‹ Tilbage

Hedensted Kommune har indgået aftale med Kommunikation og Teknologi i Horsens

Siden 2011 har Hedensted og Horsens haft aftale, sådan at Horsens Kommune har tilbudt specialrådgivning på tale-, høre- og synsområderne samt indenfor IKT-området (Informations- og kommunikationsteknologi) til borgere bosiddende i Hedensted Kommune.

Denne aftale er fornyet for 2018-2019 og betyder, at borgere med behov for eksempelvis synshjælpemidler eller IT hjælpemidler fortsat kan henvende sig direkte til Kommunikation og Teknologi i Horsens, som foretager sagsbehandling og afprøvning af hjælpemidler.