 154 voksne og 94 børn.
Af de voksne er
• 41 i ordinært arbejde
• 2 er selvforsørgende
• 9 har fået ændret opholdskommune til en anden kommune end Hedensted
• 4 er uden at have fået ændret opholdskommune flyttet til en anden kommune
• 1 er forsvundet
• 3 er midlertidigt udrejst til Ukraine
• 30 er udrejst til Ukraine
Af de resterende 64, som modtager eller har ansøgt om S&H-ydelse er
• 10 er over folkepensionsalderen
• 3 er døve og modtager derfor særligt tilbud
• 1 er handicappet i en grad, der gør, at vedkommende ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet
• 2 er på barsel
• 48 i tilbud om arbejdsmarkedsintroduktion eller på vej i aktivering og/eller job.
Af børnene er fire uledsagede mindreårige flygtninge.
Syv af de unge under 18 år har fået fritidsarbejde.
Forvaltningen indstiller, 6. september 2022, pkt. 105:
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2022-205, 6. september 2022, pkt. 105:
Ingen bemærkninger.
Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.
Høring af Beskæftigelsesplan 2023.
Ingen bemærkninger.
Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2023.
Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen.
På trods af kompleksiteten i ovenstående er Jobcenter Hedensted i stand til at navigere hurtigt og effektivt i en lovgivning, og på et marked, der meget hurtigt ændrer sig.
Derfor har Jobcentret en ambition om, at mål og rammer i Beskæftigelsesplanen ikke sætter begrænsninger for hurtige kursskift. Det vil konkret sige, at tilbud og bemanding i Jobcentret konstant skal kunne tilpasses konjunkturerne på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesplanen udarbejdes med udgangspunkt i:
Senest 31. december 2022 skal kommunalbestyrelsen godkende beskæftigelsesplan 2023, hvorefter den sendes til det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) til orientering.
Udkast til Beskæftigelsesplan 2023 og bilag er vedlagt.
Direktør for Beskæftigelse Hans Christian Knudsen deltager under punktet.
Forvaltningen indstiller, 9. august 2022, pkt. 91:
at Beskæftigelsesplan 2023 sendes til høring i Handicapråd og Lokal beskæftigelsesråd.
Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2022-205, 9. august 2022, pkt. 91:
Indstillingen godkendt.
Rettelser indarbejdes og det sendes med referatet ud.
Fraværende: Lilselotte Hillestrøm.
Senest 31. december 2022 skal kommunalbestyrelsen godkende Beskæftigelsesplan 2023.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at det Lokale Beskæftigelsesråd og Handicaprådet drøfter og udarbejder høringssvar til Beskæftigelsesplan 2023, der sendes til Udvalget for Beskæftigelse.
Det Lokale Beskæftigelsesråd anbefaler beskæftigelseplanen.
Socialt investeringsprojekt for sygemeldte og borgere i jobafklaringsforløb via et partnerskab med Den Sociale Kapitalfond og Marselisborg.
Potentialevurdering af investering i Arbejdsfastholdelse tager afsæt i senarier for effekten af den indsats og det læringsspor, som investeringen i Arbejdsfastholdelse skal muliggøre.
Grundprincippet for investeringsprojektet er, at Den Sociale Kapitalfond driftsfinansierer investeringsprojektet og løber den fulde økonomiske risiko. Loftet for Hedensted Kommunes betaling af investeringen er ca. 5.000.000 kr. over en 2 årig periode. Betalingen vil modsvare den effekt som investeringen afstedkommer i form af mindskede kommunale udgifter til sygedagpenge og jobafklaring, fordi flere sygemeldte og borger i jobafklaring vender tilbage til job - og fastholder deres selvforsørgelse. Hvis effekten er mindre end de ca. 5.000.000 kr. over 2 år, vil Hedensted Kommunes betaling svare til gevinsten ved den realiserede effekt. Er der en gevinst ud over de ca. 5.000.000 kr. vil Hedensted kommune dele gevinsten med projektets partnere, Marselisborg og Den Sociale Kapitalfond. Den Sociale Kapitalfond vil, hvis projektet lykkes, modtage et afkast på mellem 5 og 7 procent af investeringen.
De ca. 5.000.000 er et skøn og vil blive præciseret på udvalgsmødet.
Investeringen skal ses på de samlede forsørgelsesudgifter, da investeringsprojektet følger borgeren, indtil borgeren er selvforsøgende.
Scenarier for effekt og økonomisk potentiale fremlægges på mødet i Udvalget for Beskæftigelse.
Udvalget for Beskæftigelse gav på møde den 7. juni, punkt 71 tilsagn til at arbejde med beskrivelse af investeringsprojekt.
Hedensted Kommune har over en årrække oplevet, at en relativ stor andel af den lokale arbejdsstyrke er sygemeldt i kortere eller længere perioder. Nedenstående tabel fra Jobindsats.dk viser dog, at andelen af sygemeldte fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken er faldende fra 3,6 til 3,3 over de seneste 3 måneder, men viser også, at niveauet er 0,7 pct. point over gennemsnittet for landets kommuner.
Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år | |||
Marts 2022 | April 2022 | Maj 2022 | |
Hele Landet | 3,0 | 2,7 | 2,6 |
Hedensted | 3,6 | 3,4 | 3,3 |
Økonomisk set har Hedensted en forsørgelsesudgift pr. person i arbejdsstyrken, som i det seneste år har har været ca. 10-12 mio. over gennemsnittet for landet (jobindsats.dk og egne beregninger). Forsørgelsesudgiften pr. person i arbejdsstyrken ligger mellem 450 og 950 kr. over landsgennemsnittet, og arbejdsstyrken er ud fra seneste opgørelse på 23.760 personer. Forsørgelsesudgiften er delt mellem stat og kommune ud fra refusionsprocenter. Den gennemsnitlige refusionsprocent, som er benyttet i budget 2022, er 38 pct. Samlet set vurderes der at være et væsentligt økonomisk potentiale, hvis udgiften kan bringes i niveau med eller under gennemsnitttet for landets andre kommuner.
Forskningsmæssigt har forskellige undersøgelser blandt andet vist, at risikoen for langvarig offentlig forsørgelse og mindsket livskvalitet øges markant med længden af en sygemelding. Forskningsmæssigt er det tidligere kortlagt, at kun ca. 30 pct. af sygemeldte med varigheder på mellem 40 og 52 uger kommer tilbage i ustøttet beskæftigelse efter endt sygemelding (Langvarigt sygefravær af Jan Høgelund m.fl., tidligere Social Forsknings Instituttet, nu VIVE, side 52). Endvidere peger resultater fra Beskæftigelsesindikatorprojektet ved Væksthusets Forskningscenter på, at ud over troen på den enkeltes jobmuligheder er det jobrettede tiltag parallelt med helbredsmæssige tilbud, som bedst hjælper udsatte målgrupper tilbage i beskæftigelse. Dette, sammenholdt med et betydeligt lovkompleks, kræver en væsentlig fokuseret indsats. En investering i at få tilrettelagt en langsigtet jobrettet og virksom indsatsmodel, forventes at kunne implementere en blivende effekt til gavn for såvel sygemeldte, virksomheder som for samfundsøkonomien.
Investeringsprojektets indhold og forudsætninger
Investeringsprojektet består af to dele; et indsatsspor og et læringsspor. I indsatssporet leverer Marselisborg en fuld sygedagpengeindsats for 150 borgere, heraf 120 sygemeldte og 30 borgere i jobafklaring, alle med en varighed over 26 uger. Refusionsprocenten fra staten vurderes derfor at være omkring 22-25 pct., idet borgerne har haft en længerevarende offentlig forsørgelse. Marselisborg følger borgere i indsatssporet i fulde 2 år med henblik på, at borgerne fastholder en ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet. I læringssporet indgår kursusdage, sagssparring og supervision af jobcentrets medarbejdere. Denne del vurderes essentiel i forhold til at kunne implementere og forankre en ny, bedre og blivende praksis, som har den ønskede jobrettede effekt på længere sigt.
Ved overdragelse af indsatsen for de 150 borgere i 2 år opnår Jobcentret umiddelbar en besparelse på (estimater fremlægges på mødet). Besparelsen på forsørgelsesudgifterne vil først kunne opgøres, når perioden er gået, og udgiften kan opgøres og sammenholdes med det forventede.
Endvidere er der aktuelt et relativt højt sagstal pr. medarbjeder og mange nye medarbejdere er kommet til området indenfor de seneste 6-8 måneder. Fagligt er der behov for et forstærket fokus for at kunne løfte opgaven med at fastholde sygemeldte i arbejdslivet - særligt i en periode med mangel på kvalificerede medarbejdere.
Den Sociale Kapitalfond finasierer i første omgang udgiften til Marselisborgs indsats. I takt med dokumentering af effekten af investeringsprojektet påbegyndes Jobcenter Hedensteds betaling for indsatsen. Betalingen kan aldrig overstige gevinsten.
Den Sociale Kapitalfond og Marselisborg deltager på udvalgsmødet med henblik på præsentation af investeringsprojektets rammer og afsæt, herunder indsatsspor, læringsspor og økonomi.
Forvaltningen indstiller, 9. august 2022, pkt. 92:
at der arbejdes videre med et investeringsprojekt for Arbejdsfastholdelse med udgangspunkt i den beskrevne økonomi og det på mødet fremlagte materiale.
Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2022-205, 9. august 2022, pkt. 92:
Indstillingen godkendt.
Tidsplan udarbejdes til september mødet, herefter indstilling til ØK og Kommunalbestyrelsen.
Fraværende: Lilselotte Hillestrøm.
Ingen bemærkninger
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge.
Lov nr. 1183 af 25/11/2019 om anden aktør.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.
Orientering om Jobmesse 6. oktober og Håndværkerevent i uge 44 - 2022.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
Jobmesse
Ved den seneste jobmesse i juni 2022 deltog i alt 18 virksomheder. Resultatet af dagen blev 31 jobsamtaler og 14 ansættelser!
Næste jobmesse afholdes den 6.10.2022 i tidsrummet 9.00-12.00 på Danmarksvej 2 i Hedensted.
På dagen vil de inviterede virksomheder møde kandidater til fuldtidsstillinger, deltidsstillinger og småjobs.
Se invitationen til jobmessen i bilaget.
Håndværkerevent
Jobcentret afholder onsdag og torsdag i uge 44 et håndværkerevent i Tørring i samarbejde med Egedal Maskinfabrik A/S og Bewi Danmark A/S.
Formålet med eventet er at inspirere og motivere såvel unge som lidt ældre borgere til få den håndværksmæssige uddannelse, som virksomheder har brug for. På dagene vil der være praksisnær inspiration til bl.a. nedenstående brancher:
Eksempelvis vil der være mulighed for at afprøve en lastvognssimulator, Give Steel kommer med svejsetrailer, og på dagen vil der også være to videnstrailere til stede fra Learnmark, ligesom AMU Syd deltager omkring plastmageruddannelsen. Virksomheder melder sig til eventet, ikke kun på baggrund af aktuelle rekrutteringsbehov, men også i forhold til at kunne sikre sig arbejdskraft i fremtiden.
Håndværkeeventet skal, ud over at motivere og inspirere til uddannelse, også bidrage til at lokale virksomheder både nu og i fremtiden kan rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, de har behov for for at kunne fortsætte drift og vækst, hvilket overordent bidrager til vækst i samfundet, fremtidens velfærd.
Ingen bemærkninger.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.
Hovedpunkter i anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
Af aftaleteksten fremgår følgende om økonomien i delaftale II:
Det er aftalt, at nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen samlet set skal tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde (2020-pl). Aftalekredsen indfriede med første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (2021) en årlig besparelse på ca. 345 mio. kr. i 2022 og ca. 370 mio. kr. årligt fra 2023 ved bl.a. at lempe proceskrav til indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere og ved at indføre mulighed for digitale samtaler efter seks måneders ledighed. Aftalekredsen indfrier med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen den resterende del af besparelsen fra 2023 og frem.
Delaftale II er endnu ikke fremsat som lovforslag og er derfor ikke indarbejdet i budgetforslag for 2023. Når delaftale II vedtages ved lov, vil der skulle findes besparelser på Beskæftigelse på 2,65 mio kr. i 2023 budgettet.
Ingen bemærkninger.
I pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet den 24. juni 2022 orienterer Beskæftigelsesministeriet om ny aftale om en mere fokuseret beskæfitgelsesindsats, også kaldet delaftale II.
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech), er blevet enige om en aftale om en mere fokuseret beskæftigelsesindsats. I følge pressemeddelelsen vil aftalen blandt andet forenkle reglerne for beskæftigelsesindsatsen, give a-kasserne større ansvar og udvidede muligheder for digitale samtaler. Aftalen skal samtidig være med til at finansiere
en del af retten til tidlig pension.
Af pressemeddelelsen fremgår bl.a.:
Med den tidligere indgåede aftale om ny ret til tidlig pension (2020) blev der indført en mere retfærdig og værdig ret til tidlig pension for danskere med lange og hårde arbejdsliv bag sig. Retten til tidlig pension giver nedslidte danskere en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet, inden de er så syge, at deres otium er ødelagt. Det er både retfærdigt og styrker fundamentet under pensionssystemet som helhed.
Aftalekredsen indfriede med første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (2021) en årlig besparelse på ca. 345 mio. kr. i 2022 og ca. 370 mio. kr. årligt fra 2023 ved bl.a. at lempe proceskrav til indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere og at indføre mulighed for digitale samtaler efter seks måneders ledighed. Aftalekredsen indfrier med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen den resterende del af besparelsen fra 2023 og frem. Med aftalen er partierne enige om, at kontaktforløbet for forsikrede ledige kan forenkles, og at a-kasserne får ansvaret for indsatsen i de første tre måneders ledighed. Partierne ønsker med aftalen desuden at understøtte en omlægning af en del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering, i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud. Partierne er med aftalen også enige om at reducere administrationen i jobcentrene, hvilket bl.a. en udvidelse af muligheden for digitale samtaler i indsatsen kan bidrage til.
Hovedelementer i Delaftale II - fra aftaleteksten
Et forenklet kontaktforløb. Fra 1. januar 2024 får a-kasserne ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet. Der er endvidere kun en obligatorisk samtaletype, jobsamtale. Antallet af obligatoriske samtaler jobsamtaler indenfor det første halve år reduceres fra 9 til 6 samtaler. A-kasserne afholder 3 obligatoriske jobsamtaler indenfor de første 3 måneder, jobcentrene afholder yderligere 3 obligatoriske jobsamtaler med ledige, som haren varighed fra 3 til 6 måneder. A-kassen kan deltage i første samtale i jobcentret, hvis borger ønsker dette. A-kasserne skal bistå borgere med at finde job samt bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobmuligheder på tværs af virksomhedstyper og brancher. Ansvaret for at bevilge tilbud forbliver i jobcentret gennem hele
borgerens ledighedsperiode. Hvis a-kassen således vurderer, at en borger vil have gavn af et tilbud inden for de første tre måneder af dennes ledighedsperiode, indstilles det til jobcentret at bevilge tilbuddet. Der etableres målinger og evalieringer af forsøget, som samlet set vurderes to år efter ikrafttræden.
Mere målrettede tilbud. Af aftaleteksten fremgår, at der ikke umiddelbar foreligger evidens for, at tilbud i kategorien øvrig vejledning og opkvalificering er noget effektivt redskab til at opnå beskæftigelsesrettede resultater. Derfor ønskes et styrket fokus på virksomhedsrettede indsatser med klare jobmål prioriteres. Kommunerne vil dog fortsat kunne anvende tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, hvis det vurderes at være givende for den enkeltes ledighedsforløb og tilbagevenden til beskæftigelse. Ikrafttræden er 1. januar 2023. Aftaleparterne er desuden enige om, at 100 ordinære timer i stedet for tidligere 225 timer kan træde i stedet for et aktivt tilbud i fokusmålet vedrørende skærpet tilsyn.
Udvidede muligheder for digitale samtaler. Erfaringerne med digitale samtaler under Covid-19 nedlukningen var positive. Derfor vil alle ledige have mulighed for at vælge digital samtale fremfor personlig samtale.Jobcentre, a-kasser kan dog ændre samtaleformen ud fra en konkret behovsmæssig vurdering. Den første samtale skal dog fortsat være fysisk for alle målgrupper. Det bemærkes, at sygemeldte med arbejdsgivere også vil kunne afholde samtaler digitalt for at understøtte større fleksibilitet i opfølgningen. Forslaget træder i kraft 1. januar 2023.
Mindre administration i kommunerne og forenklinger af administrative krav. Det noteres, at udgifter i jobcenterdrift på landsplan er øget fra 3,4 mia. kr. i 2011 til 5 mia. kr. i 2019, samtidig med at antallet af offentlige forsørgede er reduceret. Derfor samarbejder Beskæftigelsesministeriet med KL om tiltag, der kan spares på driften. Foråret 2023 skal aftaleparterne orienteres om status for udmøntningen af de besparelser, som aftalen lægger op til.
Lempelse af uddannelsespålægget i perioden 1. april 2022 til 31. december 2023. Som led i et forsøg i perioden 1. april 2022 – 31. december 2023 er uddannelsespålægget lempet, så uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, ikke behøver at få et uddannelsespålæg.
Forenklinger af opfølgningen i skærpet tilsyn. Aftalekredsen er enige om at forenkle opfølgningen over for kommuner, der kommer i skærpet tilsyn som følge af en mangelfuld beskæftigelsesindsats, med virkning fra den 1. januar 2023. Det nuværende krav om ekstern sagsgennemgang, når kommunen kommer i skærpet tilsyn, afskaffes. I stedet skal det være op til den enkelte kommune at vurdere, om der i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse og genopretningsplan er behov for en konkret sagsgennemgang.
Forenkling af krav til registreringer.
Der gennemføres en analyse af jobcentermedarbejdernes registreringsbyrde. Formålet er at undersøge, hvordan deres hverdag kan gøres mindre administrativ tung. Analysen skal pege på forslag til at forenkle eller reducere mængden af registreringer, uden at borgerens retssikkerhed kompromitteres.
Forenkling af krav til vejledning. Under hensyn til borgers retssikkteriend undersøges det, hvordan regler om jobcentrenes vejledning af borgere kan nytænkes.
Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision.
Input til kommende reformgannemgange - smidigere og mere fleksible forløb, herunder er der forslag om, at jobcentret kan undlade at indhente LÆ265 forud for en sags behandling i rehabiliteringsteamet, hvis sagen vurderes tilstrækkeligt helbredsmæssigt oplyst.
Sammenhængen til ny hovedlov, ny aftale om udmøntning af aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer, som skal sikre en mere enkel og sammenhængende indsats over for udsatte mennesker. Aftalekredsen præsicerer at aftelerne og lovgivninger skal udmøntes i sammenhæng.
Vedhæftet er aftaletekst Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
Forvaltningen indstiller, 9. august 2022, pkt. 93:
At det drøftes, hvilken betydning delaftale II vil få for Hedensted Kommune.
Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2022-205, 9. august 2022, pkt. 93:
Indstillingen godkendt.
Fraværende: Lilselotte Hillestrøm.
Ingen bemærkninger.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.
Projekt Grøn omstilling - en nøglebrik til social bæredygtighed, en EU socialfondsansøgning
Ved bevilling er der lavet en fordeling mellem de medvirkende kommuner, og CABI. Af den samlede bevilling har Hedensted Kommune i alt 1.900.000 kr. over 2,5 år, heraf 500.000 til Hedensted Erhverv og 1.400.000 til Jobcenter Hedensted.
Ingen bemærkninger.
Formål
Danmark står i en situation, hvor der grundet den demografiske udvikling kommer til at mangle arbejdskraft langt ind i fremtiden. Samtidigt skal der tryk på den grønne omstilling. Det stiller nye krav til virksomhedernes rekrutteringsstrategier og en udvidelse af arbejdsstyrken.
Der vil blive skabt godt 95.000 nye grønne jobs frem til 2035 (CONCITO 2019: Den danske grønne beskæftigelse). Andre beregninger peger på op imod 41.500 nye grønne årsværk pr. år frem til 2030 (Fagforeningen IDA). Hvoraf ca. 22 % vil være til ufaglærte. De fleste grønne jobs kræver højtuddannet, faglært eller specialiseret arbejdskraft, men der findes også grønne opgaver, som kan udføres af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Det kan både være ufaglærte, mennesker med forældede kompetencer eller mennesker, som af
forskellige årsager skal starte forfra og ikke kan bruge de faglige kompetencer de har fx som følge af, at de har nedsat funktionsevne pga. en ulykke eller andre udfordringer. Derfor vil inklusion af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet mange steder kunne være en del af løsningen på manglen på arbejdskraft til den grønne omstilling. Og vi ved, at når en virksomhed lykkes med at få en fra kanten godt ombord, så vil der være gevinster at hente fx i form af loyale medarbejdere, og at det er meningsgivende at bidrage både til grøn omstilling og social inklusion. Men det kræver typisk, at virksomheden får den rette hjælp til at lykkes med det.
Projektet bidrager således til, at arbejdsstyrken bliver udvidet ved, at flere fra kanten bliver kvalificeret til at løse konkrete grønne opgaver i virksomhederne. Det er bygget op som et grønt tillæg til de tilbud, der allerede eksisterer og strækker sig langt videre i forhold til en håndholdt indsats og målrettet opkvalificering i fleksible inklusionsforløb, som indeholder et opkvalificerende indslusningsforløb og en ekstraordinær fastholdelsesindsats. Hele fastholdelsesdelen, som virksomheden tilbydes, når deltageren er blevet ansat ordinært, eksisterer ikke i dag, men efterspørges af mange virksomheder. De oplever desværre ofte, at de står alene, når først de vælger at ansætte en udsat, da en fastansættelse i sig selv kan betyde, at de ikke får støtte fra jobcentret, når den udsatte fx har dårlige perioder. Dertil er forberedelsen af virksomhederne til i udstrakt grad at kombinere grøn omstilling og socialt ansvar en unik virksomhedsvendt indsats, som ikke tilbydes af hverken erhvervsorganisationerne, erhvervsskoler el. jobcentre i dag. "Helt grundlæggende har de fleste danske virksomheder svært ved at skaffe medarbejdere. Det vil kræve ekstra ressourcer at rekruttere fra kanten, men på den anden side, giver det en masse godt til virksomheden. Det handler mere om at få sat det i system og få noget af angsten fjernet og få lavet et godt onboarding forløb for de her medarbejdere.” - Henrik Grand Petersen, administrerende direktør, Stena Recycling A/S
Resumé
”Grøn omstilling – en nøglebrik til social bæredygtighed” klæder virksomheder på til at rekruttere ledige fra kanten til grønne jobfunktioner. Projektet udvikler et mapping-værktøj til at identificere grønne opgaver i de deltagende virksomheder, som kan løses af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Med dette afsæt matches ledige med virksomhederne, og der designes et individuelt grønt inklusionsforløb. Eksisterende værktøjer og tilbud til virksomheder og ledige suppleres og videreudvikles med fokus på at kunne bidrage til grøn omstilling. For at sikre høj kvalitet, koordinering og nytænkning samles alle gode kræfter ved, at projektet foregår i et tæt samarbejde mellem virksomheder, erhvervsorganisationer, erhvervsskoler, kommuner og Cabi.
Ambitionen er, at projektet flytter håndteringen af mangel på arbejdskraft til grøn omstilling væk fra et traditionelt tankesæt om hele forud definerede stillinger til, at virksomhederne i højere grad selv former den arbejdskraft, de har behov for. Dette sker dels gennem en målrettet indsats for at klæde virksomhederne på til at tage imod og fastholde ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Dels ved at designet af inklusionsforløbene for de ledige tager afsæt i virksomhedernes konkrete behov og er målrettet de jobfunktioner og kompetencer,
som virksomhederne efterspørger ifm. grøn omstilling. Et gennemgående princip i projektet er, at det skal gøres nemt og profitabelt for virksomhederne at være med, da partnerne i projektet aflastes både i relation til afdækningen af opgaver, rekruttering, onboarding og fastholdelse.
Projektet har nedenstående 7 nøgleaktiviteter:
1. Rekruttering af virksomheder.
2. Afdækning af arbejdsopgaver og relaterede kompetencer.
3. Virksomhederne klædes på til inklusions- og fastholdelsesopgaven.
4. Matchmaking.
5. Design, test og implementering af inklusionsforløb.
6. National udbredelse af forløbsdesign, viden og erfaringer.
7. Løbende formidling.
Samlede forventede resultater:
Projektets 3 faser.
I fase 1 indgår 4 kommuner og to erhvervsskoler samt erhvervsorganisationer.
I fase 2 tilføjes yderligere 4-6 kommuner i resten af Jylland og evt. Fyn.
I fase 3 tilføjes yderligere ca. 15 kommuner samt en række erhvevsorganisationer og erhvervsskolder. Disse får adgang til metoden og støtte til selv at gå i gang.
Projektet organiseres med en styregruppe af de involverede kommuner, erhvervsorganisationer og erhvervsskoler samt relevante samarbejdspartnere i projektet, som har forskellige faglige og erfaringsmæssige bidrag til projektes gennemførsel. Det er blandt andet virksomheder med særlige erfaringer, Erhvervshuse, DI, Dansk metal, Concito, Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål med flere. Endvidere nedsættes lokale følgegrupper med fokus på at sikre lokal fremdrift.
Jobcentrets primære opgaver er:
Der forventes svar på ansøgningen i løbet af efteråret 2022.
Forvaltningen indstiller, 9. august 2022, pkt. 94:
At deltagelse i projekt Grøn omstilling - en nøglebrik i social bæredygtighed godkendes, såfremt der opnås bevillig til projektet.
Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2022-205, 9. august 2022, pkt. 94:
Indstillingen godkendt.
Fraværende: Lilselotte Hillestrøm.
Ingen bemærkninger
Ingen bemærkninger.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.
Orientering om projektansøgning til Den Centrale Pulje 2022 om bevilling til projekt Godt Arbejde.
Der ansøges om bevilling på 500.000 kr. til afvikling af projektet i 2023.
Ingen bemærkninger.
Jobcenter Hedensted har ansøgt Den Centrale Pulje hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). STAR efterspørger projekter for ledige, som kendetegnes ved hyppige forsørgelsesforløb. Ud fra en gennemgang af Jobcentrets a-dagpenge ledige har jobcentret udvalgt ledige fra målgruppen Fælles Faglig a-kasse. A-kassen har tilkendegivet at ville samarbjede med om opgaven. Ledige fra Fælles Faglig a-kasse indgår i a-kasse forsøget.
Projektets formål er at udvikle og forankre en særlig målrettet indsats over for en gruppe ledige organiseret i Fælles Faglig a-kasse, som blandt andet kendetegnes ved mange job skift og hyppige perioder med offentlig forsørgelse. Projektet forankres i et tæt samarbejde med Fælles Faglig A-kasse og på tværs af jobcentrets og kommunens organisering. Målet er dels at få mere viden om de bagvedliggende årsager til målgruppens forsørgelseshistorik, dels at udvikle, forankre og udbrede en indsats til denne og andre målgrupper, så de opnår varig ordinær beskæftigelse. Hypotesen er, at målgruppens hyppige vekslen mellem job og offentlig forsørgelse bl.a. skyldes helbredsmæssige udfordringer, mangelfulde faglige og sociale kompetencer, manglende tro på sig selv, en uøvet evne til selvrefleksion samt et måske ikke perfekt match mellem borger og virksomhed. Indsatsens kerneelementer er:
Den viden projektet oparbejder forventes at kunne forankres og anvendes over for andre grupper af jobparate ledige, som oplever samme udfordringer med at fastholde samme job i længere perioder.
Hvis projektet bevilges skal det iværksættes fra og med 1. november 2022 og løber til udgangen af 2023.
Af projektbeskrivelsen, som er vedhæftet nærværende sagsfremstilling, fremgår ud over konkretisering af indsats, mål og organisering også bilag 2 og 3, som anskueliggør nogle af de udfordringer nogle ledige har i forhold til at kunne fastholde job.
Forvaltningen indstiller, 6. september 2022, pkt. 107:
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2022-205, 6. september 2022, pkt. 107:
Ingen bemærkninger.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.
Sprogcenter Midt og Arbejdsmarkedskontoret: 6 ugers sprogkursus til ansatte.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
Sprogcenter Midt og Arbejdsmarkedskontor Midt/Nord har, efter med succes at have afviklet sprogkurser på virksomheder i Vestjylland, henvendt sig til virksomheder her i kommunen.
I første omgang har Boligbeton, Inmetal og GM-Plast vist interesse. Konkret planlægges der afvikling af et 24-timers sprogkursus for medarbejdere fra InMetal og GM-Plast. Det afvikles fra og med fredag den 4. november 2022 og 6 fredage frem. Der forventes omkring 20 deltagere.
Det er et nyt tiltag, hvor virksomhederne betaler 30.000 for kurset, uanset deltagerantal. Dette for at undgå at differentiere mellem medarbejdere, der har ret til sprogkurser og de der, eksempelvis begrundet med hvor længe de har været i landet, ikke længere har ret til sprogkurser.
Dette samarbejde understøtter målet om mere kvalificeret arbejdskraft i virksomhederne, hvorfor Jobcenter Hedensted i samarbejde med Sprogcenter Midt og Hedensted Erhverv vil formidle og understøtte virksomhedernes mulighed for sprogkurser for udenlandske medarbejdere.
Forvaltningen indstiller, 6. september 2022, pkt. 108:
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2022-205, 6. september 2022, pkt. 108:
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.