Informationsmøde for nye kandidater til den kommende kommunalbestyrelse

Den 16. september kl. 19-21.30 holdes informationsmøde for nye kandidater, og dem der overvejer at blive kandidat, til det kommende kommunalbestyrelsesvalg.

Hedensted Kommune vil gerne medvirke til, at den kommende kommunale valgkamp foregår på så oplyst et grundlag som muligt. Vi tror på, at det giver den bedst mulige debat. Derfor inviterer Hedensted Kommune kandidater, og dem der overvejer at blive kandidater, til det kommende Kommunalbestyrelsesvalg til et informationsmøde torsdag 16 september i tidsrummet 19-21.30 i Byrådssalen, Tofteskovvej 4, 7130 Juelsminde.

Tilmelding til mødet er nødvendig og kan ske til kim.rosenkilde@hedensted.dk  senest mandag 13. september 2021. Hvis man på forhånd har nogle særlige spørgsmål kan man indsende dem på forhånd sammen med tilmeldingen.

Kandidater der bliver stemt ind, vil efter valget blive introduceret mere indgående i arbejdet som medlem af Kommunalbestyrelsen.

Aftenens program er følgende:

Kl. 19:00: Velkomst og præsentation af aftenen ved Borgmester Kasper Glyngø

Kl. 19:10-20:00 
Orientering om Hedensted Kommune ved Kommunaldirektør Steinar Eggen Kristensen herunder;

  • Fakta om Hedensted Kommune
  • Hedensted Kommunes strategiske afsæt
  • Kommunalbestyrelsen
  • Den (nye) politiske og administrative struktur
  • Kort om proces før og efter valget

Kl. 20-20:20    Kaffepause

Kl. 20:20-20:40
Oplæg ved Byrådsmedlem for Venstre Merete Skovgaard Jensen som blev valgt ind i byrådet første gang i denne periode 2018-2021. Merete vil fortælle om sine erfaringer som medlem af Byrådet i Hedensted kommune

Kl. 20:40-21:00
Oplæg ved Byrådsmedlem for Socialdemokratiet Jacob Ejs som blev valgt ind i byrådet første gang i denne periode 2018-2021. Jacob vil fortælle om sine erfaringer som medlem af Byrådet i Hedensted kommune.

kl. 21-21:30: Åbent for spørgsmål – mødet forventes sluttet kl. 21:30