Anbefalinger ved besøg på plejehjem

Ved besøg på plejehjem og aflastningspladser gælder der en række anbefalinger for at mindske risikoen for smitte.

Den generelle ophævelse af kravet om brug af mundbind på en række offentlige steder fra den 14. juni betyder også, at det ikke længere er nødvendigt at bære mundbind ved besøg på plejehjemmene og aflastningspladserne i Hedensted Kommune.

Det er dog fortsat nødvendigt at tage hensyn til risikoen for smitte og følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer for håndtering af coronavirus.

Besøgende skal derfor følge disse anbefalinger til besøg på plejehjem:

  • Besøgende skal bruge plejehjemmets hovedindgang
  • Besøg foregår som udgangspunkt i beboerens egen bolig
  • Hænder sprittes af ved indgangen
  • Besøgende skal være uden symptomer på sygdom - også mild forkølelse i 48 timer før besøget. Symptomer på COVID-19 er ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, tør hoste og feber. Man kan også opleve at få hovedpine, kvalme, diarré og muligvis andre symptomer.