Hovedpunkter i anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
Af aftaleteksten fremgår følgende om økonomien i delaftale II:
Det er aftalt, at nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen samlet set skal tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde (2020-pl). Aftalekredsen indfriede med første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (2021) en årlig besparelse på ca. 345 mio. kr. i 2022 og ca. 370 mio. kr. årligt fra 2023 ved bl.a. at lempe proceskrav til indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere og ved at indføre mulighed for digitale samtaler efter seks måneders ledighed. Aftalekredsen indfrier med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen den resterende del af besparelsen fra 2023 og frem.
Delaftale II er endnu ikke fremsat som lovforslag og er derfor ikke indarbejdet i budgetforslag for 2023. Når delaftale II vedtages ved lov, vil der skulle findes besparelser på Beskæftigelse på 2,65 mio kr. i 2023 budgettet.
Ingen bemærkninger.
I pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet den 24. juni 2022 orienterer Beskæftigelsesministeriet om ny aftale om en mere fokuseret beskæfitgelsesindsats, også kaldet delaftale II.
Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech), er blevet enige om en aftale om en mere fokuseret beskæftigelsesindsats. I følge pressemeddelelsen vil aftalen blandt andet forenkle reglerne for beskæftigelsesindsatsen, give a-kasserne større ansvar og udvidede muligheder for digitale samtaler. Aftalen skal samtidig være med til at finansiere
en del af retten til tidlig pension.
Af pressemeddelelsen fremgår bl.a.:
Med den tidligere indgåede aftale om ny ret til tidlig pension (2020) blev der indført en mere retfærdig og værdig ret til tidlig pension for danskere med lange og hårde arbejdsliv bag sig. Retten til tidlig pension giver nedslidte danskere en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet, inden de er så syge, at deres otium er ødelagt. Det er både retfærdigt og styrker fundamentet under pensionssystemet som helhed.
Aftalekredsen indfriede med første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (2021) en årlig besparelse på ca. 345 mio. kr. i 2022 og ca. 370 mio. kr. årligt fra 2023 ved bl.a. at lempe proceskrav til indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere og at indføre mulighed for digitale samtaler efter seks måneders ledighed. Aftalekredsen indfrier med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen den resterende del af besparelsen fra 2023 og frem. Med aftalen er partierne enige om, at kontaktforløbet for forsikrede ledige kan forenkles, og at a-kasserne får ansvaret for indsatsen i de første tre måneders ledighed. Partierne ønsker med aftalen desuden at understøtte en omlægning af en del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering, i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud. Partierne er med aftalen også enige om at reducere administrationen i jobcentrene, hvilket bl.a. en udvidelse af muligheden for digitale samtaler i indsatsen kan bidrage til.
Hovedelementer i Delaftale II - fra aftaleteksten
Et forenklet kontaktforløb. Fra 1. januar 2024 får a-kasserne ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet. Der er endvidere kun en obligatorisk samtaletype, jobsamtale. Antallet af obligatoriske samtaler jobsamtaler indenfor det første halve år reduceres fra 9 til 6 samtaler. A-kasserne afholder 3 obligatoriske jobsamtaler indenfor de første 3 måneder, jobcentrene afholder yderligere 3 obligatoriske jobsamtaler med ledige, som haren varighed fra 3 til 6 måneder. A-kassen kan deltage i første samtale i jobcentret, hvis borger ønsker dette. A-kasserne skal bistå borgere med at finde job samt bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobmuligheder på tværs af virksomhedstyper og brancher. Ansvaret for at bevilge tilbud forbliver i jobcentret gennem hele
borgerens ledighedsperiode. Hvis a-kassen således vurderer, at en borger vil have gavn af et tilbud inden for de første tre måneder af dennes ledighedsperiode, indstilles det til jobcentret at bevilge tilbuddet. Der etableres målinger og evalieringer af forsøget, som samlet set vurderes to år efter ikrafttræden.
Mere målrettede tilbud. Af aftaleteksten fremgår, at der ikke umiddelbar foreligger evidens for, at tilbud i kategorien øvrig vejledning og opkvalificering er noget effektivt redskab til at opnå beskæftigelsesrettede resultater. Derfor ønskes et styrket fokus på virksomhedsrettede indsatser med klare jobmål prioriteres. Kommunerne vil dog fortsat kunne anvende tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, hvis det vurderes at være givende for den enkeltes ledighedsforløb og tilbagevenden til beskæftigelse. Ikrafttræden er 1. januar 2023. Aftaleparterne er desuden enige om, at 100 ordinære timer i stedet for tidligere 225 timer kan træde i stedet for et aktivt tilbud i fokusmålet vedrørende skærpet tilsyn.
Udvidede muligheder for digitale samtaler. Erfaringerne med digitale samtaler under Covid-19 nedlukningen var positive. Derfor vil alle ledige have mulighed for at vælge digital samtale fremfor personlig samtale.Jobcentre, a-kasser kan dog ændre samtaleformen ud fra en konkret behovsmæssig vurdering. Den første samtale skal dog fortsat være fysisk for alle målgrupper. Det bemærkes, at sygemeldte med arbejdsgivere også vil kunne afholde samtaler digitalt for at understøtte større fleksibilitet i opfølgningen. Forslaget træder i kraft 1. januar 2023.
Mindre administration i kommunerne og forenklinger af administrative krav. Det noteres, at udgifter i jobcenterdrift på landsplan er øget fra 3,4 mia. kr. i 2011 til 5 mia. kr. i 2019, samtidig med at antallet af offentlige forsørgede er reduceret. Derfor samarbejder Beskæftigelsesministeriet med KL om tiltag, der kan spares på driften. Foråret 2023 skal aftaleparterne orienteres om status for udmøntningen af de besparelser, som aftalen lægger op til.
Lempelse af uddannelsespålægget i perioden 1. april 2022 til 31. december 2023. Som led i et forsøg i perioden 1. april 2022 – 31. december 2023 er uddannelsespålægget lempet, så uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, ikke behøver at få et uddannelsespålæg.
Forenklinger af opfølgningen i skærpet tilsyn. Aftalekredsen er enige om at forenkle opfølgningen over for kommuner, der kommer i skærpet tilsyn som følge af en mangelfuld beskæftigelsesindsats, med virkning fra den 1. januar 2023. Det nuværende krav om ekstern sagsgennemgang, når kommunen kommer i skærpet tilsyn, afskaffes. I stedet skal det være op til den enkelte kommune at vurdere, om der i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse og genopretningsplan er behov for en konkret sagsgennemgang.
Forenkling af krav til registreringer.
Der gennemføres en analyse af jobcentermedarbejdernes registreringsbyrde. Formålet er at undersøge, hvordan deres hverdag kan gøres mindre administrativ tung. Analysen skal pege på forslag til at forenkle eller reducere mængden af registreringer, uden at borgerens retssikkerhed kompromitteres.
Forenkling af krav til vejledning. Under hensyn til borgers retssikkteriend undersøges det, hvordan regler om jobcentrenes vejledning af borgere kan nytænkes.
Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision.
Input til kommende reformgannemgange - smidigere og mere fleksible forløb, herunder er der forslag om, at jobcentret kan undlade at indhente LÆ265 forud for en sags behandling i rehabiliteringsteamet, hvis sagen vurderes tilstrækkeligt helbredsmæssigt oplyst.
Sammenhængen til ny hovedlov, ny aftale om udmøntning af aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer, som skal sikre en mere enkel og sammenhængende indsats over for udsatte mennesker. Aftalekredsen præsicerer at aftelerne og lovgivninger skal udmøntes i sammenhæng.
Vedhæftet er aftaletekst Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
Forvaltningen indstiller, 9. august 2022, pkt. 93:
At det drøftes, hvilken betydning delaftale II vil få for Hedensted Kommune.
Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2022-205, 9. august 2022, pkt. 93:
Indstillingen godkendt.
Fraværende: Lilselotte Hillestrøm.
Ingen bemærkninger.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
at orienteringen tages til efterretning.
Indstillingen godkendt.